10. klasse
0   180

Store forventninger

Den første dag efter ferien er lige så spændende i 10. klasse som i 1. klasse, når den finder sted på en ny skole

Hvis fællessalen var et par meter bredere, ville ingen høre et ord af, hvad skoleinspektøren sagde. Alle eleverne i de kommende 10.-klasser på Struer Borgerskole står nemlig klinet til væggene, som om de befandt sig i en krigszone med fare for landminer under gulvet.

Langs den ene side står eleverne, der før sommerferien gik på Struer Østre Skole, langs den anden side står eleverne fra Parkskolen og for enden eleverne fra Gimsing Skole. Alle tre grupper står eller sidder skulder ved skulder, så vidt det kan lade sig gøre, når man samtidig gerne vil udsende signaler om, at man tilhører et beskyttende fællesskab med klare grænser til omverdenen.

Skoleinspektør Bjarne Stougaard ser situationen, og han begynder derfor sin velkomsttale med at slå fast, at det er ganske typisk, at man holder sig ude i siderne, når man begynder et nyt sted. Behovet for at holde fast i de gamle velkendte grupper skal dog nok fortage sig i løbet af få dage. Eleverne har jo selv valgt at gå på skolen, hvilket er utrolig dejligt, ifølge skolens leder.

Efter de venlige ord bliver banen kridtet op.

Artiklen fortsætter under banneret

- Vi forventer, at I påtager jer et medansvar for at få udbytte af at gå her. Hvis I gør det, vil I få et smaddergodt og lærerigt år. Måske kommer I ikke i klasse med lige netop de kammerater, som I gerne ville være sammen med, men når der er gået en uge eller 14 dage, er det komplet ligegyldigt. Stamholdene har ingen betydning. Vi arbejder på kryds og tværs flere dage om ugen, siger han.

Samarbejde og grin

Der er 55 elever i salen, og det er lige i underkanten. Der skal nemlig gå 60 elever i de tre kommende 10.-klasser, men inddelingen i klasser forløber, som den skal. Et enkelt højlydt 'neeej' og et par skuldertræk er eneste tegn på, at eleverne ikke er sikre på, at skoleinspektøren har ret i, at det ikke betyder noget, hvem man kommer i klasse med.

Efter at de seks lærere er blevet præsenteret af viceskoleinspektør Annette Strøm og efter, at hun har understreget, at det kommende år skal give plads til både et godt samarbejde og et billigt grin, går eleverne med deres klasselærer til deres nye klasseværelse.

Struer Borgerskole har i alt 150 elever. De fleste går i de yngste klasser. Efter 7. klasse skal de gå på en af kommunens andre skoler, fordi skolen efter en række turbulente år ikke har 8. og 9. klassetrin. Til gengæld er den så skole for alle Struers 10.-klasser.

Sådan har det været siden 1996. Det er derfor tredje gang, man tager imod nye 10.-klasser.

Mønsteret med at presse sig mod væggene i fællessalen på den første skoledag er en gentagelse fra de to forrige år, men allerede efter kort tid sammen med sine nye elever ved klasselærer Bente Jepsen, at situationen er anderledes i år.

Et neutralt sted

- De virker umiddelbart mere modne end sidste år. Da var eleverne tilbageholdende, og det kunne være svært at få tingene til at fungere. Jeg synes, det lover godt, siger hun i frikvarteret over en kop kaffe.

Hun vil få meget at gøre med de 18 elever, fordi hun også er skolevejleder. Det er en god kombination, og i det hele taget er Bente Jepsen glad for at arbejde med 10. klasse.

- Det er en god alder. I sommerferien fra 9. til 10. klasse forandrer unge sig meget. Mange bliver næsten voksne. Vi kender dem ikke på forhånd. Det gør det spændende. At vi kun har 10. klasse giver gode muligheder for at eksperimentere med undervisningen. Det er vigtigt, at eleverne har det år til at finde ud af, hvad de vil. Det bør de kunne gøre på et neutralt sted og ikke på for eksempel en teknisk skole, siger hun.

Førstehåndsindtrykket bygger på den første time i klasseværelset. En time fyldt med informationer. De 17 elever i c-klassen har taget plads ved tomandsborde. 16 sidder sammen, mens Sune sidder alene. Han skiller sig også ud i kraft af de to ringe i det ene øjenbryn.

Lidt senere ankommer Tonni, der ikke lige havde fanget mødetidspunktet. Han ser beklemt ud og sætter sig også ved sit eget bord.

