Lav din egen maske

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I september kan børn fra tredje til femte klasse se, høre om og selv lave masker på Nationalmuseet.

Masker har været brugt i alle kulturer verden over. Maskerne på Nationalmuseet er blevet brugt i ritualer. De forestiller dyr, forfædre eller ånder, som man påkalder for enten at sikre sig en god jagt, en god høst, frugtbarhed, godt helbred eller rigdom.

Eleverne kan prøve masker fra forskellige egne af verden, blandt andet Nepal, Indien og Indonesien. De skal lave små optrin for hinanden, så de kan få en fornemmelse af maskeeffekten. Børnene laver selv masker i pap, som de kan tage med hjem.

Oplægget varer en time, og der skal desuden beregnes tid til at se masker på egen hånd i Nationalmuseets permanente udstillinger. Bestilling af tid hos Undervisningscenteret på telefon 3347 3838.