Kommentar fra fagbladet Folkeskolen

Brian og OECD

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gør det komplicerede enkelt og det enkle interessant. Sådan lyder en reklamemands anbefaling, når et budskab skal fænge. OECD magter kunsten at give klare bud og forstår at time dem. Derfor bliver der altid lyttet til rådene fra 'De Riges Klub' i Paris.

Den netop overståede valgkamp blev ingen undtagelse. Igen kom OECD på banen - og i denne sammenhæng godt nok for det. For en unavngiven OECD-kilde anbefalede, at Danmark ikke afskaffer lejeværdien af egen bolig. Det ville overophede den ellers så sunde danske økonomi. Valgresultatet blev vel næppe afgjort af OECD-anbefalingen, men atter var dette regeringsrådgivende organ klar med en 'objektiv', økonomisk analyse og anbefaling, der endnu en gang blev lyttet andægtigt til.

Økonomi er naturligvis vigtig. Problemet med den rene økonomitænkning, som OECD og Finansministeriet herhjemme repræsenterer, er, at alle livets forhold reduceres til økonomiske termer. Tal kan sammenlignes og vurderes. Der kan laves grafer og søjlediagrammer - det største og dyreste kan anskueliggøres. Dét har vi tydeligt mærket på skoleområdet med debatten om den hollandske kontra den danske folkeskole. Pyt med, hvad der reelt foregår i undervisningen, og hvilke værdier og kundskaber der formidles.

At selv hårdhudede økonomer kan rykkes, fik en delegation fra Danske Underviserorganisationers Samråd, DUS, demonstreret i Paris ved mødet med økonomen Jens Høj, som omtalt i Folkeskolen nummer 13.

'Problemet i Danmark er, at de dårlige lærere, der er i stand til at lave en Brian ud af enhver, får lige så god løn som de gode lærere. Disse har ikke noget incitament til at blive i den danske folkeskole, så de forsvinder', forklarede OECD-økonomen. Han anbefalede derfor en større lønspredning som medicin, uden at han dog kunne henvise til et land, hvor kuren havde virket. Dermed svigtede han sit trosgrundlag ved ikke direkte at kunne påpege den økonomiske sammenhæng.

Jens Højs anden væsentlige anbefaling var, at skolen skal have en mere præcis formålsformulering, så lærerne véd, hvad de skal gå efter. Endnu en gang blev de danske fagforeningsfolk lange i ansigterne, da superøkonomen ikke kunne anvise et land, der havde haft succes med at følge dét råd.

Omvendt betyder det selvfølgelig ikke, at vi skal ignorere økonomiske analyser. Men det betyder, at et sigte kun præget af tallenes magi bliver for snævert. Det illustreres af en anden af Jens Højs farverige udtalelser: 'Danske unge tager verdens længste ferie efter endt studentereksamen. Det er spild af ressourcer og uacceptabelt. Jo hurtigere folk kommer igennem deres uddannelse, jo længere tid har de bagefter til at betale samfundets investeringer tilbage', forklarede Jens Høj.

I den efterfølgende diskussion indrømmede OECD-økonomen hårdt presset, at der er problemer med så simple sammenligninger, som han præsenterede. Blandt andet derfor opretter OECD under Centret for uddannelsesforskning og innovation, Ceri, en gruppe på syv-otte personer, der skal arbejde med skolen i fremtiden ud fra tværgående analyser og med eksempler på 'bedste praksis'. Det viser, at de skandinaviske synspunkter har gennemslagskraft i 90'ernes liberalistisk prægede Europa.

Vi har meningsfæller også i FN-organisationen Unesco, hvis 'Verdenskommission' har udgivet rapporten 'Learning - The treasure within' med tidligere EU-kommissionsformand Jacques Delors i spidsen. Værket, der har undertitlen 'Uddannelse - den nødvendige utopi', forsøger at kombinere de fælles værdier med markedets kvaliteter ved at samle de tre kræfter: konkurrence, der sikrer incitament, samarbejde, der giver styrke, og solidaritet, der forener.

Udfordringen for os er på den ene side at levere 'varen', at børnene kommer til at beherske de gundlæggende færdigheder. På den anden side at de tilegner sig livsduelighed i form af de bløde værdier. Der må findes metoder til at evaluere kreativitet, rummelighed, social forståelse og evne til problemløsning med mere. Markedsøkonomerne har længe levet i den vildfarelse, at alle mennesker styres af økonomisk snusfornuft og egeninteresse. Men intet samfund kan fungere uden kultur, og ingen mennesker - heller ikke de mindste - kan leve uden fællesskab. Vi må tilføre den internationale debat konkrete anvisninger på god kvalitet på alle skolens områder, som så kunne ende i rubrikken 'OECD anbefaler'. Dét ville ikke være så ringe endda.

Formand for Københavns Lærerforening