Vi har netop overstået valget til kongressen for fraktion 3 og 4. Resultatet er blandt andet, at lederne i folkeskolen har valgt nye delegerede for de kommende fire år. Til forskel fra de senere år skete det efter kampvalg, og efter initiativ fra skoleledere fordelt ud over landet. I sig selv et sundt tegn på en demokrati.

Som formand for organisationsudvalget har jeg haft møde med de nyvalgte repræsentanter for skolelederne for at drøfte de kommende års arbejde og samarbejde. Mødets konklusion var entydig: Der er stadig en stor gruppe af ledere, der ønsker, at det også fremover er DLF, der varetager deres interesser. De valgte ledere gav udtryk for et stort engagement i forhold til det kommende arbejde, men påpegede også klart, at der er behov for en videreudvikling af modellen for ledernes organisatoriske placering i Danmarks Lærerforening.

For situationen er afgørende ændret efter kongressens vedtagelse af hovedstyrelsens forslag til organisatorisk placering af lederne i DLF. Den vedtagne model bygger blandt andet på, at Danmarks Skolelederforening skulle have en afgørende rolle i arbejdet med at opsamle og viderebringe ledersynspunkter i DLF. Modellen indebærer et lokalt ledernetværk i relation til kredsen, mens arbejdet på amts- og landsniveau er overladt til Danmarks Skolelederforening.

Men med Skolelederforeningens opsigelse af samarbejdsaftalen med DLF og opfordringer til at overveje medlemskabet af DLF kombineret med en meddelelse om, at man vil danne en alternativ fagforening for lederne, mangler vi nu den landsdækkende opsamling og tilkendegivelse af ledernes ønsker og problemstillinger.

På denne baggrund har hovedstyrelsen besluttet, at vi i organisationsudvalget skal begynde en drøftelse af, hvordan vi fylder det tomrum - hvordan vi kan give lederlandskredsen indhold. Den model, kongressen vedtog, skal efter planen evalueres i 2001. Men jeg gav på kongressen tilsagn om, at modellen selvfølgelig kunne ændres eller justeres inden da, hvis det blev nødvendigt. Det ser det ud til, at det er nu. Vi har derfor i organisationsudvalget begyndt drøftelserne om eventuelle ændringer i modellen. Ændringer, der i givet fald kan behandles af kongressen til september.

Det var blandt andet disse tanker, jeg ønskede drøftet med ledernes nye delegerede til kongressen. Vi havde en konstruktiv debat. Det er dog for tidligt at beskrive mulige ændringer, men det er klart, at såvel den organisatoriske opbygning af lederlandskredsen som indhold, kompetence og økonomi er centrale spørgsmål.

Også de nyvalgtes egne muligheder for at udfylde den nye rolle blev drøftet. Hvordan skal et samarbejde med lederne lokalt etableres? Hvordan skal samarbejdet mellem de delegerede fungere? Hvordan med samarbejdet til DLF lokalt og centralt?

Det er klart, at vi alle havde været bedre tjent med en udvikling uden den nuværende splittelse af lederne. Men for nogle medlemmer var tålmodigheden tilsyneladende brugt op. Det skal dog ikke forhindre - men snarere anspore til - at vi fortsat arbejder for at finde den rette løsning på, hvordan vi varetager ledernes interesser bedst muligt. Jeg tror, at samarbejdet med de delegerede fra lederne kan være med til at finde en vej frem, og jeg opfordrer til, at lederne lokalt blandt andet via ledernetværkene vil knytte kontakt til de nyvalgte delegerede, så der både via dem og kredsene kan fremføres synspunkter i det kommende arbejde vedrørende vilkår for ledernes fortsatte medlemskab af DLF.