Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Som DLF's repræsentant deltog jeg i de finske veteranlæreres årsmøde 1998.
At deltage i nordisk arbejde er altid noget, man glæder sig til.
Invitationen denne gang kom fra de finske veteranlærere, der afholdt deres årsmøde i Rauma i dagene 3.-5. april.
Rauma ligger cirka 90 kilometer nord for Åbo (Turku).
Sprogbarrieren er naturligvis stor. Finnerne synes vist, vores danske er lige så svært, som vi synes, deres finske er.
Men sprog er jo mange ting, og mine oplevelser af nordisk samvær er meget positive.
Man bliver overalt mødt med stor venlighed, omsorg, ja, meget stor gæstfrihed, så man 'næsten' ikke føler barrieren.
Vi var rundt i Rauma, så den beboede 'Gamla Stan', som Unesco udså til optagelse i fortegnelsen over særligt værdifulde mindesmærker i 1991. Vi så den meget store havn, der ligger ved Den Botniske Bugt, og vi så fabrikken 'Oras', hvor mange danske ville kunne nikke genkendende til deres vandhaner. Man vandrer rundt og får en god 'snak' med værterne.
De finske pensionister er anderledes organiseret end vi danske pensionister. Det kan være spændende at høre mere om opbygningen af deres organisation, hvilket vi måske kan få mulighed for, når et par af deres svensktalende veteranlærere besøger os på et af vores pensionistkurser.
I årsmødet i Rauma deltog fra de øvrige nordiske lande en repræsentant fra Estland, en repræsentant fra Sverige og jeg fra Danmark.
Arrangementet var fyldt med sang, musik, spændende gymnastik og meget mere, så man vender hjem med så mange positive indtryk, der giver fornyet lyst til arbejdet for de danske pensionister.
Else Holm Johansen
medlem af DLF's hovedstyrelse
