Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Principielle betænkeligheder

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolens Genmæle er blevet dannet, fordi der er tendenser i tiden, der efter vores opfattelse ikke udvikler, men afvikler folkeskolen. Vi har det udgangspunkt, at folkestyret/demokratiet og folkeskolen er hinandens forudsætninger. Folkeskolen skal formidle de værdier og den almene viden, der kan kvalificere uenigheden, og danne baggrund for demokratiske beslutninger. Skolen skal give os forudsætningerne for at blive et folk.

De tendenser, der i dag præger folkeskolen, er efter foreningens opfattelse kolossalt individualiserende. Al tale om fokus på det enkelte barn lyder naturligvis lokkende, men samtidig med, at vi ikke tror, det dækker over reel menneskelig indlevelse i barnet, er det med til at afvikle fællesskabet.

De metoder, der fra lovens side kræves anvendt, lægger op til, at indholdet så vidt muligt skal være motiverende, og at det derfor i stort omfang defineres af eleven selv.

Det lyder naturligvis besnærende, men har altså den slagside, at det udhuler folkeskolens primære funktion, fordi kriteriet for stofudvælgelsen bliver hensynet til eneren og ikke demokratiet og de fælles værdier.

Vi mener ikke, man kan komme uden om at diskutere skolens indhold frem for de metoder, der skal anvendes. Det skal ikke forstås sådan, at vi mener, at der skal terpes kongerækker, men vi mener, vi skylder vores kultur den respekt, at vi besinder os på, hvilke dele af den vi vil bringe videre til de næste generationer. Og ikke kun på, hvordan vi gør det. Alt er vel ikke lige gyldigt? Vi er ikke ude efter læseplaner, der styres centralt som i Frankrig, men debatten må og skal også dreje sig om, hvad børnene skal lære. Man kan frygte, at det kriterie, stoffet udvælges på, bliver den enkelte elevs umiddelbare fascination.

Når vi taler demokrati og opdragelse dertil, må læreren også have demokratiske rettigheder, og de er desværre også under afvikling.

I et blad for folk med en pædagogisk indsigt burde det være overflødigt at nævne, at en pædagogisk metode altid har et ideologisk udspring. Derfor må læreren begrunde sit valg, vælge frit og ikke påduttes andres forestilling om, hvad der er rigtigt at gøre. Det kan han sagtens selv, det er faktisk deri, hans professionalisme består. Holger Henriksen har sagt om lærerens professionalisme, at: Den skal anerkendes som det forhold, at man ikke blot er ansat til at udføre, hvad andre har besluttet. Den professionelle lærer er gennem livserfaring og uddannelse forberedt på at administrere metodefriheden under ansvar for skolens opgave og hensynet til eleven.

Vi kunne ikke være mere enige! Uanset hvilke former man centralt synes er gode, kan der ikke lovgives om deres anvendelse, som det er gjort med projektopgaven. Hvis man mener, at det at tage hensyn fordrer indlevelse i elevens situation, synes vi, det er mærkeligt, at det kan lade sig gøre fra Slotsholmen!

Samtidig finder vi det betænkeligt, at man i stigende grad vil evaluere elevernes karakterdannelse. Vi mener ikke, det er statens anliggende at tilvejebringe særlige personprofiler, uanset hvem der måtte have brug for dem. Forældrene skulle jo også gerne kunne kende børnene som deres egne, når de kommer hjem fra skole.

Det er som om, evalueringen af de såkaldte bløde værdier skal gøre skolen mere menneskelig, men skolens menneskelige ansigt må aldrig afhænge af loven, men derimod af de mennesker, der befolker den. I øvrigt er det pudsigt nok sådan, at de blødeste værdier slår hårdest. Jeg vil hellere have at vide, at jeg staver dårligt, end at jeg lever dårligt op til nogle menneskelige kvaliteter, uanset hvem der har formuleret dem. Der er ingen grund til at vende tilbage til en udvidet version af fortidens moraliserende dyds- og flidskarakter.

Afslutningsvis vil jeg tilføje, at Folkeskolens Genmæle ikke er et refugium for trætte lærere, der ikke gider at forny sig, lige så lidt som det er et orakelforum, der vil tage patent på, hvordan skolen skal hænge sammen. Vi er tværpolitiske, men har det tilfælles, at vi har nogle betænkeligheder på skolens vegne, som vi mener er af principiel karakter, og som har udgangspunkt i det ovenstående. Vi vil tilvejebringe en fordomsfri debat, hvor tidens dogmer og forståelser kan diskuteres. Vores første aktivitet er et blad, men vi vil være på banen med andre aktiviteter: foredrag, konferencer med mere.

Er man interesseret, er foreningens adresse

Gl. Nykøbingvej 15, 4560 Vig.

Formand for foreningen 'Folkeskolens Genmæle'