Hans Bragh

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Onsdag den 22. april modtog vi den sørgelige meddelelse, at vores kollega Hans Bragh var død, kun 63 år.

Hans havde været lærer påØrum Fællesskole siden 1960, men måtte sygemelde sig sommeren 1997.

Han var ramt af en alvorlig sygdom, men fik heldigvis et år sammen med sin kære familie.

Hans var i mange år matematik- og fysiklærer, og gennem sit faglige engagement nød han stor respekt såvel hos elever som hos kolleger, ligesom han gennem en årrække var beskikket censor i matematik.

I adskillige år var han også formand for lærerrådet. Senere blev han skolevejleder, hvor han med sine fine menneskelige egenskaber formåede at hjælpe mange elever.

Hans var aldrig bange for at tage fat. Utallige er de udvalg, hvis arbejde han har været med til at præge, således også Pædagogisk ideudvalg.

Hans var særdeles loyal over for skolen, og vi har mistet en meget afholdt kollega.

Vores tanker går til Ingelise og hendes børn.

Æret være Hans Braghs minde.

Kollegerne

Ørum Fællesskole