Erik Håkonssons svar til Steen Bork Christensen i Folkeskolen nummer 25 viser, at læseforskeren fra Danmarks Lærerhøjskole har begrænset erfaring med begynderlæseundervisning. Med udgangspunkt i det ikke lydrette ord 'havde' hævdes, at lydering ofte gør det vanskeligt at finde ud af, hvilket ord der er tale om. Enhver erfaren læselærer, som benytter lydmetoden, ved imidlertid, at det ikke er vanskeligt for eleverne at lære sig at læse hyppigt forekommende ord, selvom de ikke er lydrette. Derimod medfører en læseundervisning, der er baseret på såkaldt 'kvalificeret gætning', en næsten uoverstigelig hindring for videre læseudvikling for de temmelig mange elever, der ikke kan lære sig selv at lydere. Når professor Carsten Elbros undersøgelse viste, at der i Danmark er 400.000 funktionelle analfabeter, så skyldes det jo netop, at helhedsprincippet med gættelæsning og ordbilledlæsning siden 1960'erne på læseforskernes anbefaling er blevet anvendt i de fleste begynderlæsesystemer og derfor brugt af lærerne i undervisningen. Alene på basis af ideologiske forestillinger kasserede man elementprincippet med lydmetode (Ole Bole-metoden), som havde været brugt i århundreder.

Det er blandt andet læseforskere som Erik Håkonsson og Steen Larsen fra Danmarks Lærerhøjskole, der stadig rider på den holistiske ideologi-bølge, som har ansvaret for Danmarks fortsatte læsenød. Heldigvis er der stadig flere praktikere, lærere, som siger fra over for blandt andet Steen Larsens ideologiske tågesnak (Folkeskolen 1998, nummer 5) om, at læsning på begyndertrinnet ikke må betragtes som et undervisningsmål, men derimod som et personligt middel, hvorved eleven kan gøre sig selv klogere. Det er dog i overensstemmelse med almindelig sund sans at anse læsning for en færdighed, der skal læres så hurtigt som muligt i skolen, så eleven herefter kan benytte sin læsefærdighed som et middel til at gøre sig selv klogere. De, som opfandt den alfabetiske skriftform, havde da også det formål med den, at læseren skulle sættes i stand til at foretage en lydlig afkodning af teksten.

Det er i øvrigt forstemmende, at Erik Håkonsson ikke engang har sat sig ordentligt ind i resultaterne af den internationale læseundersøgelse. Læseforskeren skriver til lærer Steen Bork Christensen: 'Din første påstand, at flertallet af danske børn kommer til at læse tilfredsstillende i de første skoleår, modsiges af både de større internationale undersøgelser og af det forhold, at vi i Danmark må konstatere et stort antal voksne dårlige læsere.' For det første er der kun foretaget én større international undersøgelse, nemlig den fra 1991, og for det andet viste denne undersøgelse, at 75 procent af de danske børn læste lige så godt som børn i lande, vi normalt sammenligner os med. Når danske børn i tredje klasse blev nummer sjok i en sammenligning med 27 andre industrialiserede lande, skyldtes det udelukkende, at den svageste gruppe læsere var langt større (25 procent) og svagere end i de øvrige lande. Så Steen Bork Christensen har altså fuldkommen ret - og naturligvis også når han mener, at begynderlæseundervisningens grundprincip bør tilgodese netop denne gruppe.

Det store fald i danske børns læsekompetence blev for øvrigt konstateret allerede i 1972 af forskeren Mogens Hansen i en undersøgelse for Danmarks Pædagogiske Institut, hvor man sammenlignede læseprøver i anden klasse i 1966 og 1972. Det var netop i 1960'erne, at det store metodeskift i begynderlæseundervisningen fandt sted, sådanne kendsgerninger interesserer ikke ideologerne på Danmarks Lærerhøjskole.

John Brogård

Brønshøj Skole

Forkortet af redaktionen