Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Nye lærere i læsning

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har nu færdiguddannet det første kuld studerende på den pædagogiske diplomuddannelse vedrørende læsningens didaktik. Det er derfor passende at gøre sig nogle overvejelser over dette forløb og kigge lidt fremad.

De studerende er primært lærere og pædagoger. De fleste har en solid, men varieret faglig baggrund og med omfattende praksiserfaringer, hvorfor de tilfører undervisningen både et krav om at forholde sig til virkelighedens skole og et krav om det akademiske løft, som så mange lærere ønsker.

Intentionerne og dermed fordybelsesprofilen var tilsvarende forskellig. Nogle forestiller sig at skulle fungere som en slags skole/læsekonsulenter, andre vil blot forbedre deres kvalifikationer som lærere i en eller anden retning.

Uddannelsens fire moduler er alle fokuseret på læsningens didaktik, og selv om det første modul rummer elementer, der hentes fra dansk sprog, fra neurologien og fra udviklingspsykologien, er disse elementer alle udformet, så de peger mod læsningstilegnelse. De øvrige tre moduler går mere direkte på læsning, når de sigter mod læsning og undervisningsteori, evaluering af læsning og rådgivning samt læsevanskeligheder.

Læseundervisningen i den danske folkeskole er et ømt punkt. Læreruddannelsen giver ikke dette område et tilstrækkeligt fyldigt grundlag - der er så meget andet, der skal nås - lærerne opnår - på grund af vores klasselærersystem - sjældent større rutine i arbejdet med læsebegyndere, og det danske skriftsprog er ikke så let tilgængeligt som visse andre.

Derfor ville det være hensigtsmæssigt, om der på hver eneste skole var en lærer, der udviklede kompetence på området og således kunne stå til rådighed for de lærere, for hvem læseundervisning ikke lige var deres kerneuddannelse. Det kunne være en lærer, der kunne hjælpe disse lærere til at finde deres egne ben i læsedebatten, som kunne hjælpe dem med at finde en fremgangsmåde, der passede til deres personlighed og temperament, som kunne bistå ved forældremøder, hvor de forskellige indgangsvinkler til læsning skulle fremlægges, og som kunne vejlede med hensyn til materialer, klasseværelsesindretning, forældresamarbejde og lignende. Der er imidlertid også andre muligheder. Både seminarierne, gymnasierne og handelsskolerne savner lærere med speciel indsigt i læsningens didaktik. Endvidere tror jeg, at mange forlag, specielt forlag, der henvender sig til uddannelsessektoren, kunne have gavn af at ansætte en person, der kunne analysere tekstbøgernes sprog og læsbarhed.

Det er en fejltagelse at tro, at de identificerede svagere læsere i det danske samfund alle kan gøres til gode læsere. Vi vil, med forbedret læseundervisning, formentlig kunne gøre en del for mange af dem, men vi må se i øjnene, at dels kræver den danske produktionsstruktur og det danske samfund som helhed en større læsekompetence, end så mange andre lande har brug for, dels betoner den danske skoletradition og skolekultur andre værdier så meget, at det vil være absurd at forestille sig en så total fokusering på læsetilegnelsen, som man ser for eksempel i New Zealand. Vi vil andet og mere med vores skole end at kvalificere eleverne til erhvervslivet.

I første omgang kan det måske se ud som om, man gaber for højt, når man med denne uddannelse inddrager forskning og kritisk tænkning. Det gælder imidlertid om dette område, som det efterhånden gælder for flere og flere, at der bestandigt sker forandringer og fornyelser, og hvis man skal forholde sig kvalificeret til disse, er det nødvendigt at uddanne sig til et niveau, hvor man kan anlægge en kritisk og analyserende holdning.

Dette forudsætter, at man stifter bekendtskab med både det videnskabsteoretiske, det teoretiske og det praktiske niveau, hvor læsetilegnelsen tilrettelægges og realiseres. Det akademiske tilsnit består i bistanden til at hæve sig over den aktuelle praktiske situation og gennemskue tingenes større sammenhæng for derefter at disponere på det praktiske plan. Netop sammenhængen mellem det teoretiske og det praktiske søger vi at gøre til diplomuddannelsens særkende.

Vi begynder som sagt allerede nu at høste erfaringer. Der er imidlertid ikke tvivl om, at denne diplomuddannelse bestandigt må analyseres, bearbejdes og udvikles for at holde trit med udviklingen i samfund og i uddannelserne.

Læsetilegnelsen er det måske vigtigste grundlag for den danske uddannelses kvalitet, og det vil være af betydning, at vi kan placere nogle nøglepersoner i det danske skolevæsen, som kan være garanter for, at kvaliteten hele tiden opdateres.

Danmarks Lærerhøjskole

Powered by Labrador CMS