Fra god idé til ingenting

Skole-tv nåede at eksistere i 26 år, inden undervisningsafdelingen blev nedlagt for snart ti år siden

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det var en bitter programchef Palle Mogensen, der 1. april 1989 lukkede og slukkede for Danmarks Radios Skole-tv. Personligt var han i 1963 blevet ansat som den første Skole-tv-producer, og 26 år senere forlod han afdelingen som den sidste programchef. Der var ikke længere penge til at opretholde undervisningsafdelingen UVA i Danmarks Radio.

I dag er Palle Mogensen pensioneret, men han fungerer stadig som konsulent for TV Åben.

Den første Skole-tv-udsendelse blev produceret af den nyuddannede skolelærer Niels-Jørgen Kaiser i Rom i 1961. Den blev sendt på dansk tv i foråret 1962. I løbet af 1962-63 forsøgte Danmarks Radio sig med nogle flere programmer af slagsen, og fra oktober 1963 blev Skole-tv sendt regelmæssigt. Programmerne sendtes første gang i de tidlige aftentimer, så lærere kunne nå at se programmet, inden det blev vist næste dags formiddag i skoletiden.

Dengang var der dog et problem: Man kunne ikke optage programmerne og vise dem, når det passede læreren, for der var ikke optagemulighed på de enkelte skoler. Dog udgav Danmarks Radio to gange om året et skriftligt materiale, så lærerne kunne se, hvilke programmer der var tilrettelagt det næste halve år. Skole-tv fortsatte gennem 1960'erne og 70'erne med at sende programmer cirka 50 timer om året.

Fra 1969 blev undervisningsafdelingen en selvstændig afdeling. Den havde før hørt sammen med Børn & Unge som en sektion under foredragsafdelingen. Men som selvstændig afdeling kunne den udvikle sig i samarbejde med radioen, og der kom en forlagsafdeling, som producerede undervisningsmaterialer og lærervejledninger til programmerne.

Landscentralen

I begyndelsen af 1970'erne fik Radiorådsformand Knud Heinesen en god idé: Han ville oprette et centralt register over alle landets undervisningsmaterialer, Landscentralen.

Landscentralen var ikke tænkt som en selvstændig enhed. Den fik til opgave at kategorisere og fremskaffe undervisningsmateriale til skolen og informere om det. Hovedparten af materialet skulle produceres af Danmarks Radio, så Undervisningsministeriet ad den vej kunne få indflydelse på tv-programmerne.

Efter nogen tid gik størstedelen af Landscentralens budget til at finansiere undervisningsafdelingen (UVA). På den måde var UVA pludselig ikke længere licensfinansieret, men statsfinansieret.

Rent strukturmæssigt opstod der nogle problemer. Medarbejderne på Skole-tv blev godt nok ansat af Danmarks Radio, men på grund af Landscentralen blev de lønnet af Undervisningsministeriet. Klagesager skulle gå via Folketinget, og undervisningsministeren blev programansvarlig.

- En af de ivrigste klagere dengang var Bertel Haarder. Han hadede Landscentralen, siger Palle Mogensen.

Og da der kom regeringsskifte i 1982, og Bertel Haarder blev minister, blev grebet strammet. Haarder nedlagde Landscentralen, og aftalen mellem Danmarks Radio og Undervisningsministeriet blev opsagt med udløb 1. januar 1986.

Radiorådet havde indtil 1986 opfattet undervisningsafdelingen som en naturlig del af Danmarks Radios 'Public Service-forpligtelse'. I 1986 nedsatte radiodirektøren og tv-direktøren et tremandsudvalg, der skulle give en indstilling til forretningsudvalget om UVA's fremtid. Indstillingen blev, at UVA fremover skulle have en markant plads i Danmarks Radios programvirksomhed.

Men sådan kom det ikke til at gå. I 1988 blev tingene komplicerede på licensområdet. Den rent politiske forsamling 'Radiorådet' var blevet skiftet ud med en upolitisk 'bestyrelse'. Førhen havde Radiorådets forretningsudvalg lavet en indstilling omkring licensmidlerne. Den fik man så afhandlet med baglandet på Christiansborg. Så når forretningsudvalget kom i Radiorådet med indstillingen til licensen, så var den godkendt af Christiansborg, hvor finansudvalget fastlægger licensstørrelsen.

Nedskæringer

Med skiftet fra Radiorådet til bestyrelsen kom der flere ændringer. Bestyrelsesmedlemmer måtte ikke være medlem af Folketinget, så de havde ikke samme kontakter, som Radiorådet havde haft.

- Det hele gik i kage i 1988. Normalt fik vi udmeldingerne om licensfordelingen i løbet af maj. I 1988 fik vi dem først i december . . . for kommende regnskabsår. Tildelingen havde kun en stigning på to procent, og det var betydeligt mindre end løn- og prisstigningen. Så de budgetter, man havde været nødt til at lægge, skulle skæres med 53 millioner kroner. Det var mange penge i 1988, siger Palle Mogensen.

- Der blev skåret kraftigt i de fremmedsprogede udsendelser, og med et snuptag forsvandt undervisningsafdelingen.

- Resultatet blev, at fra december 1988 til april 1989 afviklede vi afdelingen, siger Palle Mogensen.

De fleste medarbejdere fra UVA kom i Kulturafdelingen i tvFakta, men der var man ikke interesseret i at producere undervisningsprogrammer.

dhs