0   179

På ferie i skoletiden

Århus-kolonien tager skoletiden til hjælp for at give så mange børn som muligt en sommer med et ferieophold

Der er altså dannet ret mange kærestepar, siden vi kom, lyder det fra en pige.

Der ligger en anelse misundelse i hendes stemme. Hun har ikke selv haft gevinst på markedet for kærlighed, så i stedet for at pjatte rundt med en af drengene hygger hun sig denne formiddag med de andre piger på sovesalen i Århus-kolonien på Ahl Strand ved Ebeltoft.

Artiklen fortsætter under banneret

Nogle sidder og snakker, andre hænger ud over kanten på en af de 24 køjesenge og lader blodet løbe til hovedet, og andre igen har travlt med at fortælle, hvor hårdt de har det, fordi der ikke altid er varmt vand i bruseren om morgenen.

Og så skal de snart i skole, for klokken nærmer sig 10.00. Det er de heller ikke helt tilfredse med. Siger de.

Selv om ferie efterhånden er blevet hvermandseje, kan mange børn se frem til en sommer uden andre særlige oplevelser end det, at de ikke skal i skole. Nogle forældre har ikke råd til at tage på ferie med deres børn, andre har ikke overskud til det på grund af sygdom, skilsmisse eller sociale problemer, og andre igen hører til blandt de små selverhvervende, som ikke uden videre kan lukke forretningen midt om sommeren.

Hvert år tilbyder Århus-kolonien at give børn fra 3. til 6. klasse i Århus Kommune et ferieophold på 12 dage på Ahl Strand. Der er plads til 48 børn ad gangen, men behovet for at komme på ferie er så stort, at kolonien må tage skoleåret til hjælp for blot at opfylde halvdelen af de over 500 ansøgninger.

Derfor ankommer det første hold i begyndelsen af juni, mens de sidste børn først tager hjem til deres respektive skoler i slutningen af august. Det er årsagen til, at børnene skal i skole den dag, Folkeskolen er på besøg i kolonien. Det er inden, den 'rigtige' sommerferie begynder.

Oplæg for abstrakt

Kolonileder Lars Lau Frederiksen ringer med klokken, og de 48 elever strømmer ud af huset og stiller op på rækker. Alle kender deres pladser, for de hører sammen med dem, de sidder til bords med til måltiderne.

Som sædvanlig er der tre tilbud om undervisning til eleverne. Det ene er dog ikke frivilligt, men er forbeholdt eleverne fra 6. klasse.

- Alle i 6. klasse skal have tysk. I andre kan vælge mellem teater eller dansk, hvor vi skal skrive breve og løse krydsogtværs, siger Lars Lau Frederiksen og begynder at fordele eleverne.

Teater bliver noget af et tilløbsstykke og er snart fyldt op. Lærerstuderende Merete Andersen, der står for undervisningen, lægger sedler med små roller ud på gulvet i spisesalen.

- Når jeg slukker for musikken, samler I hver en seddel op og spiller den rolle, der står på den, siger Merete Andersen.

Da musikken stopper, forvandler en elev sig til håndboldspiller, en anden synger opera, og en tredje stikker som en arrig bi. Ingen er i tvivl om, hvordan de skal fylde deres roller ud. Heller ikke hende, der skal spille lærer. Hun går rundt med en løftet pegefinger og skælder ud.

Øvelsen kører nogle gange, så børnene får prøvet forskellige roller. Derefter henter Merete Andersen kostumer frem og beder eleverne vælge hver en paryk, en kjole eller en jakke. Det skal de så få en rolle ud af. Men det er tilsyneladende svært, og Merete Andersen kæmper med at få børnene til for alvor at lege med.

- Det her er en langt større pædagogisk udfordring, end når jeg er i praktik. Der har jeg hele tiden klassens faste lærer bag mig, men her er der ingen til at gribe ind, hvis jeg begår en fejl. Den må jeg selv rette op, siger Merete Andersen, der til daglig går på tredje årgang påÅrhus Dag- og Aftenseminarium.

Hun bruger kolonien til at prøve kræfter med virkeligheden.

- Det er godt for børnenes selvværd at blive kigget på, og de oplever, at de også kan udtrykke sig med kroppen. Drama er blot en anden form for mundtlig dansk. Men mit oplæg var for abstrakt til deres niveau. De har mere lyst til at spille en historie end at vise, hvad de føler, siger Merete Andersen.

Breve hober sig op

Inde ved siden af sørger en anden lærerstuderende fra seminariet i Århus, Klaus Sørensen, for tyske gloser og tal til de 11 elever fra 6. klasse. Det bliver til små sætninger som 'Ich heisse . . ., was heist du?' og 'Ich bin zwölf jahre alt'. Mere skal det heller ikke være.

- Eleverne skal blot have et indtryk af, hvad der venter dem, når de skal i 7. klasse efter sommerferien, så vi tilbyder dem kun tysk denne ene gang, siger Klaus Sørensen.

En enkelt af pigerne har dog svært ved at se perspektivet. Hun kan ikke holde sin mund, så til sidst ser Klaus Sørensen ingen anden udvej end at sende hende uden for døren. I bogstaveligste forstand, så da hun ser, at det småregner, fortryder hun sin opførsel. Hun får lov at blive.

