Debat

Hold debatten sober

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Pressens dækning af forskellige måder at udvikle folkeskolen på er vigtig. Vi kan alle få inspiration til og argumenter for at ændre på måden at undervise på.

Men det ville være rart, om i det mindste journalister ved vort eget fagblad søgte nuancerede oplysninger om de beskrevne projekter. Det er ikke altid nok at tale med den eller de personer, der fører ideerne frem. Der kunne være andre synsvinkler på sagen. En redelig artikel ville beskrive også de argumenter, der sætter spørgsmålstegn ved ideen eller har et mere positivt syn end det, der gælder på 'Bjerget'.

På det sidste har der været nogle artikler vedrørende forhold i forbindelse med indskoling, hvor synspunkterne er stærkt ensidige.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Totalt set er der måske kommet synspunkter fra alle sider frem, men den gode debat afspores, hvis man i den enkelte artikel ser alt enten fra den rosenrøde eller fra den kulsorte synsvinkel.

Hvis vi ikke selv kan holde debatten sober, er der ikke noget at sige til, at den øvrige del af pressen finder bidrag til yderligere mudderkastning mod lærerne.

Søren Stjernø

Fuglebjerg Skole