Debat

Madsens læhegn - og skolens vindmøller

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Viceinspektør Vagn Madsen er i Folkeskolen nummer 25 faldet over begrebet kompetence. Han kan ikke lide ordet og mener, det blandt andet handler om moralsk oprustning.

Begrebet kompetence er ikke (kun) et nyt og måske lidt poppet udtryk for kvalifikationer. Det er faktisk et forsøg på at fange en ændret opfattelse af det at kunne noget, at udføre noget, at vide noget. Alle den slags kvalifikationer rummer altid noget, der både er snævre faglige færdigheder, sociale udførelser - og kulturelle former. Udtrykket kompetence dækker over disse forskellige sider ved det at kunne noget.

Jeg indrømmer, at det kan være trættende at skulle til at bruge et nyt begreb som kompetence, når man nu har et godt gammelt og prøvet begreb som for eksempel intelligens. Hvorfor skifte ud? Er det ren mantra-dyrkelse?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Svaret er, at vi lever i et opbrudssamfund, hvor der stilles nye krav til den personlige dannelsesproces - hos både børn og voksne. Man kan ikke mere bare bygge på tidligt erhvervede holdninger og kvalifikationer. De må vedligeholdes, fornyes, ændres, udvikles - og tilegnes gennem en social og kulturel proces. Og denne proces er i dag langt mere åben og social end tidligere. Man er mere henvist til selv at skabe og udvikle kompetencerne - i de mange sociale arenaer, man færdes i.

Det er her, skolen kommer ind i billedet. Skolen er en af de vigtigste af de socialt-kulturelle institutioner i børns liv. Og læreren som person en af de nærmeste. Det kan man lide eller ej, man kan lukke øjnene og sige: Jeg vil kun lære dem at læse. Det er det eneste, jeg er ansat til. Og her kommer så måske den største vildfarelse, som skolen kan løbe ind i. At den benægter virkeligheden - eller stiller sig med ryggen mod fremtiden uden at turde forholde sig til den.

Skolen har en enorm mission. Den skal give børn et bidrag til udvikling af deres kompetence, både de snævre, de sociale og de kulturelle. Og samtidig er det faktisk her, Danmarks store mulighed ligger: At vi kan udvikle de kompetencer, der skal til for at møde de nye udfordringer. Det er kompetencer, der skabes i vores virksomheder, vores uddannelsesinstitutioner, vores militærvæsen, vores sociale institutioner af enhver art og så videre. Og undgå tab af kompetencer. I dag kan man i hvert fald tale om, at omkring 15-20 procent af børn og unge i Danmark ikke får udnyttet deres kompetencer optimalt, nogle af dem mister selv de mest elementære - med katastrofale følger for dem selv og deres nærmeste. Derfor er der også brug for et kompetenceråd, der kan give et overblik over udviklingen - og fortælles os, hvor vi måske skal satse mere og mere intenst.

Der er et gammelt kinesisk ordsprog, der siger: Når forandringens vinde blæser, vælger nogle at bygge læhegn, andre vindmøller. Madsen har tilsyneladende valgt læhegnet. Det er især synd for de børn, som Madsen har ansvar for. Men det er også synd for den diskussion, der har brug for seriøse indlæg og perspektiviske forsøg.

Og begge dele er i fuld gang i den danske folkeskole. Her bygges der mange vindmøller i disse år. Heldigvis.

Per Schultz Jørgensen

formand for Børnerådet

Powered by Labrador CMS