Hn på hjertet: Har du nogensinde skilt en motor ad?

Det er sikkert ikke mange lærere, der kan svare bekræftende på det spørgsmål.

Motorlære og andre praktiske fag har nemlig i mange år haft trange kår i folkeskolen, og dermed har man svigtet de unge, der trænger til at bruge deres hænder til andet end at bladre i en bog.

Det mener skoleinspektør Arne Sloth Kristoffersen fra Bavnebakkeskolen i Støvring syd for Aalborg.

- Et af problemerne for de praktisk orienterede unge er, at folkeskolen og hele uddannelsessystemet er orienteret mod de boglige uddannelser. Skolevejlederne gør et stort arbejde for at hjælpe de unge, når de skal vælge ungdomsuddannelse, men mange, der ikke egner sig til det, vælger alligevel gymnasiet.

- Det er synd, fordi det fører til nederlag. Skal det ændres, må folkeskolen i højere grad satse på at give de unge mulighed for at beskæftige sig med noget praktisk. Man vælger jo ikke at tage en uddannelse som mekaniker, hvis man aldrig har set, hvad der ligger under motorhjelmen i en bil, siger han.

Eksemplet med bilen og motoren hænger nøje sammen med en satsning, som leder og lærere på Bavnebakkeskolen har foretaget det sidste års tid: Den nordjyske skole har som den første i mands minde indrettet et nyt metalværksted med drejebænk, svejserum og moderne udsugning.

Her kan elever fra Støvrings to skoler få lov til at boltre sig med topnøgle og loddekolbe, og Bavnebakkeskolens erhvervsklasse kan få de praktiske ting på plads, før de skal ud i praktik hos byens virksomheder.

Før man kunne rulle porten op til det nye værksted, skulle skolen imidlertid gennem en vanskelig fase med at skaffe midlerne. Det gamle værksted var slidt helt ned efter 27 års brug, og der skulle skaffes nye maskiner. Vejen til en drejebænk og et svejseudstyr blev tilbagelagt med tiggerstaven i hånden. Drejebænken blev fundet hos Teknisk Skole i Aalborg, og det lokale erhvervsliv i Støvring har bidraget med andet udstyr.

De sorte fag

Lærerne har ikke ligefrem været begejstrede for den fremgangsmåde, men alternativet havde været nul værksted.

- Vi har foretaget en omfattende renovering af andre faglokaler, og skolens normale budget kunne derfor ikke rumme udgifterne til værkstedet. Sådan ser det formentlig ud på mange skoler, og derfor finder man tit metalværkstederne i skumle kælderlokaler med nogle få nedslidte redskaber, siger Arne Sloth Kristoffersen.

Hjælpen fra erhvervsliv og erhvervsuddannelser ligger også i tråd med planerne for det nye værksted.

- Jeg ser store perspektiver i et tættere samarbejde mellem folkeskolen, teknisk skole og metalfagets organisationer. Det vil kunne være med til at udbrede 'de sorte fag' og måske også udvikle dem i en bedre retning. Som det er i dag, er fagene på HTX-uddannelserne ikke kombineret effektivt nok. Selv på teknisk skole kan det være vanskeligt for de unge at få olie på hænderne, siger Arne Sloth Kristoffersen.

Mogens Rasmussen er en af de lærere, der glæder sig mest over det nye værksted. Han har i mange år undervist i motorlære. I år har 30 unge taget det som valgfag. På den kommunale ungdomsskole er det også populært.

- Motorlære har inspireret mange unge til at tage en teknisk uddannelse. Ved at prøve tingene i praksis kan man få fornemmelsen af et fag - det er tit på den måde, man finder ud af, hvilken vej man vil gå i det fortsatte uddannelsesforløb, siger han.

Efteruddannelsestilbud

Mogens Rasmussen er selvlært af den type, der har skilt stribevis af knallertmotorer ad. Men mange lærere har næppe haft de samme erfaringer, og derfor mener han, at der skal satses på efteruddannelse.

- Jeg har taget initiativ til, at Danmarks Lærerhøjskole og Teknisk Skole i Aalborg samarbejder om et efteruddannelsestilbud for lærere, siger han.

Værkstedet kan også hjælpe de elever, der har foretaget en mental sammensvejsning af ordene skole og træt. Dem tager en anden af skolens lærere, Torben Switzer, sig af.

Han er lærer i skolens erhvervsklasse, der er et tilbud til unge om at kombinere skolegang og erhvervspraktik.

- For disse unge er det i endnu højere grad end for alle andre vigtigt, at de får mulighed for at prøve nogle ting i praksis, siger han.

- Når man skal sætte en bund i et rør, opstår behovet for at vide noget om cirklens omkreds, og så får det, man lærer i de teoretiske fag, lige pludselig en helt anden betydning.

Menneskeligt forfærdeligt

Det nye metalværksted bruges til mange ting. En klasse bruger det til at bygge jernskulpturer i formning, og når skolens yngste elever har naturfag, får de lov til at tage deres cykler derind for at pudse dem og pille lidt ved skruer og møtrikker.

Men for Peter Hagens, der er næstformand i Dansk Industris nordjyske afdeling, er det vigtigste den erhvervsrettede undervisning.

- Det er ingen hemmelighed, at det er svært at skaffe faglærte metalarbejdere, og vi har gennem årene haft mange, der har stiftet bekendtskab med faget på Bavnebakkeskolen. Vi har brug for unge, der har lyst til at uddanne sig inden for metalområdet. De kan komme direkte fra folkeskolen eller fra gymnasiet, men vi oplever desværre, at en del taber modet undervejs. Ved at holde så mange døre åbne som muligt kan man hjælpe disse unge. Det kan et tættere samarbejde mellem erhvervslivet og folkeskolen være med til, siger han.

Jan Kaare er freelancejournalist

Når man skal sætte en bund i et rør, opstår behovet for

at vide noget om cirklens omkreds.