I niende er det for sent

En seriøs uddannelsesvejledning begynder i 1. klasse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er for sent at vejlede eleverne om deres fremtidige uddannelsesmuligheder, når de først er kommet op i 9. klasse. På det tidspunkt har de nemlig allerede lagt sig fast på, hvad de vil.

Det fastslår en ny undersøgelse fra Danmarks Pædagogiske Institut (DPI). 'Unges fremtid - meget afgøres tidligt. Erfaringer fra en forløbsundersøgelse' hedder rapporten, der er den tredje og sidste i et projekt, der blev indledt i 1993 og omfatter cirka 5.100 elever, der dengang gik i 9. eller 10. klasse.

At de unge ved, hvad de vil, er der for så vidt ikke noget galt med, medgiver rapportens forfatter, chefforsker ved DPI Poul Skov. Uddannelsesvalget skal bare ske på et kvalificeret grundlag, der bygges op gennem hele grundskoleforløbet.

- De unges uddannelsesvalg skal helst ikke bygge på myter og forældet viden om, hvad for eksempel en teknisk uddannelse er, siger Poul Skov.

- Vejledningen bør gå i gang allerede i de små klasser i forbindelse med undervisningen med klasselæreren som ansvarlig og i samarbejde med forældrene. Forældrene har ofte heller ikke en frisk viden om de aktuelle uddannelsesmuligheder, som hele tiden ændrer sig.

En hjælpende hånd

Tre år efter, at de 5.100 unge gik i 9. klasse, var 40 procent af dem i gang med en almen gymnasial uddannelse, mens 15 procent var på en erhvervsgymnasial uddannelse.

Knap en fjerdedel var i gang med en teknisk erhvervsuddannelse eller med en erhvervsuddannelse inden for handels- og kontorområdet.

Tal fra Undervisningsministeriet viser, at gennemførelsesprocenten generelt er væsentligt højere inden for de gymnasiale uddannelser end inden for de erhvervsfaglige, hvor en fjerdedel af dem, der afbryder deres uddannelse, end ikke begynder på en anden ungdomsuddannelse. I 1996 gennemførte 79 procent af en årgang en ungdomsuddannelse, mens det tilsvarende tal i 1985 var 72 procent.

- Man bør række en hjælpende hånd ud til dem, der afbryder en ungdomsuddannelse. De skal have en fair chance for et omvalg i en lidt mere moden alder, eksempelvis via et fleksibelt meritoverførelsessystem, så deres tidsspild ikke bliver for stort, siger Poul Skov.

Undersøgelsen er blevet til på initiativ af DPI, og Undervisningsministeriet har været med til at finansiere den.

Powered by Labrador CMS