Folkeskolens leder:

Hvad er målet

Underrubrik

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tog Bølgen Land?

Tog den Land og sived langsomt

Rallende med Grusets Perler

Atter ud i Bølgers Verden?

Nej! den stejled' som en Ganger,

Løfted' højt sin vaade Bringe;

Gjennem Manken gnistred'

Skummet

Snehvidt som en Svanes Ryg.

I.P.Jacobsen

Enhver dansker kender havet på lyden og lugten. Fordi alle i puslingelandet har kort til kysten. Bølger er ikke bare våd natur; vores indre billeder - af både skov og strand, kornmarker og græsende kvier - er kultur. Vi ser gennem guldaldermalerne. Danske bølger raller, stejler og ta'r land, fordi I.P. Jacobsen så og sansede for os.

Og bølger er ikke kun hav, bølger er også stemning, liv og død. I vores kultur. Og folkeskolelovens formålsparagraf fortæller, at skolen har et stort ansvar for at bære kulturen videre.

Men af og til virker det som om politikere og politiserende regnedrenge tror, at børn kan lære at svømme i Jacobsens bølger ved at stå under en håndbruser. Sang, dans og drama og poesi er spild af tid, og det nærmeste man kommer kulturen er kulturteknikker, som i dag betyder at læse, skrive, regne og at bruge informationsteknologi.

Uddannelse er en økonomisk investering, så samfundet skal kunne være sikker på, at elever, studerende og lærere er effektive, mener man i de rige landes klub for økonomisk samarbejde, OECD.

'Eleverne skal klare sig i arbejdslivet, og det gør det utrolig vigtigt, hvad de kan, når de forlader skolen. Derfor er det altafgørende, at det er lysende klart, hvad ungerne skal lære, og at det bliver kontrolleret,' siger OECD-økonomen Jens Høj i et interview inde i bladet og foreslår prøver med eksterne censorer fra 1. klasse.

At kulturen også har værdi for den kommende arbejdskraft, forstår man åbenbart ikke. Eller også ser man kun kultur som et pensum, der skal terpes og testes. Men kultur - alt det, der ikke kan gøres op i statistikker og tabeller - har også værdi i sig selv. Og skolen har et medansvar for, at der kan foregå en levende dialog mellem vores kulturelle fundament og fremtiden.

Disse ugers højtlæsning af Den Gode Historie er ét eksempel på, hvordan skolen kan give gode oplevelser. Men hvordan bølger af glæde, fælles fryd og livskraft kan registreres i internationale test, og hvordan den stejlende ganger med sin højt løftede våde bringe kommer med, har i hvert fald lederskribenten ikke noget godt svar på. Det er blandt andet det test og evalueringers værdi skal måles på.

Vi er ikke kun dem vi er. Vi er også dem vi kan blive og ønsker at være. Vi er ikke kun det vi kommer fra. Vi er også det vi er på vej til. Tage Skou-Hansen

-th

Læs side 12-18

Regnedrengene ser kun uddannelse som en økonomisk investering og kultur som et pensum, der skal terpes og testes