0   164

Skole-tv genopstår

Danmarks Radio vil genoptage undervisningsprogrammer til efteråret, sponsoreret af erhvervslivet og med daglige on-line tjenester

Specielt til grundskolen

Til programmerne bliver der desuden produceret daglige on-line-tjenester. Det bliver i form af støttemateriale til lærere og elever, opgaver og informationsservice og interaktive tjenester, som det for eksempel blev brugt ved Danmarks Radios tema om klima i forbindelse med klimatopmødet i Kyoto i Japan sidste år.

Allerede nu er der mulighed for at hente undervisningsmaterialer, opgaver og lærervejledninger på nettet til blandt andet kortfilm og sprogundervisning. Det nye bliver, at programmerne er tilrettelagt specielt til grundskolen, og de kommer derfor til at passe ind i undervisningsplanerne. Desuden er sammenkoblingen mellem brug af tv og Internet en af grundpillerne i det nye Skole-tv.

Artiklen fortsætter under banneret

Jens Frederik Kragholm fra Undervisningsministeriets Mediesektion bliver ny chefredaktør på Skole-tv. Han siger:

- Det 'gamle' Skole-tv hvilede i sig selv. Det var efter mange læreres mening ikke altid tilstrækkeligt koordineret med undervisningsplanerne. Dette skal i det nye Skole-tv sikres gennem et nært samarbejde med Undervisningsministeriets fagkonsulenter.

Pædagogisk underholdning

Det er tanken, at udsendelserne skal være fagligt vidensformidlende, eksempelvis som drama eller dokumentarprogrammer, men i stedet for den klassiske pædagogiske form bliver programmerne uhøjtidelige og vedkommende og får en høj underholdningsværdi for eleverne.

Programmerne til eleverne skal have et 'højt pædagogisk niveau, afstemt til udviklingstrinnet', står der i projektbeskrivelsen. Niveauet sikres ved en professionel medietilrettelæggelse og tv-produktion med faglig rådgivning fra Undervisningsministeriets fagkonsulenter (som selv er læreruddannede), dygtige lærere fra skolehverdagen, amtscentraler med flere.

Det væsentligste formål med programmernes pædagogik er at oplyse og aktivere elever, lærere og forældre efter princippet 'Learning by doing'. Eleverne skal derfor i forbindelse med tv-undervisningen også 'deltage i processer, der er meningsfulde for dem i deres læring af basale færdigheder, flerkulturelt samvær og demokrati'.

Det kan for eksempel ske ved, at eleverne indgår i et tv-dækket projekt, hvor de via skolenettet får kontakt med hinanden og med elever fra andre lande. Sammen planlægger og gennemfører de lokale undersøgelser af klimaet, fugletræk, miljøet eller andre kulturer. Det hele støttes af fagprogrammer på tv om emnet.

De centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF'erne) skal tages med på råd, når programmerne tilrettelægges, og der skal arbejdes med klare uddannelsesmål, som hentes fra formålsformuleringer og CKF i folkeskoleloven.

Forlag integreres

Det skriftlige materiale til programmerne skal ikke produceres af Danmarks Radio selv, som det blev før i tiden. I denne omgang vil Danmarks Radio og Undervisningsministeriet indgå samarbejde med allerede eksisterende forlag, som enten kan producere nyt materiale til programmerne eller kæde deres eksisterende materiale sammen med programmerne.

Lærervejledning og uddybende materiale, spørgsmål til de sendte programmer og opgaver i forbindelse med programmerne bliver alt sammen lagt på Internettet eller Sektornettet. Tv-programmer og materialer skal i øvrigt kunne fås som video og almindelige skriftlige materialer i bogform.

Når der er tale om rene lærermaterialer eller debatter, som eleverne ikke nødvendigvis skal se, kan de lægges på lukkede konferencer på Skoda-nettet.

Sponsorering af skole-tv

På samme måde som 'Matador' sendes 'i samarbejde med Den Danske Bank', vil også Skole-tv blive sponsoreret af et eller flere firmaer. Det kunne være Lærernes Brandforsikring eller PFA Pension, der på den måde fik reklameret direkte til lærerne i deres arbejdstid, eller MD-Foods eller Lego, der ordentligt kunne få tag i eleverne.

- Det er gode, velestimerede, danske firmaer, der får mulighed for at sponsorere programmerne, siger den kommende chefredaktør Jens Frederik Kragholm.

- Det kan være banker, forsikringsselskaber og større virksomheder.

Derimod vil legetøjskæder, burgerkæder eller cola-producenterne ikke få tilbudet om at sponsorere skole-tv.

- Sponsorerne må ikke have børn som direkte målgruppe, hvis ikke der lige er tale om en virksomhed med ry for høje standarder og god pædagogik. Og firmaer som Coca-cola og Burgerking, der sælger 'livsstil', er udelukkede, siger han.

Men sponsorindtægterne er væsentlige for, at Skole-tv kan gennemføres. Danmarks Radio foreslog i første omgang, at udgifterne til Skole-tv blev delt ligeligt mellem Danmarks Radio og Undervisningsministeriet med otte millioner kroner fra hver. Men Undervisningsministeriet kunne kun finde de to millioner på budgettet. Derfor foreslog daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen, at de sidste seks millioner af det samlede budget blev finansieret af værdige sponsorer.

Danmarks Radio vil selv producere cirka en tredjedel af programmerne. De sidste to tredjedele skal fordeles ligeligt mellem indkøb af fremmedproduktioner og co-produktioner.

Nyt navn

Skole-tv skal ikke fremover hedde Skole-tv. Jens Frederik Kragholm siger:

- Vi har endnu ikke fundet ud af, hvad vi skal kalde Skole-tv. Jeg har selv tænkt på 'Skole@dr.dk' for at understrege sammenkædningen af skole, skolenet og radio/tv.

- Men vi giver gerne en beskeden præmie til den, der kan finde på det bedste navn til Skole-tv, siger Jens Frederik Kragholm.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet