Det er en tung opgave at undervise hele befolkningens børneflok. I dag går langt de fleste videre i uddannelsessystemet, mens en del af dem tidligere forlod folkeskolen efter 7. klasse for at komme ud at arbejde. Det vil sige, at alle ungdomsuddannelser rekrutterer unge, som de ikke ved, hvad de skal stille op med. Blandt andet derfor bliver der bandet og svovlet over folkeskolen. Tidligere havde man ret til at uddanne sig, i dag er det blevet en pligt.

Det sagde Sten Clod Poulsen, cand. psych. og chef i sit eget konsulentfirma Metaconsult, da han i forrige uge holdt oplæg på Danmarks Lærerforenings konference om udskoling. Han talte ud fra overskriften 'Gør folkeskolen og ungdomsuddannelserne det rigtige for de unge?'. Konferencen blev holdt på Hotel Frederiksdal i Lyngby, og de cirka 50 deltagere var primært kredsstyrelsesmedlemmer.

Mistro til uddannelsessystemet

- De unge tror, at de tekniske skoler er et reservat for skoletrætte, men det første, de møder, er en stor bunke bøger. Alle kigger sig om efter nogen at skælde ud på, og det går ofte ud over folkeskolen. Om det er berettiget, kan man diskutere, men mistroen til uddannelsessystemet eksisterer i brede samfundskredse, konstaterede Sten Clod Poulsen.

Han mener, at mistroen er opstået, fordi samfundet har ændret sig markant, uden at uddannelsessystemet har opdaget det.

- Lønmodtagerlivsformens århundrede er ved at være slut. Det er andre kompetencer, som efterspørges i moderne virksomheder, men folkeskolen har indrettet sig efter lønmodtagerlivsformen. Primært fordi lærere opfatter sig selv som lønmodtagere.

At lærere skulle være lønmodtagere i traditionel forstand, er en stor misforståelse, understregede Sten Clod Poulsen, mens han nævnte de fire kendte livsformer: Den selvstændige, den karriereorienterede, investoren og lønmodtageren.

Lærerne udgør ifølge Sten Clod Poulsen den kompetenceproducerende livsform, blandt andet fordi de frembringer et helt særligt produkt: kompetence.

Elevernes sporskifte

- Den måde, hvorpå en elev tilegner sig det faglige stof, vil være forskellig afhængig af, om vedkommende sigter efter at blive lønmodtager, leder eller selvstændig. Hvis lærerne ikke er bevidste om det, prædestinerer man i selve fagdidaktikken eleverne til at havne i en bestemt livsform, advarede Sten Clod Poulsen.

- Man skal ikke sige til en elev, hvis far er lønmodtager, at han også skal være lønmodtager. Tværtimod. Uddannelsessystemet er netop et sted, hvor man har mulighed for et radikalt sporskifte.

- Det er mit indtryk, at lærere tager stor afstand fra den karriereorienterede og selvstændige livsform. Indimellem spekulerer jeg på, om lærere stadig går rundt og har et overvejende negativt syn på samfundet uden for skolen. I hvert fald har de ingen ambitioner om at hjælpe de unge med at være alt for aggressive og præstationslystne.

Sten Clod Poulsen pointerede desuden, at det i forhold til skolevejledningen også er afgørende at kende de forskellige livsformer.

- Hvis lærerne skal have forældrenes udelte solidaritet - og også barnets - så er man nødt til at kunne skabe en dialog med alle mennesker i samfundet.

Tilegnelseskompetencen

At styrke elevernes tilegnelseskompetence ser Sten Clod Poulsen som en af de vigtigste opgaver i udskolingen.

- I ungdomsuddannelserne skal eleverne i højere grad klare sig selv, og derfor skal eleverne have klarhed over deres egen tilegnelseskompetence. Det er en af grundene til, at jeg ikke mener, heldagsskolen er en god idé. Det er vigtigt at sidde hjemme og lave lektier - og dermed gåud af skolens miljø og ind i sit eget sociale miljø- det er den situation, hvor eleven tester, om han eller hun kan skabe sin egen tilegnelsesproces.

