Sangen svækkes

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den danske sang har det svært i skolen og risikerer i fremtiden at klinge ud.

Det er den nye lov om læreruddannelsen, der får skylden, fordi langt færre vil komme ud fra seminarierne uden at have haft musikundervisning, skriver Kristeligt Dagblad.

I loven lægges der op til, at det praktisk-musiske skal integreres i andre fag, men mange musiklærere er skeptiske, hvis lærerne slet ikke stifter bekendtskab med sang og musik som fag.

- Når lærere ikke længere har musik som grundfag, vil de heller ikke længere være tilbøjelige til at bruge det i deres egen undervisning på skolerne, siger musiklærer ved Hjørring Seminarium, Peter Abrahamsen.