Undervisningen skal fremover måles, hvis det står til Kommunernes Landsforening (KL). Især elevernes basale færdigheder skal løbende tjekkes: Er de dygtige nok til at regne, skrive og læse?

Det er hovedkonklusionen på denne samtale med den nye chef i kultur- og skolekontoret i KL, cand.scient.pol. Torben Kjærgaard, der dog blandt andet også kommer omkring 90'ernes kommunalpolitiske slogan: 'Magten tilbage til politikerne' samt omkring det igangværende forvaltningsfilosofiske fokusskifte fra input til output, fra rammestyring til målstyring: Hvad får vi for pengene?

Anledningen er KL-eksformand Ivan Jensens udmeldinger de senere dage i diverse aviskronikker om, at kommunerne nu skal til at måle kvaliteten i skolerne.

Og for nylig har KL udsendt en pjece 'Resultatvurdering i folkeskolen', der sagt på jævnt dansk skal være med til at forvandle byrødderne fra budgetfreaks til kvalitetsmålere.

- Hvad er resultatvurdering i folkeskolen?

- Resultatvurdering og kvalitetsarbejde er at få målt og synliggjort kvaliteten på folkeskoleområdet, svarer Torben Kjærgaard.

Skolefællesskabet

De fleste kommuner har de sidste år opstillet overordnede mål for folkeskolen, for eksempel skole-hjemsamarbejdet, børnenes trivsel og informationsteknologiundervisning.

Nu skal andet trin i KL's kvalitetsprogram fyres af. Politikerne og forvaltningerne skal klædes på til at opstille konkrete mål, der er styrbare.

- KL's holdning er, at resultatvurdering skal være en proces, som også det politiske niveau i kommunen er aktivt involveret i. Målet med pjecen 'Resultatvurdering' er netop at skærpe det lokalpolitiske engagement, siger Torben Kjærgaard.

- Vi vil gerne udvikle et egentligt resultatvurderingsmiljø, hvor både politikere, fagkonsulenter, lærere og forvaltningsmedarbejdere indgår som en naturlig del.

- I vil ikke overlade evalueringen alene til de professionelle?

- Nej, jeg mener, at det er en opgave for skolefællesskabet, herunder altså også lokalpolitikerne, at fokusere på, hvad man får for ressourcerne, og dermed også at tydeliggøre fra politisk hold, hvad man ønsker af kvalitet fra folkeskoleområdet.

- For os er resultatvurdering også et dialoginstrument imellem det politiske niveau og skolens ledelse, skolebestyrelsen og forældrene, og det er i den dialog, kvaliteten skal udvikles løbende.

- Hvad er resultatvurdering konkret?

- Konkret kunne det være måling af læsefærdighed, matematik og skrivning, som skolefællesskabet så efterfølgende forholder sig til.

- Men også elevernes kreativitet, selvstændighed og evne til at tilegne sig ny viden bør resultatvurderes.

- Udfordringen de kommende år bliver at få konkretiseret og opstillet styrbare mål - også på kerneydelsen, nemlig undervisningen.

- I stedet for at definere det, der er måleligt, som det vigtige, så skal man fremover prøve at gøre det vigtige måleligt. Og det vigtige er undervisningen, pointerer Torben Kjærgaard.

Forslag til metoder

- Hvis vi siger, at det, du kalder skolefællesskabet, har besluttet, at eleverne skal kunne læse med udgangen af 2. klasse - hvordan kommer resultatvurderingen så ind der konkret?

- Til sommer vil vi komme med forslag til faglige metoder til resultatvurdering, herunder hvordan der kan ske en måling på kerneydelsen undervisning. Vi kaldet det en 'Metodekommode'. Desuden vil vi holde kurser for lokalpolitikere og forvaltningsmedarbejdere.

- Hvad sker der, hvis det viser sig, at fem af eleverne ikke kan læse ved udgangen af 2. klasse? Hvad skal de lokale politikere så gøre ved det?

- Vi vil ikke komme med forslag til, hvad man lokalt så skal gøre, det må udelukkende være op til en lokal vurdering. Men det, som en resultatvurdering af for eksempel læsefærdighed skal kunne bruges til, er at synliggøre resultaterne og kvalificere den lokale dialog om udviklingen af folkeskolen.

- Hidtil har man primært taget afsæt i ressourcerne, altså hvad bruger man på for eksempel normal undervisning eller specialundervisning eller tosprogede. Det, resultatvurderingen skal bidrage til, er at sætte fokus på outputtet - altså indholdet, kvaliteten.

- Fokuseringen på outputtet skal også være med til at få et mere præcist billede af, hvor folkeskolen lokalt bevæger sig henad.

Hvad er det for en teori eller politik, der ligger bagved?

- I stedet for kun at fokusere på et budget så fokuserer man nu også på: Hvad får man for pengene?

- Det er en udvikling, vi har kunnet se på alle de store kommunale serviceområder, børnepasningen, ældreområdet og folkeskoleområdet. Når kommuner skal sammenlignes, eller man skal have en vurdering af, om udviklingen går i den rigtige retning, så er det ikke tilstrækkeligt at se på udgiftniveauet. Det er nødvendigt at se på, hvad man får for ressourcerne.

80'er-bølge en succes

Torben Kjærgaard mener, at dette fokusskifte fra input til output, fra ramme- til målstyring, er en naturlig videreudvikling af decentraliseringen i 1980'erne.

- Filosofien i 80'ernes decentralisering var, at størst mulig uddelegering af kompetence og økonomisk ansvar til institutionerne gav effektivitet.

- Videreudviklingen af decentraliseringen i 90'erne siger, at effektivitet også forudsætter, at man opstiller mål for, hvad der skal komme ud af pengene, nemlig kvalitet.

Torben Kjærgaard opfatter 80'ernes decentraliseringsbølge som en 'klar succes' forstået på den måde, at institutionerne fik disponeringsfrihed over de økonomiske midler, men der er et men.

- Decentraliseringen har også bevirket, at institutionerne mange steder har udviklet sig til det, man kunne kalde frie skibe, som sejler i hver sin havn.

- Og når man i øjeblikket sætter så meget fokus på kvalitet, skyldes det netop, at man fra politisk hold savner styringsværktøjer i forhold til institutionerne. Kvalitetsstyring kunne være et sådant værktøj.

- Nogle kalder derfor også 90'ernes målstyring for 'magten tilbage til politikerne'. 80'ernes decentralisering har skabt et magttomrum, og også mange institutioner efterspørger et kvalificeret modspil fra politikerne, der kan sikre en fornuftig sammenhæng mellem ressourcetildeling og målsætning, siger Torben Kjærgaard.

Han understreger 'for en god ordens skyld', at det ikke er KL's hensigt at kaste folkeskolen ud i en omfattende tællen op, målen op eller sætte stribevis af registreringer ind.