Tal tydeligt til skærmen

Det er ikke længere nødvendigt at kunne bogstaver for at kunne skrive. Nu skal man bare sige ordene til en computer, så skriver den dem

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Computer-udviklingen er nået dertil, at man kan diktere fejlfri amerikansk tekst til en maskine med hastigheder på 100-160 ord i minuttet inklusive tid til fejlretning.

Det skyldes nye programmer, der gør en pc i stand til at genkende tale.

Folkeskolen tog et af de førende systemer med under armen til en uafhængig afprøvning på Dansk Teknologisk Institut, Center for IT (informationsteknologi), i Århus.

På emballagen er anført en talehastighed på 100-160 ord i minuttet. Det svarer til 450-750 anslag eller 7-12 anslag i sekundet. Det gælder tekst af sværhedsgrad som en avis.

Til sammenligning opnår den hurtigste fjerdedel af unge kontorelever påÅrhus Købmandsskole tastehastigheder, der er to-fire gange langsommere. Det vil sige 40 ord i minuttet eller 140 anslag efter et halvt års træning. Hurtigsnakkere taler med 300 ord i minuttet.

Bliver dus med bruger

Bekendtskabet mellem software og personlig bruger indledes med 20 minutters oplæsning af en roman, mens programmet lytter og analyserer. Softwaren bliver bedre efter træning med sin brugers stemme.

Som urutinerede brugere nåede vi umiddelbart op på en genkendelsesprocent på 85. Udgangspunktet var oplæsning af en side i Stephen Kings roman 'It' ('Det Onde'). Computeren misforstod 63 af de 432 ord.

Især vil der være forbedringer at hente ved at udtale småord mere tydeligt i mundmikrofonen. Ellers kommer ord som 'where' let til at blive hørt som 'way' og 'the' som 'they'. Typiske fejl var også, at systemet kom til at skrive 'Bill Clapton' i stedet for 'Bill clapped'. Et specielt navn som Mrs Tozier blev til 'misses so she'.

Alt i alt er konklusionen fra Folkeskolens afprøvning på Dansk Teknologisk Institut, at de amerikanske opgivelser for programmet 'Naturally Speaking' fra Dragon Systems virker troværdige.

Talebrugerfladen

Er systemet i tvivl om det ord, man siger, viser det en række alternative ord i en boks på skærmen. Det rigtige ord vælges ved at sige et tal ud for ordet.

Vil man rette i teksten, siger man select og ordet efterfulgt af det rigtige ord.

Programmet har et aktivt ordforråd på 30.000 ord og et mere passivt i størrelsesordenen 200.000. Helt nye ord trænes ved at stave, eventuelt taste.

Systemet kan også betjenes med taster og mus, men talebrugerfladen virker umiddelbart hurtig at betjene.

En kommando som 'new paragraph' udløser et nyt afsnit. Siger man 'komma', får man et komma, og 'Go to sleep' slukker for mundmikrofonen.

Firmaet Dragon Systems fremstillede med 200 ansatte sin første talegenkender i 1982. Foreløbig er systemet udviklet til seks hovedsprog.

Andreas Widmer fra ledelsen af Dragon i USA siger, at man kun vil gå i krig med krævende versionering til dansk, hvis der melder sig en egnet dansk partner:

- En dansk version vil nok koste 24 millioner kroner netto og kan laves på et år, siger han ud fra erfaringer med versioner på andre sprog.

Indsatsen kræver indtaling af dansk fra cirka 800 mænd og kvinder som grundlag for sproganalyse, statistisk bearbejdning og programmering.

Opfind ikke hjulet på ny

Forskningsministeriet har støttet udviklingen af dansk tale til computere og dansk telegenkendelse.

- Men hvis I på egen hånd vælger at lave en dansk talegenkender, er det som at opfinde hjulet på ny, siger Andreas Widmer.

En britisk taleudvikler, Malcolm Grant, advarer også over for Folkeskolen mod en national dansk satsning som grundlag for den tastefri edb-æra, som dette her handler om:

- I så fald vil det, I når frem til, være mindst tre år bag efter den internationale udvikling på området.

Sebastian Swiatecki er freelancejounalist

Teknologisk udviklingsspiral

Hvis skolen skal følge med edb-udviklingen, kræver det i løbet af de næste år en omstilling fra taste-mus-computere til kraftige tale-til-computere. Og deraf følgende pædagogisk nyorientering.

Der er ingen grund til at tro, at denne teknologiske udviklingsspiral ikke vil fortsætte: Konstant nye edb-formål, krav om nye maskiner og ny betjening af dem.

Problemet aktualiserer spørgsmålet om, hvordan skolen kan hamle op med en så omskiftelig og dyr teknologi, som har kortfristet sidste salgsdato.

Powered by Labrador CMS