Det er ikke længere nok, at de lærerstuderende består deres eksamen. De skal også være aktive undervejs i studiet. De har deltagelsespligt, som der står i den nye læreruddannelseslov, der trådte i kraft med de nye seminariestuderende i mandags.

Ordet er en nyskabelse. Det betyder ikke mødepligt i gammeldags forstand, men går på, at den studerende skal studere seriøst. De sidste 25 år har der hverken været møde- eller deltagelsespligt på lærerseminarierne, men fuldstændig frihed.

Seminarierne må selv lokalt opstille reglerne for, hvordan den studerende skal opfylde deltagelsespligten. På Blaagaard Statsseminarium vil studieaktiviteten løbende blive registreret i en såkaldt studiejournal.

Studiejournalen skal som minimum indeholde diverse obligatoriske opgaver fra de enkelte fag på uddannelsen samt de logbøger, som de studerende fører, når de er i praktik.

Desuden skal tre oplæg, som de studerende skriver til de såkaldte studiefaglige samtaler i 1., 5. og 8. semester, med i journalen. Journalen er seminariets garanti for, at den studerende er aktiv.

- Studiejournalen er tænkt som en fremadrettet og pædagogisk begrundet håndtering af bekendtgørelseskravet om, at den studerende har pligt til at deltage i studiet, siger souschef ved Blaagaard Statsseminarium, Jørgen Thorslund.

- Mødepligt med afkrydsning er ikke særlig hensigtsmæssig til at kvalificere lærere til ansvar for egen læring. Men en studiejournal kan styrke den studerendes refleksioner over egen læring gennem en systematisk samling, der søges fastholdt elektronisk.

Studieaktiv eller vikar

Knud Erik Bang, formand for Rektorforsamlingen, har ikke på nuværende tidspunkt overblik over, hvordan landets 18 seminarier lokalt har tacklet den famøse paragraf 11 i bekendtgørelsen om deltagelsespligt, men på hans eget seminarium i Silkeborg har man også indført studiejournaler.

Her er der imidlertid tale om én journal per fag. Den studerende skal således møde op hos eksempelvis sin biologilærer cirka hver tredje måned med biologijournalen under armen. Journalen skal indeholde emne- og litteraturliste og arbejdsnotater fra de sidste tre måneder, og læreren hører nu den studerende i stoffet.

- Lærerne mener, at det er nok til at konstatere, om den studerende er aktiv. Eller om han har vikararbejde eller bare ikke laver noget, siger Knud Erik Bang.

- Jeg er glad for den nye lov. Den vil give mere fremmøde, mere studieaktivitet og mindre frafald.

Bestemmelsen om deltagelsespligt er et fornuftigt kompromis, mener Knud Erik Bang, mellem den restriktive mødepligt, han selv som studerende og lærer var underlagt frem til 1972, og så den ganske frie form, der har været gældende de sidste 26 år.

1966-loven akademiserede i sin tid læreruddannelsen i den forstand, at man skulle have en studenter- eller HF-eksamen for at blive optaget på seminariet. Til gengæld var der så ikke længere mødepligt. Det er der nu i praktikken, og så er altså nyskabelsen deltagelsespligt kommet til.

- Den gamle form for mødepligt var ingen succes. Men vi kan heller ikke - hverken samfunds- eller privatøkonomisk - have et system, hvor en studerende først til eksamen finder ud af, at han ikke har været aktiv nok i studiet, siger Knud Erik Bang.

Man kan blive smidt ud

Opfylder den studerende ikke sin deltagelsespligt, som det hedder i bekendtgørelsessproget - på almindeligt dansk: passer han ikke sin uddannelse ordentligt - så kan rektor nu smide synderen ud af seminariet, dog først efter at den studerende har fået advarsel og pålæg om at gå dele af uddannelsen om.

Lærerstuderendes Landskreds (LL) er ikke specielt begejstret.

- Det er uheldigt, at én person, nemlig rektor, kan bortvise en studerende. Vi havde hellere set, at et studienævn bestående af personale, ledelse og studerende havde den myndighed, siger Morten Broberg, Hjørring Seminarium, formand for uddannelsesudvalget i LL.

Han mener, at både Silkeborg og Blaagaard for så vidt har tacklet deltagelsespligten på en rimelig åben og urigid måde. Men han er grundlæggende imod den omdiskuterede nyskabelse.

- Det bliver spild af lærerkræfter. Vi ville hellere have, at de brugte tiden på vejledning og undervisning. Nu skal de se efter, om vi har lavet lektier, siger Morten Broberg.

- Vi synes, vi er for gamle til tjek og flueben.