Debat

For godt til at være sandt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Redaktørens kvalitetskvalme (Folkeskolen nummer 16-17) er forståelig, men det er ærgerligt, hvis ethvert forsøg på at udvikle metoder til beskrivelse af grundskoler bliver skudt i sænk, blot fordi den ældre generation har en meget svag kompetenceudvikling inden for talbehandlingens muligheder og begrænsninger.

Kvalitetsbegrebet bruges i forbindelse med kunst og litteratur og betyder, at produktet er opstået ud fra et kunstnerisk talent. I denne forståelse af ordet kvalitet opstår det kvalificerede arbejde i skolen, netop når lærere og elever gives store frihedsgrader i arbejdsprocesserne. Kvalitet gror netop frem, når den eksterne styring er svag, og når det tillades de ansvarlige parter at skabe et stimulerende arbejdsmiljø. I denne betydning af ordet kvalitet er der kun vellyd.

Men det er også en historisk sandhed, at begrebet kvalitet bruges inden for organisationsteori til at betegne en specifik stategi. Behovet for kvalitetsstrategi opstod, dengang samlebåndet blev opfundet, og der var behov for, at skruer og løsdele fra underleverandørerne kom til at passe i hullerne, når produktet blev samlet. Kvalitetsudvikling inden for denne fagterminologi betyder blot, at underleverandøren leverer varen som aftalt.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Men der er opstået alvorlige problemer, fordi kvalitetsudviklingsbegrebet er flyttet fra produktionsvirksomheder til skolevirksomheder. 'Kvalitetsudviklerne' er et nyt bureaukratisk lag uden arbejdsresultater, uden didaktisk talent, uden ansvar og uden faglig kompetence. Denne brug af ordene 'kvalitet' og 'udvikling' er ikke bare kvalmende, den fortjener sprogets værste gloser.

Undervisningsminister Margrethe Vestager har et befriende kvalificeret og kritisk forhold til undervisning og talbehandling, og hun har ganske rigtigt påpeget, at gennemsnitstal camouflerer situationen hos de svage elever. Det er næsten for godt til at være sandt. Vi har fået en minister, der favner bredt.

Birgitte Borgen Marcussen

Gentofte

Powered by Labrador CMS