Han beklagede, at offentligheden fokuserer så meget på fagligheden i folkeskolen.

- Det, der virkelig er brug for, er pædagogisk og praktisk psykologisk kvalificering af lærerne, men det er ikke det, der står i aviserne.

Han fandt det desuden uheldigt, at man i ungdomsuddannelserne ikke har kontakt til elevernes forældre.

- Det er den største ungdomspædagogiske fejltagelse, hvis man udvikler en ideologi om, at unge på 15 til 16 år er voksne.

Folkeskolens 10. klasse

Netop forældrekontakten var et af argumenterne, da Jette Stegmann, pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet, forklarede, hvorfor 10. klasse fortsat skal være en fasttømret del af folkeskolen. Hun mener, at det kan svække vejledningsindsatsen markant at flytte 10. klasse uden for folkeskolens regi.

- Det er vigtigt fortsat at have kontakt med hjemmet, og folkeskolelærere har erfaring med at tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Desuden har man i folkeskolen mulighed for at være neutral i forhold til de unges uddannelsesvalg.

Hun påpegede, at det vil være et tab for folkeskolen, hvis 10. klasse bliver flyttet.

- Jeg ser 10. klasse som et pædagogisk lokomotiv for hele skolen, fordi man kan afprøve forskellige muligheder som for eksempel brobygning. Men det er vigtigt, at vi får diskuteret, hvilke elever vi skal støtte i at fortsætte i 10. klasse.

I dag fortsætter 70 procent af en årgang i 10. klasse. Et udvalg under Undervisningsministeriet arbejder med spørgsmålet om, hvorvidt 10. klasse fortsat skal ligge i folkeskolens regi. Udvalgsarbejdet slutter efter sommerferien.

Sin egen ekspert

En anden af konferencens oplægsholdere, Grete Fog Nielsen, skolekonsulent i Haderslev, var heller ikke i tvivl om, at 10. klasse skal forblive i folkeskoleregi. Alligevel var hun kritisk over for den nuværende skole- og ungdomsvejledning.

Hun skitserede en ideel vejledning som en situation, hvor vejlederen giver eleven kraft og styrke til selv at træffe valg.

- Eleven er ekspert i sit eget liv, og vi skal respektere elevens følelse og intuition, sagde Grete Fog Nielsen og advarede mod en for resultatorienteret vejledning.

- Det er let nok at få en elev til at udfylde et skema til teknisk skole, men i vores iver efter resultater skal vi passe på ikke at komme til at overse elevens virkelige ønsker og behov.

Hun mente også, at der er en tendens til, at eleverne i udskolingen overfodres med materiale og information.

- Som voksne har vi en idé om, at alle elever skal have en grundlæggende viden om alle ungdomsuddannelserne, men det er vidensforurening. Undersøgelser viser, at eleverne efterlyser subjektiv vejledning, så der er ingen grund til at informere en elev, som vil på teknisk skole, om alle retningerne inden for de gymnasiale uddannelser.

I lighed med Sten Clod Poulsen efterlyste hun et positivt syn på samfundsudviklingen.

- Det er vigtigt, hvordan vi fortolker det samfund, som eleverne er en del af. Jeg oplever mange elendighedsteorier - også bladt vejlederne - og det kan vi ikke være bekendt over for vores unge, som er på vej ud i samfundet.

Fokus på udskoling

Udskoling er blevet en del af Lærerforeningens kvalitetsprojekt. Formålet er at arbejde for 10. klasse som en integreret del af folkeskolen og styrke formidlingen af god praksis i udskolingen.

Det er blandt andet hensigten at etablere regionale fora, hvor Lærerforeningens kredse kan udveksle erfaringer om udskoling. Og foreningen vil desuden arbejde for, at 10. klasse bliver kompetencegivende til ungdomsuddannelserne.