Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Bygge paladser, det kan de

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En rundspørge, som fire aviser for nylig foretog til landets 100 største virksomheder, viste, at 44 procent af dem anså læse- og stavevanskeligheder for at være et problem blandt medarbejderne.

Opfattelsen deles åbenbart af medlemmerne af Køge Håndværker- og Industriforening, der på en generalforsamling har udtalt:

'Bygge paladser med wc, sløjd og gymnastiksal, det kan de. Men lære børnene at skrive og regne, det gør de ikke. Og det er os, det går ud over.'

Det må lige oplyses, at generalforsamlingen i Køge blev afholdt i 1916!

I 1924 kunne man i Den danske årbog for eksperimentel Pædagogik læse følgende:

'For øvrigt er klagerne over folkeskolen ikke noget for Danmark særegent. Den amerikanske forretningsmand klager over, at skolen ikke lærer børnene det fundamentale, og tyskerne kalder deres folkeskole Unser Sorgen-kind.'

Erik Thomsen (daværende direktør for Danmarks Pædagogiske Institut) tog problematikken op i anledning af skolens krise i 50'erne. Men i tiåret før stod det også galt til, i hvert fald ifølge en gennemgang af stavefærdighed hos ansøgere til stillinger i politiet.

Aspiranterne blev prøvet i diktat, og rekorden var 63 fejl på 36 linier. En havde skrevet elektricitet på så mange måder, at ingen yderligere variation var mulig, hvis der skulle være en smule lighed.

Citaterne er hentet hos Mogens Jansen i en bog i 1974, hvor han blandt andet foranlediget af datidens beklagelser beskæftigede sig med den gamle vise: 'Folkeskolens elever kan ingenting; gymnasiet må begynde forfra.'

Nu er det imidlertid ikke bare skolen og lærerne, der står for skud. Kritikken sendes ofte videre til børnene, som åbenbart ikke altid er det kvalificerede elevmateriale, man kunne ønske sig. I 80'erne talte man således om den nye børnekarakter:

'Det er blevet almindeligt, at skolebegyndere er uharmoniske, larmende og forvirrede. De er utrygge, uglade og stærkt kontaktsøgende. De mangler viden, som skolebegyndere havde tidligere . . . Mange er passive eller aggressive, og de forstår ikke almindelige irettesættelser. Børnene er lette ofre for erstatningstilfredsstillelse . . .'

Men heller ikke her er der så meget nyt under solen:

'De har vist undertiden hørt et lille hjertesuk fra ældre lærere om, at de børn, de havde, da de som unge startede deres skolegerning var ganske anderledes dygtigere end dem, de har nu. De børn, man har nu, står så forfærdeligt famlende og usikre overfor alt, der er en smule nyt. De skal ledes ind på alt, kan så forfærdeligt lidt selv. Udefra er man tilbøjelig til at give læreren skylden . . .'

Her er vi ikke i 8o'erne, selv om man godt kunne tro det. Beskrivelsen er fra Tidsskrift for Eksperimental Pædagogik, 1919!

Man kan stille sig det spørgsmål, hvorfor det altid er skolen, der bliver skudt på med en samtidig fremhævelse af fortiden.

Beredvilligheden til at godtage skrækhistorier om skolen og fremhævelse af fortidens dyder bakkes op af medier og politikere. Følgende udtalelse er nok typisk. Den er hentet fra Politikens læserbreve:

'Regeringen påstår, at den har forbedret folkeskolen. Det passer ikke. Tværtimod. Børns færdigheder i læsning, skrivning og regning er faldende. Det viser flere undersøgelser.' (Jens Løgstrup Madsen, medlem af Folketinget).

Det er der faktisk ingen undersøgelser, som viser.

Nogle internationale sammenligninger viser, at danske børn klarer sig ringere i læsning end for eksempel elever fra de andre nordiske lande. Det bliver straks af medier, politikere og nervøse forældre udlagt, som om det skulle være gået tilbage med læsningen i forhold til tidligere.

Men kravet til læsning er langt større i dag end for bare 20 år siden, og internationale undersøgelser kan bruges til at diskutere, om andre lande i højere grad lever op til fremtidens krav, og hvordan de så gør det.

Det er nemlig ikke skolens fortid, ej heller lærerens nutid, men elevernes fremtid, der bør være grundlaget for en diskussion af skolens indhold.

Litteratur

Mogens Jansen: Indskoling, udskoling - sammenhæng? København: Danmarks Pædagogiske Institut og Munksgaard, 1974.

Læsning og læseundervisning på skolens mellemtrin. København: Danmarks Pædagogiske Institut, 1992.

Jan Mejding: Den grimme ælling og svanerne? - om danske elevers læsefærdigheder. København: Danmarks Pædagogiske Institut, 1994

Seniorforsker på Danmarks

Pædagogiske Institut

Powered by Labrador CMS