0   224

Udsigt til milliontab øger pres for ny løn

Vi får mest ud af at være offensive, når det handler om ny løn. En medlemsdebat skal i gang, for det kan blive dyrt at vente, mener Anni Herfort

Skal vi holde fast i det nuværende lønsystem, som på både kort og lang sigt kan koste lærergruppen mange millioner kroner, eller skal vi afsøge mulighederne i et nyt lønsystem?

Artiklen fortsætter under banneret

Sådan lød det kontante spørgsmål fra Anni Herfort, formand for Danmarks Lærerforening, da hun i sidste uge på Scanticon Borupgård i Snekkersten åbnede konferencen om næste års overenskomstforhandlinger.

Anni Herfort gav selv en del af svaret:

- På nuværende tidspunkt er det min opfattelse, at vi skal afprøve en offensiv strategi ved - i første omgang - at præsentere medlemmerne for en model med ny løn for undervisere, så vi kan få en diskussion inden kongressen. Under alle omstændigheder kommer vi til at beskæftige os med ny løn, selv om vi i sidste ende skulle ønske at blive i det nuværende lønsystem.

Udsigten til at tabe mange millioner kroner ved at blive i det nuværende lønsystem skyldes, at lærernes samlede lønsum bliver mindre år for år. Det sker, når tjenestemænd på slutløn går på pension og erstattes af nyuddannede på begyndelsesløn.

Løn som motivation

Anni Herfort ser også nogle farer i den model, der gælder for de 56 procent kommunalt ansatte, som har skiftet til nye lønformer. Ud over grundlønnen bygger modellen på funktionsløn, kvalifikationsløn og resultatløn.

- Uanset hvor meget vi snakker om, at arbejdet motiverer i sig selv, så betyder pengene også noget. Professioner som lærer og socialrådgiver kan komme i et krydspres mellem at udøve deres profession ansvarligt og at søge hen til de opgaver, der giver mest i løn. Derfor er det vigtigt, at et nyt lønsystem hænger tæt sammen med lærerarbejdets karakter, understregede Anni Herfort.

Jagten på en konkret underviserlønmodel og spørgsmålet om, hvorvidt der er tid nok til, at medlemmerne kan sætte sig ind i problemer og muligheder med de nye løntanker til Overenskomst 99, blev omdrejningspunkterne, da kredsformænd og hovedstyrelsesmedlemmer efter endt gruppearbejde kom med deres bud på de væsentligste overenskomstkrav.

Hovedstyrelsens debatoplæg om ny løn blev kritiseret for ikke at være tilstrækkelig konkret til at belyse konsekvenserne af at sige farvel til det nuværende lønsystem.

Kostbar ventetid

Henning Pedersen, Frijsenborgkredsen, efterlyste både mere tid og et mere konkret udspil fra hovedstyrelsen.

- Der skal en grundig medlemsdebat til. Det mener vi ikke, vi kan nå inden overenskomstkongressen i efteråret. Vi er nødt til at lave en lønmodel, hvor medlemmerne kan se, hvad de får ud af at gå over på ny løn.

Anders Bondo Christensen, hovedstyrelsesmedlem, nuancerede synspunktet, men konklusionen var den samme.

- Vi kan godt få medlemmerne med, hvis vi har en god model. De modeller, vi kender nu, vil ødelægge vores arbejdsmiljø. Vores opgave bliver at strikke et forslag sammen, som begrænser arbejdsgivernes julelege mest muligt. Hvis vi kan nå det, inden overenskomstforhandlingerne går i gang, så kan vi få medlemmerne med.

Han lagde ikke skjul på, at han tvivlede på, at den rigtige model ville se dagens lys, mens tid var.

Helen Sørensen, Herningegnens Lærerforening, var enig i, at tiden er knap, men mener ikke, at lærergruppen skal vente med at gå over på ny løn.

- For mig er det vigtigt, at vi fastholder lønsummen, så lad os få en fordomsfri debat blandt medlemmerne, selv om det er inden for en snæver tidsramme.

Det synspunkt støttede Axel Jørgensen fra Kolding Lærerkreds.

- I vores gruppe var der enighed om, at vi skulle over på ny løn. Hvis vi venter til næste overenskomst, så bliver debatten ikke til noget. Vi skal i gang nu. Det er meget vigtigt, at foreningen tager initiativ.

Også hovedstyrelsesmedlem Jens Kjær var uforstående over for synspunktet om at vente med at gå over på ny løn til overenskomstforhandlingerne i 2001.

- Jeg savner argumentation for, hvorfor vi skal vente, når der er bred enighed om, at vi bevæger os over på ny løn før eller siden.

Dertil havde Jette Jensen fra Århus Lærerforening følgende kommentar:

- For mig at se er det en organisatorisk fordel at have medlemmerne med, så derfor skal vi vente.

Realisme

Hovedstyrelsesmedlem og formand for fagligt udvalg Stig Andersen skitserede dilemmaet på følgende måde:

- Vores problem er, at jo før vi går over på ny løn, jo mere kan vi få ud af det. Det er fakta, som vi er nødt til at forholde os til. Alene frem til 2001 går vi glip af 200 til 300 millioner kroner.

- De bindinger, vi laver på vores muligheder centralt, bliver uhyre afgørende. Modellerne for ny løn kommer til at handle om, hvordan vi forpligter kommunerne i forhold til rammeaftalerne.

Hovedstyrelsesmedlem Rigmor Jark, som har markeret sig som modstander af ny løn, sagde:

- Der er måske nogle i ledelsen, som satser mere på lønnen end på gode arbejdsforhold. At blive på den nuværende model kan nemt koste nogle penge, men det skal vi ikke lade os presse af.

Stig Andersen replicerede:

- Jeg ved godt, at man kan købe guld for dyrt, men det drejer sig om, hvordan vi kan sætte dagsordenen, så vi ikke alene skal forhandle ud fra arbejdsgivernes dagsorden.

John Illum, hovedstyrelsesmedlem, forsøgte at samle de to lejre, da han sagde:

- Det er som at kigge i en krystalkugle at forudsige, hvad der sker, hvis vi bliver på gammel løn. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst får medlemmerne med i debatten, som skal handle om, dels hvad ny løn er, dels om vi overhovedet skal stille krav om ny løn.

Anni Herfort understregede, at det for hende også var vigtigt, at et udspil fra Lærerforeningen var realistisk.

- Det er meningsløst, hvis vi laver en flot forkromet undervisermodel, som er overbudspolitik. Vi skal prøve at stille nogle mere konkrete forslag til en underviserlønmodel, så medlemmerne får et godt grundlag at debattere ud fra, sagde hun.

Pres på arbejdstidsaftalen

Ingen skal stjæle af lærernes tid til forberedelse og efterbehandling af undervisningen, hvis det står til Lærerforeningens formand. Men det kommer ikke bag på hende, hvis nogle forsøger at gøre det.

- Vi er ikke imod at ændre forberedelsesfaktoren, men vi er mod at skære i den tid, der er afsat til forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Det er meningsløst at stille større krav til kvalitet i undervisningen og samtidig skære ned på den tid, der skal bruges til forberedelse af undervisningen, konkluderede Anni Herfort.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet