Den mest efterspurgte ikke-udgivne publikation, kalder undervisningsminister Margrethe Vestager den vejledning for modersmålsundervisningen, som blev udfærdiget under hendes forgænger i 1994, men aldrig officielt udsendt. Hun lover nu, at den bliver taget op af skuffen og kigget igennem, så kommunerne hurtigst muligt får en vejledning, der stiller krav til kvaliteten af modersmålsundervisningen.

- Jeg ønsker at fastholde modersmålsundervisningen, men kvaliteten af den skal være i orden, og forholdet til de andre fag skal på plads, så der bliver et tættere samarbejde, og modersmålsundervisningen ikke bare bliver en underlig ekstra tarm på børnenes skoledag, siger ministeren.

Udsendelsen af den famøse vejledning har nu i fire år afventet udgivelsen af Danmarks Pædagogiske Instituts (DPI) forskningsprojekt om de tosprogede folkeskoleelever. Instituttet bevæger sig i den afsluttende rapport, der udkom torsdag den 13. august, endnu en gang forsigtigt hen ad knivsæggen mellem dem, der vil den kommunalt finansierede modersmålsundervisning til livs, og dem, der vil styrke og forbedre tosprogede børns undervisning på modersmålet. Seniorforsker Jørgen Chr. Nielsens nye undersøgelse viser, at tyrkiske elevers læsning på dansk ikke er afhængig af bedre læseresultater på tyrkisk. Men han afviser ikke, at modersmålsundervisning kan gavne danskindlæringen, hvis den får bedre vilkår og et anderledes indhold, end der tilbydes i danske skoler i dag.

Få til specialundervisning

Først og fremmest peger Jørgen Chr. Nielsen dog på, at den almindelige danskundervisning skal forbedres, og at det kan være en ide at give de tosprogede børn flere dansktimer. Dansklæreren skal arbejde mere specifikt med den kendsgerning, at dansk for nogle af eleverne er andetsprog. Desuden gør han opmærksom på, at tosprogede børn på samme måde som danske børn kan have behov for specialundervisning - det viser sig nemlig overraskende, at af den gruppe svage tyrkiske læsere, der har deltaget i hans undersøgelse, modtog kun 21 procent specialundervisning mod 63 procent af de svage danske læsere. Desuden foreslår han, at modersmålsundervisning bruges i ganske særlige tilfælde som et obligatorisk tilbud til elever, hvor man helt konkret har vurderet, at det vil gavne.

Beata Engels Andersson, skolekonsulent i Ishøj Kommune, er en af dem, der har ventet på vejledningen:

- Vi håber meget på, at den nye undervisningsminister vil sørge for, at vejledningen bliver gældende, så vi kan stille nogle krav til, hvad der skal foregå i modersmålstimerne. Det vil gøre overførselsværdien mellem de to sprog større, er hun overbevist om.

I den seneste undersøgelse har Jørgen Chr. Nielsen med hjælp fra flere tyrkiske lærere læse- og sprogundersøgt 27 gode danske læsere på mellemtrinnet og 27 gode tyrkiske læsere, 19 svage danske læsere og 19 svage tyrkiske læsere. Han konkluderer, at de dygtige tosprogede læseres gode resultater på dansk er skabt inden for det danske sprog - de tosprogede elever, der læser godt på dansk, har også en større sproglig sikkerhed og et større ordforråd på dansk. Det drejer sig ifølge Jørgen Chr. Nielsen om at lære at forstå, hvad der er dansk, såvel sprogligt som kulturelt.

Forskerne på DPI er bange for, at en del lærere bruger modersmålsundervisning som et tilbud til tosprogede med læsevanskeligheder i stedet for dansk specialundervisning. Det afvises dog af to skolekonsulenter, som Folkeskolen har talt med, Jørgen Vekslund, Ballerup, og Beata Engels Andersson, Ishøj.

- Hos os henviser vi tværtimod mange tosprogede til specialundervisning, siger Beata Engels Andersson, som også kan tildele toprogede elever ekstratimer i dansk som andetsprog, hvis hun i samråd med lærer og modersmålslærer vurderer, at det er dér, problemet ligger.

Men for den radikale undervisningsminister er det slet ikke afgørende, om modersmålstimerne er direkte til gavn for danskindlæringen.

- Hellere have dobbelt kultur end være kulturløs og rodløs. Modersmålet, og det er jo i bogstaveligste forstand ofte det, det er, er afgørende for, at man kan tilegne sig forældrenes identitet og kulturbaggrund, og modersmålsundervisningen er også et fantastisk godt udgangspunkt for skole-hjemsamarbejdet, siger Margrethe Vestager.

Regeringspartneren Socialdemokratiet har hele tiden haft den holdning, at hovedformålet med modersmålsundervisningen var at styrke det danske sprog, og uddannelsesordfører Hans Peter Baadsgaard konstaterer, at DPI-rapportens konklusion på dét punkt ikke er entydig. Alligevel er han enig med ministeren i, at der kan være andre gode grunde til at tilbyde modersmålsundervisning til børn, der kommer fra et andet land, børn, der har udsigt til at skulle tilbage til et land, de er flygtet fra, og børn, hvis forældre taler et andet sprog end dansk.

- Men jeg mener, vi skal diskutere, om vi gør det godt nok, og i hvor mange generationer, efter at man er indvandret eller blevet dansker efter flygtningelovgivningen, der skal gives modersmålsundervisning.

Hellere have dobbelt kultur

end være kulturløs og rodløs