Af medlemsdebatoplægget om Overenskomst 99, som danner grundlag for de medlemsmøder, kredsene afholder for medlemmerne, fremgår det, at en af forudsætningerne for, at vi vil indlede forhandlinger om at overgå til et nyt lønsystem er, at udgangspunktet er en underviserlønmodel.

Så langt så godt!

Men det interessante bliver jo så, hvad vi forstår ved en underviserlønmodel.

Og her er meningerne delte.

På hovedstyrelsesmødet i maj, hvor vi skulle vedtage hovedstyrelsens forslag til krav, stemte jeg, sammen med fire andre, imod afsnittet om løn, netop fordi jeg ikke mener, at der er reel dækning for, at vi kan tillade os at kalde vores forslag til ny løn for lærerne for en underviserlønmodel.

I hovedstyrelsens forslag står der, at der centralt kan indgås aftaler i forhold til funktionsløn og kvalifikationsløn om, at der lokalt skal indgås aftaler.

Problemet er, at vi ikke er sikret lokalt ved denne aftaleform.

Det er derimod det decentrale lønsystem, som arbejdsgiverne ønsker at trække ned over hovederne på os.

Blot et eksempel fra min egen kommune og vores forhandlinger om decentral løn. Vi kunne godt have fået forhandlet en lille del hjem af det, vi gik efter, hvis vi ville have accepteret, at tre fjerdedele af den til rådighed værende pulje gik til forslag, som vi ikke kunne acceptere.

Sådan vil det også være i et nyt lønsystem.

Selvom vi skulle få centrale aftaler, der sikrer os, at der skal indgås lokale aftaler, vil vi overhovedet ikke være sikret et lønsystem, der lever op til vores politik i DLF.

Der vil nemlig opstå uhyre store forskelle fra kommune til kommune på, hvad den lokale kreds kan få forhandlet hjem - og det retter løngarantien ikke op på!

Det er, efter min opfattelse, den udvikling, vi som fagforening skal kæmpe imod.

Vores eget debatoplæg leverer såmænd selv argumentationen herfor. For eksempel står der, at et godt undervisningsmiljø virker mere befordrende for undervisningen end motivation gennem lønforskelle.

Mange taler om nødvendigheden af at gå over til et nyt lønsystem, og bruger som argument at 56 procent allerede har tilsluttet sig, hvorefter chancerne for at opretholde en lønudvikling inden for det gamle system påstås at være illusoriske.

Til dem synes jeg, det er værd at bemærke, at de organisationer, der er gået over, har temmelig store problemer med at præsentere det nye lønsystem som en succes. Det fremgår blandt andet af Børn og Unge 2.7.

Jeg har svært ved at acceptere, at vi som faglig organisation lader os lokke til at eksperimentere med vores medlemmers lønkroner - alene drevet af angsten for at blive beskyldt for manglende evne og vilje til nytænkning.

Jeg er ikke modstander af ethvert nyt lønsystem - men det skal være et system, som alle vores medlemmer, også dem der ikke lever på forventningerne om at vinde i lotto, kan se, ikke er et tilbageskridt i forhold til det, vi har.

Lotte Lange

formand for

Greve Lærerforening

medlem af hovedstyrelsen