Svar til leder i Folkeskolen 28. maj 1998 om Budgetredegørelse 98.

Når benchmarkinganalysen i Budgetredegørelsen 98 fokuserer på kommunernes effektivitet med hensyn til produktion af undervisningstimer - og ikke kommunernes effektivitet med hensyn til at producere lærdom hos eleverne - er det ikke udtryk for glemsomhed. Det skyldes i stedet, at der desværre ikke findes brugbare mål for elevernes færdigheder på kommuneniveau.

Det er klart, at det vigtigste i folkeskolen er, hvad eleverne lærer. Men det betyder ikke, at det er uvæsentligt at se på, hvor mange timers undervisning kommunerne får for pengene. Omfanget af undervisningen sætter sig formentlig spor hos eleverne - selvom sammenhængen ikke nødvendigvis er helt simpel.

Analysen viser, at forskellene mellem kommunerne er meget store. Det er interessant, fordi det viser, at der er betydeligt rum for at få mere undervisning for de samme penge.

Men hvorfor får nogle kommuner mere undervisning for pengene end andre kommuner? Interviewundersøgelsen viser, at de udvalgte kommuners relativt høje effektivitet blandt andet skyldes, at kommunerne har tilpasset elevgrundlaget til de enkelte skoledistrikter/skoler. Desuden er der en hensigtsmæssig klassedannelse på skolerne, og kommunerne har prioriteret undervisningstid frem for tid til øvrige opgaver - og prioriterer derved folkeskolens kerneopgave. Kommunerne har valgt timetildelingsprincipper, der sikrer en faldende gennemsnitsudgift, når elevtallet vokser.

Mogens Lykketoft

finansminister