Debat

Sjusk eller trend

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 9 kunne man læse en kommentar fra en kollega, der på grund af sygdom blev afskediget. Det sker jo af og til. Ingen grund til indignation, vrede eller store ord i den anledning. Ved den foreliggende type afskedigelse opsiges stillingsforholdet til en bestemt dato, og dette sker i god tid. Skolelederen kan rigeligt nå at udforme et pænt 'takkekort', og gavekassen kan overveje, hvad kollegaen kan glædes med. Så skal der bare inviteres. Og hvad sker der så her? Absolut intet. Man tror næsten, at det er løgn. Eller man fristes til at sige, at det er kun lærere, der kan gøre sådan. Pågældende skoleleder bør bevilges et kursus i personalepleje. Eks-tillidsrepræsentant og lærere skal vel også på noget kursus. Men det skal blive interessant at læse et svar fra skolens side her i bladet.

Der spørges til sidst om, der er tale om sjusk eller en trend. Man må sandelig håbe, at der 'kun' er tale om sjusk.

Jeg har selv været ude for noget lignende, selvom jeg i sammenligning med hovedpersonen her nærmest blev fejret. Jeg blev afskediget på grund af sygdom efter et år med virkning cirka en måned før sommerferien. I den anledning skete der intet. Invitation til sommerferiefrokost, hvor jeg først kunne komme til kaffetid. Hjertelig hilsen på af kolleger. Pludselig får jeg af gavekassedamen rakt en rød karton, den var til mig. Intet kort. Det viste sig at være en rødvin fra Bilka til 38,50 kroner. Jeg var på skolen i 17 år. Efter nogle breve til tillidsrepræsentanten og nydelige tilbagemeldinger fik jeg brev fra inspektøren med beklagelse over manglende afskedskort.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det må være umiddelbart forståeligt, at når folk forlader en arbejdsplads endeligt, er det med blandede følelser, og hvis forholdet mellem den afskedigede og elever, forældre, kolleger og skolens ledelse har været anstændigt og ordentligt, har den pågældende krav på en ordentlig og værdig behandling, når der skal siges farvel.

Niels Thøgersen

Rude