Lønmodel for undervisere

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hovedstyrelsen har skitseret et foreløbigt oplæg til et nyt lønsystem, som på konferencen blev kritiseret for ikke at være tilstrækkelig konkret. Blandt de mange krav er, at systemet skal:

- tage udgangspunkt i, at folkeskolens kerneydelse er undervisning.

- respektere, at alle løndele aftales inden for det kollektive aftalesystem med foreningen som det centrale og kredsen som det lokale aftaleniveau.

Om grundlønnen hedder det, at:

- der skal indgås aftale om en grundløn, der er væsentligt højere end den nuværende begyndelsesløn.

- basisstillinger skal sikres et lønforløb (via kvalifikationsløn), der over en årrække indebærer en automatisk lønudvikling for alle.

- den centralt aftalte løn skal fortsat være det bærende element i lønsystemet, så de centrale aftaler på såvel kort som lang sigt sikrer alle muligheden for en rimelig lønudvikling.