Tosprogede
0   216

Islam er ikke et karneval

Bølgerne går højt om muslimske pigers behov for at have tørklædet på i skolen. Er tørklæder et kulturelt eller religiøst fænomen? I virkelighedens verden kan de to begreber ikke så let skilles ad

Man behøver ikke tage tørklæde på for at være en god muslim.

Artiklen fortsætter under banneret

Det siger den danske muslim Aminah Tønnsen Echammari, der netop har udgivet en bog om den muslimske klædedragt.

Tværtimod opfatter hun det som et totalt misfoster, når danske kvinder, der bekender sig til islam, indhyller sig i lange slør og tørklæder.

- Islam er jo ikke et karneval, siger hun. Hendes argument er, at Koranen netop hylder den gyldne middelvej og opfordrer gode muslimer til ikke at skille sig ud fra mængden eller fremstå som ekstreme på nogen måde. Derfor er muslimer, og især andengenerationsindvandrere, nødt til at tilpasse sig den kultur, de bor i - også når det gælder klædedragten.

Aminah Tønnsen Echammari er etnisk dansker og blev først troende muslim, da hun var et godt stykke op i tyverne. For at forstå, hvad islam indebærer, har hun studeret Koranen grundigt sammen med andre religiøse skrifter.

Men hun har læst den, som fanden læser bibelen, mener Abu Laban, der er imam og tilknyttet det islamiske trossamfund i København. Ifølge Abu Laban er det overhovedet ikke til diskussion, hvorvidt muslimske kvinder skal bære tørklæde eller ej. For en muslimsk kvinde er det et religiøst påbud at tage tørklæde på fra den dag, hun har sin første menstruation.

For en nysgerrig dansker står spørgsmålet om, hvorvidt tørklædet er et religiøst påbud eller et kulturelt fænomen, stadig åbent.

Billedligt talt

Aminah Tønnsen Echammari og Abu Laban kan hurtigt blive enige om, at det for en muslimsk kvinde drejer sig om at være ærbar, og at kønnene ikke må udfordre hinanden seksuelt. Begge henviser til et sted i Koranen, der fortæller om den rette klædedragt og adfærd i forhold til det modsatte køn. I verset bliver sagt, at kvinderne skal 'trække deres hoveddække' sammen om sig og ikke åbenbare deres skønhed.

Abu Laban tolker det ordret som, at kvinderne dermed skal have et tørklæde på. Aminah Tønnsen Echammari derimod tolker det billedligt og forklarer, at det først og fremmest handler om ikke at virke seksuelt udfordrende. Og det kræver en personlig udvikling. 'Luderne i for eksempel Marokko bærer jo også slør, men har kunder alligevel', siger hun.

Aminah Tønnsen Echammari forklarer også, at for at følge Koranens tanke om ikke at virke seksuelt udfordrende er muslimerne også nødt til at forholde sig til den kultur, de lever i.

Mens det er ærbart i arabiske lande, når kvinder bader med alt tøjet på, bliver det tolket som sexet og vækker unødig opmærksomhed her i Danmark, hvis en kvinde går i vandet med tøj på. Så bliver det noget i retning af miss wet T-shirt.

For at støtte sine standpunkter henviser hun til et andet citat fra Koranen, der påpeger, at en del af bogens tekst netop skal tolkes billedligt. Desuden påpeger Aminah Tønnsen Echammari, at hun ikke står alene med sine synspunkter, men lægger sig tæt op ad moderne muslimske teologer og filosoffer.

Abu Laban er totalt uimodtagelig for Aminah Tønnsen Echammaris argumenter. Han henviser til, at hun ikke følger de accepterede regler for at forstå Koranen. At spørge hende til råds om islamiske spørgsmål svarer til at spørge en kontorfuldmægtig om et indviklet lægeligt problem. Med hensyn til at tolke Koranen billedligt svarer han, at det er en alvorlig bog, og han sammenligner det med, hvis vi begyndte at tolke landets love billedligt, og hver enkelt borger tolkede dem efter forgodtbefindende.

- Når Gud siger til mig, at jeg skal bede fem gange om dagen, hvordan skal jeg så kunne sige, at fordi jeg er i Danmark, skal jeg kun bede to gange om dagen. Det er jo helt tosset. Tænk hvis alle tager Guds ord i deres egen hånd og taler om det, som de har lyst, så har vi jo ikke længere nogen religion, siger Abu Laban og tilføjer, at spørgsmålet om tørklæder eller ej overhovedet ikke er til debat. Det er et påbud fra Gud og kan ikke diskuteres.

Jeppe Sinding Jensen er lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet. Som han læser Koranen, kan han ikke finde noget, der direkte påbyder kvinderne at bære tørklæder, og han henviser til, at i mange muslimske lande er det normalt, at kvinderne går uden tørklæder.

Men når de kommer til Danmark som emigranter og bliver et mindretal, får de behov for at understrege deres kulturelle tilhørsforhold, og så bliver tørklæderne pludselig et vigtigt tegn. Derfor er han mest tilbøjelig til at sige, det er et kulturelt fænomen. Alligevel vil han ikke helt afvise, at det har en vis religiøs betydning. Blot det, at imamen siger, at det er et religiøst påbud, og at det får en religiøs begrundelse, gør tørklædet til et religiøst fænomen.

- Som begreber kan man godt skille religion og kultur ad, men i praksis kan det være svært, siger han og henviser til vores juleaften. Hvor meget har julen egentlig med kristendom at gøre?, spørger han. For nogle er det ren tradition, for andre noget religiøst. Men hvis vi går til bibelen, hvor står der så noget om juleaften?

Mette Breinholdt er freelancejournalist


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