Ikke tre minutter over

Måske er det af hensyn til ham, at Bente Jepsen og hendes kollega Anton Høegmark, der skal have klassen til engelsk, understreger, at mødetiden er klokken 8 og ikke tre minutter eller fem minutter over.

Det er, da ringetiderne skrives på tavlen, at de to lærere begår dagens fodfejl. Mens Bente Jepsen skriver tiderne op, går det op for hende, at det er ringetiderne fra sidste år, hun har stående på sedlen. I fællesskab må lærerne improvisere sig frem til de rigtige tider.

Ellers har Bente og Anton, som de to hedder i klassen det kommende år, styr på tingene, men de griber dem forsigtigt an.

Deres høflige og rolig måde at tale på og det beherskede kropssprog kunne lige så godt være hentet fra et introduktionsmøde i Folkeuniversitetet. Lærerne er spændte på mødet med de nye elever, og deres pædagogik er baseret på, at det er voksne og fornuftige mennesker, de har med at gøre.

Det sidste kan man godt komme i tvivl om, da valgfagene gennemgås.

For anden gang i løbet af kort tid får eleverne at vide, at loven kræver, at de skal have 28 timer om ugen, og at det betyder, at alle skal have mindste et, og at nogle skal have to valgfag. Alligevel er det kun få, der melder sig for at blive skrevet op, efter at fagene og tiderne er blevet skrevet op på tavlen.

Svært valg

- I skal altså have mindst et valgfag, og de skal ligge, så de ikke kommer i karambolage med liniefagene og den øvrige undervisning, siger Bente Jepsen endnu en gang.

Lidt flere melder sig, og efterhånden er de fleste blevet skrevet op.

Anton Høegmark ser efter, hvem der mangler. Det viser sig, at et par piger og en dreng ikke er blevet skrevet op til noget som helst. De to piger skal endda begge have to valgfag.

- Du bliver nødt til at vælge, siger Bente Jepsen til den ene.

Hun foretager modvilligt et valg.

- Det går ikke. Det er samme tid, som du har dansk, siger Anton Høegmark.

Efter betænkningstid vælger pigen om.

De øvrige elever begynder at sidde uroligt på stolene.

Før frikvartereret, og før eleverne skal splittes op for at høre nærmere om deres liniefag, skal klassen rundt på skolen for at se de forskellige lokaler. Sune har dog lige en indvending.

- I det brev, vi har fået, stod der, at vi skulle stoppe klokken 11.00. Nu siger I, at vi skal være her til klokken 12.

- Uanset hvad der stod, så fortsætter vi til kl. 12.00.

- Det kan jeg ikke, siger Sune. Jeg skal se på et hus, hvor jeg skal bo.

- Så får du lov til at gå noget før, siger Anton Høegmark.

Rundturen på skolen, der består af flere bygninger, er samtidig et signal om at lægge alvoren på hylden. Så snart man rejser sig op, begynder eleverne at snakke indbyrdes. Der bliver grinet og klappet på skulderen. Nogle kigger sig besiddende omkring.

Et nyt skoleår kan begynde.

Jan Kaare er freelancejournalist

Sune Skytte Nielsen, 15 år:

Hvorfor har du valgt at gå i 10. klasse?

- Det er, fordi jeg ikke ved, hvad jeg vil. Jeg vil gerne spille musik, og så kan jeg lige så godt gå i skole ved siden af.

Hvad vil du have ud af det kommende skoleår?

- På længere sigt vil jeg gerne være musiker, men det er kun få, der kan leve af det. Derfor vil jeg gerne have en uddannelse at gå tilbage til.

Hvad er det vigtigste i løbet af året?

- Musik. Kammerater? Dem har jeg nok af i fritiden.

Hvad er dine planer efter 10. klasse?

- At få en uddannelse, så jeg kan få et arbejde, hvor jeg tjener gode penge.

Hvad syntes du om at gå i 9. klasse?

- Det var jeg glad for, fordi jeg gik på en musikefterskole.

Hvad bruger du fritiden til?

- Musik. Jeg spiller trommer og lidt percussion. Mest rock i retning af dødmetal. Jeg vil gerne spille jazz, men det er vist for svært.

Michael Pedersen, 16 år:

Hvorfor har du valgt at gå i 10. klasse?

- For at blive mere moden. Det var min egen beslutning, men min lærer og mine forældre syntes, det var en god ide.

Hvad vil du have ud af det kommende skoleår?

