Debat Kommentar
0   224

Unge læreres løn

Jeg indrømmer det blankt; jeg er på slutløn og har en søn, der lige er begyndt som lærer i Albertslund. Han er overenskomstansat, og jeg er tjenestemand. Og når det drejer sig om løn, har vi fælles interesser. Og det er jo dejligt.

Vi har begge en fordel ud af en overgang til nye lønformer - rent økonomisk, hvis vi forhandler os til en overgang med et tydeligt fingeraftryk fra Danmarks Lærerforenings oplæg. Det betyder, at jeg får min omklassificering fra løntrin 39 til 40, og han får en væsentlig højere begyndelsesløn. Sådan er oplægget tænkt konkret. Bliver det indfriet, får jeg lidt mere i løn hver måned, men først og fremmest får jeg en bedre pension, hvilket jeg har i sigte om otte-ni år. Han får noget mere i løn hver måned og en væsentlig bedre pension om mange år.

Artiklen fortsætter under banneret

Ovenstående forhåbning er en ren økonomisk målsætning. Men en forbedring af lærernes økonomiske vilkår er en faglig organisations adelsmærke. Og håbet er realistisk! Danmarks Lærerforening skal vise politisk mod, og medlemmerne skal turde prøve en mulighed af, selv om man ikke har garanti for den sidste detalje.

Vi skal ved Overenskomst 99 søge at forhandle en aftale hjem, som opfylder ovenstående mål - og lykkes det ikke ved forhandlingsbordet at få et resultat, som imødekommer foreningens forhandlingsmandat tilstrækkeligt, så siger vi nej!

Diskussionen om ny løn har længe udelukkende været ført på teknikkernes præmisser, mens medlemmerne er stået af og har tænkt 'jeg må hellere stemme nej for en sikkerheds skyld'. Det er på tide (i den kommende medlemsdebat om overenskomstkravene!) at opstille konkrete mål som det, jeg har beskrevet ovenfor, og gøre opmærksom på, at det er det, vi vil have'!

Der er meget, vi kan være bekymret over, når vi taler om et nyt lønsystem. Selvfølgelig og naturligvis. Når man går ind i en forhandling, stiller modparten også nogle krav. Men arbejdsgiverne har også en klar interesse i, at det kommende lønsystem er bredt accepteret af lærerne og børnehaveklasselederne. Vi kan godt opstille nogle sammenhængende og fornuftige krav inden for rammeaftalen om ny løn. Og det er vi efter min mening faktisk også nødt til!

Hvis vi ikke finder et andet lønsystem, står vi tilbage med det gamle skalalønsystem fra 1969, og alle er enige om, at dét ikke står til at redde, når næsten alle andre organisationer end DLF har forladt det. Alene i kraft af udskiftningen af os gamle lærere med unge lærere på løntrin 24 vil vi tabe én milliard kroner på vores samlede lønsum - penge, som vi kan fastholde i kraft af rammeaftalens gennemsnitsløngaranti og bruge på forbedringer for vore kommende unge kolleger. Denne garanti går ud på, at lærerne bliver garanteret lærergruppens gennemsnitsløn per 1. november 1996, hvor den var meget høj, fordi 60 procent af lærerne var på slutløn. Alene derfor er ny løn overordentlig interessant. At sige nej til at fastholde en milliard kroner til lønfremgang vil være forræderi over for de unge lærere, som i fremtiden vil have svært ved at tilgive os!

Nu skulle man jo tro, at der slet ikke er skyggesider ved nye lønformer. Selvfølgelig er der det. Min bekymring går på, at arbejdsmiljøet på skolerne kan blive sat under pres, at især de små kommuner ikke vil følge intentionerne op, og at nogle lærere om 30 år ikke har opnået den samme lønniveau, som vi har i dag. Der er også fremført andre reelle bekymringer i debatten - men man kan dø af bekymring eller i hvert fald blive handlingslammet. Jeg synes, at de kolleger i vores fagforening, som er meget bekymrede, skal have lov til det, men jeg synes ikke, de skal have lov til at skræmme lærerne - hverken de gamle eller de unge - til at give slip på chancen for et mærkbart lønløft. Vi skal i forhandlingerne vise mod og dristighed - uden at være dumdristige!

Alle mine kolleger i hovedstyrelsen (minus én) er enige om, at vi skal gå over på ny løn før eller siden. Jeg mener, vi skal over hurtigst muligt, og rent økonomisk er Overenskomst 99 det bedste tidspunkt.

De kolleger, både overenskomstansatte og tjenestemænd, som med ny løn ligger på eller over den kommende grundløn, skal være frit stillet, om de bliver i det gamle lønforløb eller går over på det ny. Ingen skal bringes i den situation, hvor de snydes for både høj slutløn og høj begyndelsesløn. Os gamle på slutløn går ikke ned i løn, men får højere pension - vi bliver slet ikke berørt af ændringerne, hvorfor vi passende kunne lade være med at stå i vejen for de unge.

Medlem af hovedstyrelsen og amtskredsformand i Nordjylland


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