Når en enkelt elev i klassen volder store problemer uge efter uge, eller når et forældrepar højlydt beklager sig over undervisningen, så kan det være temmelig ensomt at være lærer. Men sidste år oplevede lærerne på Tylstrup Skole i Aalborg Kommune og på Skovparkskolen i Nyborg, at de ikke var alene. Den kollegiale støtte og opbakning var lige ved hånden, fordi kollegerne ikke gik hjem hver dag, når de var færdige med at undervise. Det var for lærerne på begge skoler en af de store gevinster ved det forsøg med fast arbejdstid for lærere, som netop er afsluttet.

Men, konstaterer de fleste af lærerne på begge skoler, det var tiden til egen forberedelse og fordybelse, der måtte betale prisen for det øgede samvær med kollegerne. Det betød, at lærerne måtte bruge af deres fritid for at holde sig ajour. Lærerne har også i høj grad følt deres personlige handlefrihed indskrænket.

Det er nogle af hovedkonklusionerne i den rapport om forsøget, som konsulenterne Evy Stokholm og Hans Henrik Olsen fra Danmarks Lærerforening og forhandlingsleder Anders Havkrog og forhenværende vicekontorchef Alex Broksø fra Kommunernes Landsforening har udarbejdet. Der er fælles evaluering af forsøget for medarbejderne ved de to skoler i denne uge, og først derefter vil forsøget blive behandlet politisk i de to organisationer.

Opgaven blev stillet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1995, hvor de to parter enedes om at gennemføre et forsøg, der skulle afklare, om en fast tilstedeværelsestid på skolerne kunne understøtte intentionerne om blandt andet undervisningsdifferentiering og teamsamarbejde. På begge skoler har forsøget betydet mere samarbejde omkring den enkelte klasse. Men det har ikke været muligt at konkludere, om forsøget har haft direkte indflydelse på den pædagogiske udvikling på skolerne. Det var den nye arbejdstid, der var i fokus for både lærere og ledelse på de to skoler sidste skoleår, som var forsøgsår.

De to skoler har fortolket begrebet fast arbejdstid vidt forskelligt - på den store Skovparkskolen var alle lærere på skolen fra klokken 8 til klokken 16 både mandag og tirsdag, på landsbyskolen Tylstrup Skole var der kun fælles fast tid om mandagen til klokken 17, og her havde man en form for flekstid med mulighed for afspadsering. Begge steder kunne lærerne vælge at holde op til 25 procent af deres forberedelsestid uden for den faste arbejdstid.

Kreativ på kommando

Da Folkeskolen besøgte skolerne sidste efterår, gav flere af Nyborg-lærerne udtryk for, at det var svært at være kreativ på kommando, altså få ideer til den kommende tids undervisning på et bestemt klokkeslæt. Den oplevelse har mange af lærerne stadig.

Allerede inden forsøget gav lærerne på begge skoler udtryk for, at de håbede, at den øgede tilstedeværelsestid ville betyde mere snak lærerne imellem i det daglige. Håbet blev indfriet, både når det gjaldt det sociale samvær og det faglige, og det var ikke mindst godt, når en lærer havde problemer. Snakken med kollegerne betød ofte, at man fik grebet hurtigere ind, og læreren følte sig styrket af at tale med kolleger om problemerne. Forsøget betød også tættere kontakt mellem lærere og skoleledelse - med den bivirkning, at skolelederne længere ud på eftermiddagen end før blev forstyrret i deres administrative arbejde af lærerhenvendelser.