- Jeg skal finde ud af, hvad jeg vil fremover. Hvilken uddannelse jeg skal tage.

Hvad er det vigtigste i løbet af året?

- Jeg vil gerne være med til nogle projekter. Det er for kedeligt at lave det samme hele tiden. Jeg skal også lære noget sprog. Det får jeg sikkert brug for, når jeg skal have et arbejde, og det kan også bruges, når man chatter på nettet.

Hvad er dine planer efter 10. klasse?

- Gerne noget med landtransport, altså teknisk introduktionsforløb. Jeg har været med på en lastbiltur til Portugal, og jeg kender nogle chauffører.

Hvad syntes du om at gå i 9. klasse?

- Det var okay. Vi blev behandlet som voksne.

Hvad bruger du fritiden til?

- Jeg arbejder 20 timer om ugen i et transportfirma. Det er nok for meget nu efter ferien.

Niels Nielsen, 16 år:

Hvorfor har du valgt at gå i 10. klasse?

- Jeg ved ikke, hvad jeg vil efter folkeskolen, og det er vist en god ide at blive mere moden.

Hvad vil du have ud af det kommende skoleår?

- Dansk og engelsk skal jeg blive bedre til. Det er vigtigt at lære noget mere.

Hvad er det vigtigste i løbet af året?

- De to fag og de projekter, vi skal i gang med. Jeg skal lære at stave bedre og kunne mere sprog. Projekter er hyggelige, og man når længere, hvis man er flere.

Hvad er dine planer efter 10. klasse?

- HF er vist lige mig, men jeg vil også ud at rejse. Til Canada, hvor der er flot natur, skove og den slags. Derfor skal jeg vist også tjene nogle penge.

Hvad syntes du om at gå i 9. klasse?

- Okay.

Hvad bruger du fritiden til?

- Jeg arbejder ti timer, og så spiller jeg fodbold, badminton og en gang imellem tennis.

Charlotte Nielsen, 15 år:

Hvorfor har du valgt at gå i 10. klasse?

- Det er der mange grunde til. Jeg kender nogen, der gør det, mine forældre anbefalede det, fordi de mente, at det ellers kunne blive svært at lande efter at have været på efterskole, og jeg kunne ikke finde på andet. Andet efterskoleår ville desuden blive for dyrt.

Hvad vil du have ud af det kommende skoleår?

- Lære mere dansk og engelsk. Sammenhold og det med nye kammerater er også fint.

Hvad er det vigtigste i løbet af året?

- Det hele. Erhvervspraktik og studieture glæder jeg mig til.

Hvad er dine planer efter 10. klasse?

- Jeg havde tænkt på handelsskolen og i butik, men en, jeg arbejder sammen med, gjorde det og fik ikke noget ud af det. Nu ved jeg ikke, hvad jeg vil. Men jeg vil gerne lave noget med tøj. Designer kræver vist for meget.

Hvad syntes du om at gå i 9. klasse?

- Fint. Og jeg er også glad for at gå her. Starten har været meget bedre, end da jeg skulle i 8. klasse.

Hvad bruger du fritiden til?

- Sport, arbejde og kammerater.

Irene Christensen, 16 år:

Hvorfor har du valgt at gå i 10. klasse?

- For at blive mere moden og for at forbedre mig fagligt.

Hvad vil du have ud af det kommende skoleår?

- Lære mere matematik, der er et vigtigt fag, og jeg klarer det ikke så godt.

Hvad er det vigtigste i løbet af året?

- Jeg vil gerne lære at tage mere ansvar for mig selv og være med i et fællesskab.

Hvad er dine planer efter 10. klasse?

- Først vil jeg på handelsskole, og så vil jeg være pædagog. Jeg kan godt lide børn.

Hvad syntes du om at gå i 9. klasse?

- Det var fint, men jeg føler mig ikke særlig rustet til at finde ud af, hvad jeg vil.

Hvad bruger du fritiden til?

- At være sammen med familie og venner. Arbejde.

Arnela Hajder, 17 år:

Hvorfor har du valgt at gå i 10. klasse?

- Jeg kom til Danmark fra Bosnien for to år siden og kan ikke tale ret meget dansk.

Hvad vil du have ud af det kommende skoleår?

- ?

Hvad er det vigtigste i løbet af året?

- ?

Hvad er dine planer efter 10. klasse?

- Gymnasium.

Hvad syntes du om at gå i 9. klasse?

- Det var jeg glad for.

Hvad bruger du fritiden til?

- ?


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
287 andre er allerede tilmeldt