Javel! Hr. Minister

Dansk Skolemuseum fejrer Undervisningsministeriets 150-års jubilæum med en særudstilling

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dansk Skolemuseum har adresse på Rådhusstræde 6 i København. Museets særudstilling holder til næsten øverst i huset, på 2. sal. Smid skoene, læn dig tilbage og kom med på besøg.

Lokalerne er som en gammel herskabslejlighed - syv værelser i alt. I det første rum, vi træder ind i, bugner vægge og borde med rekvisitter, vi alle kender fra vor egen skoletid - uanset hvornår det var. Der er en torso fra biologilokalet, hvor halvdelen af kroppen er skåret igennem, så vi kan se, hvor lunger, hjerte, nyrer med mere sidder. På væggen hænger en globus, en kæmpe kugleramme, skoletasker og naturligvis et verdenskort. Imellem alle disse skoleremedier hænger også alt det, vi ikke så, da vi gik i skole. Betænkninger, bekendtgørelser og love fra Undervisningsministeriet.

Museumsinspektør Keld Grinder-Johansen fortæller, at det rum er til opvarmning.

Dansk Skolemuseums særudstilling 'Javel! Hr. Minister' vises netop nu i anledning af Undervisningsministeriets 150-års jubilæum. Og som titlen antyder, er det en hjertevarm og humoristisk udstilling om Undervisningsministeriets historie og indflydelse på den danske folkeskole og om forholdet mellem de skiftende ministre og deres embedsmænd.

Det næste rum, vi føres ind i, virker gabende tomt i forhold til det første. Der er kun en talerstol at se på og så tavlerne på væggene. Men tavlerne er ikke uinteressante. De viser de otte mest markante undervisningsministre gennem tiderne og de otte nyeste ministre til og med Ole Vig Jensen. Hver minister er afbilledet med et portrætfoto og en vittighedstegning, som de ses i avisen og i Blæksprutten, og desuden er der ved hver minister en karakteristisk rekvisit. Ved J.C. Jacobsen er det en rævehale, fordi man sagde om ham, at han havde en ræv bag øret, og ved Bertel Haarder er det et taxameter, fordi det var ham, der indførte 'taxameterprincippet'.

Jørgen Jørgensen er nævnt som en vigtig undervisningsminister, fordi han i begge de perioder, han sad (1935-1942 og 1957-1961), gennemførte vigtige love - henholdsvis 37-loven og 58-loven, der begge gik i retning af enhedsskolen.

Det næste lokale viser med modeller og skitser skolebyggeriets udvikling fra rytterskolerne i 1720'erne, under Kong Frederik IV, over Boelslunde Centralskole med faglokaler (1935) til Usserød Skole som det mest moderne eksempel på skolebyggeri.

Fra skolerne går vi ind i ministeriet. De næste to lokaler viser kontorer i Undervisningsministeriet fra 1987, 1960'erne, 1940'erne og cirka 1910. Ud for hvert kontor er et tidssvarende klasselokale med pulte og historiske verdenskort i de tidlige år og moderne skolemøbler i de seneste. Desværre har undervisningsministeriet ikke selv været for god til at bevare sin historie, så nogle af rekvisitterne er rekonstruerede. Men de smukke kontorer med gardiner, stempler, blækflasker, skrivemaskiner, kontormøbler og arkivkasser er med til at give et godt billede af embedsmændenes arbejdspladser gennem årene. Og selvom der er kommet computere i de seneste kontorer, synes papirmængden gennem årene at have været konstant. I hvert kontor er også skødesløst lagt lidt tøj og sko, så vi kan fornemme, hvem menneskene på kontoret var.

I det næstsidste lokale er ministerens rolle og forhold til embedsmændene belyst. Her skal især lægges mærke til N.A. Bang. Hun var den første kvindelige minister i verden, men hendes metoder var ikke finere end herrernes. Her er beskrevet, hvordan hun headhuntede sine embedsmænd fra partiet og forsøgte at skille sig af med andre - blandt andet Tage Kampmann.

I sidste lokale vises, hvordan ministeriets betænkninger kunne mærkes i dagligdagen ude på skolerne. En montre viser buster af de forskellige menneskeracer og ministeriets opfordringer til tolerance og antiracisme (1930'erne). Spanskrøret andetsteds symboliserer revselsesrettens ophør i København i 1952 og på landet i 1967. En anden montre viser udfaldet af 'Onde Helges' indførelse af obligatorisk seksualundervisning i skolen. Her kan studeres penismannequiner, som eleverne selv kan lære at rulle kondomer på, p-piller samt matematikbøger, hvor smittevejen for kønssygdomme skal udregnes.

Også friskolernes og lilleskolernes historie beskrives her med en nutidig udstilling af forskellene mellem de to skoleformer. Fra Den Lille Skole vises nogle kreative elevarbejder, og som symbol på friskolen ses et dannebrog og et billede af Grundtvig.

Lige inden vi forlader udstillingen, hilses vi farvel af de 49 tidligere undervisningsministre, der på behørig vis er portrætteret i en stor, fælles billedramme. Den eneste, der ikke er med, erden nuværende undervisningsminister Margrethe Vestager. Hendes portræt sidder i ministerstolen og byder os smilende på gensyn.