Det er et demokratisk sundhedstegn, at så mange blander sig i debatten om kvalitet i folkeskolen, siger lektor ved Danmarks Lærerhøjskole, Aalborg-afdelingen, Kurt Nielsen.

Et er imidlertid at have en mening i den offentlige debat, noget andet er, når uprofessionelle indgår i sammenhænge, hvor de foregiver at have viden om folkeskolen, som for eksempel økonomer i kommune, stat, EU og OECD. De har forstand på penge og marked, men jo ikke specielt på skole.

Kurt Nielsen har gennem de sidste ti år skrevet bøger og artikler i hjemlige og udenlandske tidsskrifter om skoleudvikling.

Mange af de fagligt ukyndige overser simpelthen, siger han, at folkeskolens formål er dannelse. Midlet er fagene.

- Dannelsesopgaven fremgår højt og tydeligt af folkeskolelovens formålsformulering, som økonomer tilsyneladende ikke har noget særligt kendskab til. Men der er en stigende international tendens til at definere et uddannelsessystems formål i forhold til de respektive landes muligheder for at klare sig i den globale konkurrence.

- Det er krav, man kan stille til en videregående uddannelse, men ikke til folkeskolen. Den er en børneskole, som har den særlige opgave at rodfæste et demokratisk menneske, så det kan tænke og agere i et samfund, der bliver stadig mere komplekst.

- Derfor er det problematisk at ville orientere skolens udvikling ud fra en forståelse, nemlig konkurrencehensynet, der er i direkte modstrid med, hvad folkeskolen er stillet som opgave, understreger Kurt Nielsen.

En komisk tanke

Han har ikke noget imod, at der stilles politiske krav til folkeskolen om, at den skal forandre sig. Det afgørende er retningen. Er det et dannelsesperspektiv eller et markedsperspektiv?

- Det er perspektivet, der er problemet, selv om lovgrundlaget egentlig er klart nok. Det fremgår med al ønskelig tydelighed af lovens formålsformulering, at det er dannelsesperspektivet, samfundet har sat folkeskolen til af forvalte.

Her er det, ifølge Kurt Nielsen, at tilhængere af test og måling og kontrol og resultatvurdering kommer i knibe. For hvordan måler man, om skolen er lykkedes med at danne et demokratisk menneske?

- Det er så komisk en tanke, at den hører hjemme i en revy, ikke i en seriøs debat. Derfor kommer debatten også som regel til at handle om måling og resultatvurdering af læse- og regneundervisning.

- Ved at gå ned i noget kontant som læseundervisning taber man imidlertid perspektivet af syne, som jo altså ifølge loven er dannelsen af det demokratiske menneske, siger Kurt Nielsen.

Markedsorientering

Han advarer mod den markedsorienterede drejning i debatten, hvor 'undervisning kan effektiviseres ved at operationalisere mål'.

- Det vil sige, at når målet bare er fastlagt, så skulle læreren kunne deducere sig til, hvad der er den mest effektive pædagogiske handling. Men derved reducerer man undervisningsbegrebet til en særdeles primitiv og enkel størrelse, som slet ikke holder.

- Samtidig deprofessionaliseres lærerne og gøres til teknikere, som vi ser det i England, hvor skolerne har planer for dit og dat.

Trivsel eller læring

Chef for skolekontoret i Finansministeriet, cand.polit. Agnete Gersing, har for eksempel kritiseret kommunerne for at formulere mål for skolerne om elevernes tryghed og trivsel, som hun mener hører til rammerne. Målene skal efter hendes opfattelse derimod handle om elevernes faglige færdigheder som læsning og regning.

- Folkeskolens formålsformulering står ikke i modsætning til det at blive klogere fagligt, siger Kurt Nielsen.

- Det er, som om man har den meget forenklede forståelse, som vi hørte i 1960'erne: Skal vi trives, eller skal vi lære noget? Det er en højst besynderlig forestilling om, at man ikke kan udvikle dygtige elever med det formål, vi har som grundlag.

- Formålsformuleringen skulle nødigt komme til at stå som en legitimering af noget, vi kun tager alvorligt under festtalerne, men som vi i det daglige mener er problematisk.

- Det er faktisk en politisk falliterklæring, hvis man ikke som udgangspunkt har forestillingen om, at man kan udvikle fagligt knalddygtige elever i dannelsesperspektivet.

Det er en politisk falliterklæring, hvis man ikke tror, at man kan udvikle fagligt knalddygtige elever i dannelsesperspektivet