Debat

Dårlige vibrationer

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skal vi have ondt af DLF eller af os selv? Selvfølgelig det sidste, fordi det er svært at have sympati for en organisation, der leverer dårlige vibrationer.

Overenskomstresultatets praktiske udførelse på skolerne fremkalder ledelsesbureaukrati og uigennemskuelighed for læreren, fordi denne skal igennem samme proces for at være sikker på, at regnskabets timeforbrug passer, og vil man være det, er man nødt til selv at føre regnskab. DLF's måle-tælle-tyranni blev nok afskaffet, men også erstattet af ledelsesteknikker med mulighed for at slette skematimer og jonglere med U- og F-tid. Der snydes selvfølgelig ikke, men kontrolmulighed kræver særlig indsigt!

Det giver heller ikke nogen god fornemmelse at spørge centralt til foreningens indsats på EU-området. I svaret meddeles, at en centralt ansat person, der arbejder internationalt, ikke kan kontaktes på anden vis end gennem de lokale kredse - det har kongressen besluttet i 1993, hedder det fromt. Jeg kender selvfølgelig kun min egen kreds, og den er ikke det første, jeg kommer i tanke om, når tanken henledes på det internationale. Hvorfor i alverden er sorteper endt der? Er det et forsøg på at højne agtelsen for kredsarbejdet eller eventuelt ønsket om at sylte interessen for det internationale ned i en lokal krukke, der aldrig rører ved emnet?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Fornemmelse for sne har foreningen heller ikke, når det gælder skolerejser, for at medtage den internationale dimension i undervisningen. Frem for at følge den praksis, hvor forældre i god tid og i samarbejde med skole og lærer i langsigtet enighed via opsparing og andre aktiviteter etablerede en fælles skolerejse, skubbede ledende DLF-medlemmer grundlovens og skolelovens paragraffer om gratisprincippet foran sig og udlagde teksten som den afgørende bremseklods på skolerejseområdet. Den såkaldte lejrskole har hidtil de fleste steder været kommunalt finansieret og skal ifølge nyt forslag vedblivende være det og kun indeholde moderat forældrebetaling.

Heldigvis fulgte Folketinget den praksis på skolerejsen, som de fleste skoler har levet efter i årevis, og det er nu slut med på det nærmeste at kriminalisere forældreinitiativer vedrørende skolerejser. Men DLF leverede ikke opklaringen.

Torben Thomsen

Aars