I danskklassen hober brevene til far og mor sig op i vindueskarmen. Det er bestemt sjovere at have dansk på kolonien end hjemme i klassen, synes Louise Tetsche fra 4.b på Solbjerg Skole.

- Derhjemme får vi aldrig lov at lave krydsogtværs i en hel time. Det gør vi her. Vi har også lært om de nordiske guder, og vi har tid til at snakke sammen undervejs. Lærerne kommer heller ikke med så mange forklaringer. Vi går bare i gang, siger Louise Tetsche, der også var med på kolonien sidste år. I år kom hun med på afbud. Det er hun rigtig glad for.

- Jeg sprang rundt, da jeg fik at vide, at jeg alligevel skulle af sted. Jeg vil gerne møde andre børn i stedet for altid at gå med de samme. Og så er mor her ikke til at sige nej, når jeg spørger om lov til noget, siger Louise Tetsche, der har mange andre roser til kolonien. Men hun er heller ikke i tvivl om, hvad det værste er.

- En af drengene på mit bordhold er hele tiden så fjollet. På grund af ham ligger vi kun på femtepladsen i bordkonkurrencen.

Der er syv borde, og de konkurrerer i alt fra lagkageløb til at bygge sandslotte.

Biler kommer forbi

Det er helt bevidst, at bordene skal konkurrere med hinanden. På den måde lærer børnene, at alle skal bidrage til fællesskabet.

- Ellers kan kolonien ikke fungere. Det gælder, både når vi gør rent, og når vi har konkurrencer. Børnene kan ikke bare sætte sig udenfor. Alle er med i alle aktiviteter, og det får børnene til at opmuntre hinanden, siger Lars Lau Frederiksen.

- Det fremstod meget tydeligt forleden, da vi spillede fodbold mod en lejrskole fra Aalborg. Eleverne havde lavet bannere og slagsange. De stod virkelig sammen, siger kolonilederen.

Den slags gør indtryk. Når eleverne først har været af sted en gang, søger mellem en tredjedel og halvdelen af dem om at komme med igen. Det er heller ikke usædvanligt, at der kommer en bil forbi kolonien, fordi en far skal vise sine børn, hvor han var på koloni som barn.

- Vi ved også fra klasselærerne, at eleverne fortæller meget om deres ophold, når de kommer tilbage til deres klasser, siger Lars Lau Frederiksen, der også hører til blandt gengangerne. Han er med på lejren for 13. gang. Ellers er han lærer på Vorrevangskolen i Århus.

Eleverne er valgt ud

Også de to sovesale spiller en central rolle. Især fordi mange af børnene aldrig har sovet andre steder end derhjemme.

- Den første nat er en helt utrolig oplevelse for de fleste. Hvis du er den eneste fra en skole og ikke kender de 23 andre, hvad kan der så ikke ske, spørger Lars Lau Frederiksen.

Han kender efterhånden en hel del til hjemvé, men han gør alt, hvad han kan for at holde på børnene. Sidste år måtte han dog sende en pige hjem.

- Hun tudede konstant. Det var synd både for hende og for alle de andre, så jeg måtte lade hende rejse. Vi holder naturligvis ikke på nogen mod deres vilje. Omvendt får børnene heller ikke lov at rejse hjem for et godt ord, siger Lars Lau Frederiksen, der har et godt kort på hånden, når en elev vil hjem.

- Så siger jeg, at eleven er valgt ud til at komme på koloni. Derfor har hun pligt til at give den en chance.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Den gamle biograf betaler

Århus-kolonien uden for Ebeltoft blev grundlagt i 1935 af Århus Lærerforening og var oprindelig en svagbørnskoloni. I dag kan alle børn fra 3. til 6. klasse i Århus Kommune søge om at komme på koloni på Ahl Strand i 12 dage.

Der er således tale om ganske almindelige skolebørn uden særlige behov. De har blot det tilfælles, at de af en eller anden grund ikke skal på ferie sammen med deres forældre og derfor har udsigt til at gå derhjemme hele sommeren.

Eleverne og deres forældre søger selv om et ophold, men chancen for at komme i betragtning stiger, når klasselæreren skriver et par ord om, hvorfor en elev bør komme med. En lærer fra Nordgårdsskolen i Gellerup skrev for eksempel, at det ville være godt for eleven, fordi hun er det eneste danske barn i sin klasse.

Kolonien blev i de første mange år finansieret af overskuddet fra den biograf, som Lærerforeningen i Århus drev. Biografen var den største i Århus, men da publikum begyndte at svigte filmlærredet i begyndelsen af 1970'erne, solgte Lærerforeningen bygningen i Århus Midtby for otte millioner kroner.

I dag drives kolonien af en selvejende institution. Det koster cirka en million kroner at sende 288 børn på koloni. De 600.000 kroner skaffes gennem renterne fra salget af den gamle biograf. Resten betaler Århus Kommune.

Jeg sprang rundt, da jeg fik at vide,

at jeg skulle af sted.

Jeg vil gerne møde andre børn i stedet for altid at gå med de samme


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet