Knud Erik Sørensen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mandag den 2. februar gik flaget på halv på Frederiksborg Byskole.

Skolens viceskoleinspektør Knud Erik Sørensen var lørdag den 31. januar sovet ind kun 60 år gammel.

Han blev lærer fra Hellerup Seminarium i 1959 efter først at have uddannet sig inden for bankverdenen.

Knud Erik Sørensen kom til Frederiksborg Byskole i 1961. Efter at have været skolebibliotekar og fælleslærerrådsformand blev han i 1972 viceskoleinspektør.

Om opgaven var at være lærer, skolebibliotekar, fælleslærerrådsformand eller viceskoleinspektør, var underordnet, alle jobbene bestred han med stor dygtighed. Han var en eminent administrator og en dygtig problemløser.

Knud Erik nåede at fejre sit 25-års jubilæum som viceskoleinspektør i foråret 1997. Han havde glædet sig til at gå på pension til sommer, så han kunne nyde et velfortjent otium sammen med sin kone Bente.

Desværre skulle det ikke gå sådan.

Æret være Knud Eriks minde.

Personalet på Frederiksborg Byskole