56 procent er allerede på ny løn - heriblandt vores ledere. Vi (basisstillingerne) skal vel også på ny løn ?

I lyset af omstændighederne: nødvendigheden - det rette tidspunkt - de gunstige muligheder og under forudsætning af en undervisermodel - har jeg været overbevist om - ikke i begejstring - men nøgternt (?), at vi skal/ikke kan undgå at komme/må på ny løn, hvis vi vil have del i lønkronerne og den fortsatte lønudvikling også for basisstillingerne.

I lyset af forhandlinger her i kredsen om ny løn for lederne er jeg ikke mindre skeptisk.

Det er en kommunal holdning, at ny løn ikke er et spørgsmål om mere i løn, men udelukkende at arbejde og løn skal omdefineres.

at man ikke vil lave forhåndsaftaler, men udelukkende give individuel løn.

at grundlønnen dækker alt. En skoleleder på den lille 7-klassede skole med lige akkurat ni lærere og minimal decentralisering og skolelederen på skolen med flere spor, overbygning, kommunal 10.-klasse, SFO i flere afdelinger, juniorklub og kulturcenter og fuld decentralisering skal have samme løn! Hvis der er noget galt i det, er det, at grundlønnen er for godt aftalt centralt - siger en kommune.

at funktionsløn til skoleledere skal holdes nede - kommunerne kan ikke acceptere, at skoleledere får meget mere i løn end andre kommunale ledere eller at skoleledernes løn kommer op i nærheden af forvaltningens ledere. Argumenter om opgavernes omfang og det dermed forbundne ansvar preller af. Egentlige forvaltningsopgaver, som varetages af skoleledere, er det dog til at få kommunerne til at honorere.

at kvalifikationsløn ikke er noget, der skal ruttes med. Erfaring i stillingen betegnes undertiden som direkte negativt, og selv omfattende kommunale og ledelsesmæssige kurser skal ikke honoreres.

at ledere som lærere allerede får for meget i løn i forhold til andre ansatte grupper.

Nu kan det selvfølgelig være, at vi er svage i vores argumentation, at vores kommuner er helt anderledes end andre eller rent faktisk ikke har penge - flere af dem er eller har været tæt på indenrigsministeriel administration, eller den kommunale holdning vil være en anden, når det drejer sig om basisstillingerne.

Vi har tidligere været igennem vanskelige forhandlinger om løn og vilkår. Har vi lært noget?

Kommunaliseringen og arbejdstidsaftalen blev solgt for ussel mammon. Mindst dårligt for den lukkede gruppe og ringere for de overenskomstansatte.

Lederne gik på ny løn og blev betalt med en lille, men relativ pæn lønstigning for dem, som var i systemet. Men hvordan med kommende ansatte ledere?

Ideen om ny løn for basisstillingerne skal sælges - for hvad? En lønstigning - et løntrin - til de 'gamle' overlærere? Og udsolgt, når kommende lærere skal have løn ud over grundlønnen? Nej tak!

De kommunale holdninger betyder skepsis. Skrækscenariet: Som daglejeren under godsejervældet må vi stå med hatten i hånden, bukke og pænt sige tak, når kommunen i sin nåde uddeler vores usle, individuelle og af arbejdsgiveren fastsatte løn.

Jeg har ikke løsningen; men hvis/når vi går på ny løn, skal aftalen indeholde ikke kun en fornuftig undervisermodel, men vilkårene skal have en meget høj grad af centralitet, der forpligter og binder de kommunale arbejdsgivere. Hvis ovennævnte kommunale holdninger får lov at vinde hævd, er der ikke meget at hente ved lokale forhandlinger.

Aftalen skal tilgodese både den lukkede gruppe (vi er her da lidt endnu) og nuværende og kommende overenskomstansatte vores/deres del af lønkagen.

Ivar Rasmussen

delegeret

Vestsjællands Lærerkreds