Bred enighed om oplæg til medlemsdebat

F-faktoren bør ændres, men der skal ikke bruges mindre tid til forberedelse

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vær nu lidt glad, der er grund til det! Den utålmodige opfordring kom fra de lærerstuderendes mand i hovedstyrelsen, Henrik Hallinger. Den faldt et godt stykke inde i diskussionen af de mange projekter, som foreningen er i gang med for at støtte medlemmernes arbejde med at kvalitetsudvikle skolen.

- Der er god grund til optimisme. Det er godt, det, der kommer, sagde han. Og dryppede kun lidt malurt i begejstringsbægeret ved at efterlyse lidt mere fokus på medlemmerne på seminarierne. Den kritik tog pædagogisk udvalg til sig, så det nu bliver præciseret, at de lærerstuderende skal med i projekterne, hvor det er rimeligt og muligt.

Den øvrige hovedstyrelse var også tilfreds med kvalitetsniveauet i de ni konkrete projekter, der blev præsenteret. Men man var usikre på, om foreningens sekretariat og lokalkredsene kan magte den voldsomme arbejdsbyrde, der ligger i satsningen.

- Det er meget ambitiøst, sagde Anders Bondo Christensen og foreslog, at et projekt om specialundervisning udgik af programmet, og at man udskød et projekt om en kvalificering af skolens enkeltfag, tværfag og projektarbejdsformen.

Pædagogisk udvalgs formand, Jørgen Stampe, argumenterede kraftigt for at gennemføre projektet.

- Det er uhyre vigtigt, at vi ser på alle skolens enkeltfag og ikke blot på tværfagligt arbejde, derfor må projektet ikke opgives, sagde han.

Også Jens Kjær gik ind for, at alle ni forslag skulle vedtages:

- Hvis ikke alle medlemmer påalle skoler forstår, hvilke kræfter folkeskolen er oppe imod, så går det galt. Derfor skal vi arbejde på alle fronter. Der er ikke noget andet valg. Hvis ikke vi sætter ind på at gennemføre de ændringer og forbedringer i skolen, der er behov for, så gør andre det. Og det vil ske ud fra helt andre hensigter end vores, sagde han.

Anni Herfort forstod godt, at man på mange skoler og i mange lokalkredse kan være ved at miste pusten, sådan som det hagler ned med kritik.

- Derfor skal vi forenes i bestræbelserne på at genskabe respekten for lærerarbejdet og på at give lærerne deres selvrespekt tilbage. De projekter, vi arbejder med, skal jo ikke foregå påén gang alle steder. Det er tilbud om hjælp, vi kommer med, sagde hun og understregede, at det vigtigste arbejde altid vil være det, der foregår på de enkelte skoler.

Efter afstemning om Anders Bondos ændringsforslag blev de ni projekter vedtaget. Overskrifterne lyder: 'Folkeskolen i det 21. århundrede', 'Evaluering', 'Den lærende organisation og skoleledelse', 'Fag, tværfaglighed og projektarbejde', 'Skolestart', 'Udskoling', 'Tosprogede elever', 'Specialundervisning' og 'Professionsetik'.

Ny løn presser sig på

Som det er fremgået af de seneste mange numre af Folkeskolen, er 'ny løn' et varmt emne. Mere end halvdelen af de kommunalt ansatte har skiftet lønsystemet ud med et nyt, hvor der er mindre automatik, og hvor mere skal forhandles lokalt. Og uanset hvad medlemmerne af DLF og hovedstyrelsen måtte mene, så er der ingen tvivl om, at arbejdsgiverne vil presse på for at indgå en ny lønaftale med Lærerforeningen. Derfor er det temmelig vigtigt, hvordan holdningen er, når forhandlingerne begynder.

Det emne har været det store diskussionspunkt på de sidste to møder i hovedstyrelsen. Efter afstemning bestemte et flertal på 17 mod syv at foreslå, at der skal forhandles om ny løn. Og det skal ske efter en model, der tager udgangspunkt i skolens arbejdsbetingelser, og en lønpolitik, der forudsætter lønsamtaler med den enkelte medarbejder, vil være uacceptabel.

Nu er det så medlemmernes tur. Hovedstyrelsens oplæg er klar, og pjecerne ligger på kredskontorerne i løbet af næste uge. Efter debat på skolerne skal hovedstyrelsen drøfte tilbagemeldingerne fra kredsene. Den endelige stillingtagen foregår så på foreningens kongres i slutningen af september.

Enighed om arbejdstid

En fuldstændig enig hovedstyrelse foreslår, at der forhandles om en række ændringer i arbejdstiden. Blandt de vigtigste er en sikring af undervisningstiden. Den gældende aftale gør det nemlig muligt at aflyse undervisning, så eleverne ikke får den undervisningstid, de har krav på.

Og så skal F-faktoren måske ændres. I dag opgøres pauser som en del af F-faktoren, men da megen klasseundervisning efterhånden erstattes af forløb, hvor der ikke arbejdes lektionsopdelt, falder mange elevpauser ikke mere, når det ringer ud, men når det passer naturligt i arbejdsforløbet. Derfor foreslår hovedstyrelsen, at man overvejer at ændre den tekniske opgørelse af arbejdstiden, så elevpauser forsvinder ud af F-faktoren. Den samlede tid til forberedelse skal bevares, men F-faktoren skal ændres.

Powered by Labrador CMS