Kan nekrologen skrives over Danmarks Lærerhøjskoles pædagogiske førsteviolin?

Lyden fra lektor Steen Larsen har hidtil domineret, ingen fra den pædagogiske institution forholder sig officielt til Kong Pædagogik, og vi kan ikke få at vide, hvor langt enigheden bærer.

Men lige nu tier Larsen. Hvor er han, når Folkeskolens chefredaktør udfordrer ham i bladet og kalder det ufornuft at påstå, at 'undervisning og læring er to forskellig ting, som har meget mindre med hinanden at gøre, end de fleste tror'? Hvorfor svarer manden med glædesbudskabet ikke redaktøren, når denne er hårdhjertet nok til at skrive, at Larsens forestilling om læring, der kommer af sig selv, er både naiv og pastoral?

Evangeliet udbredes også af formanden for pædagogisk udvalg i DLF Jørgen Stampe og en del andre, men det ser ud, som om det volder vanskeligheder at give inspirationen videre. Det må være underligt for denne gruppe sympatisører, at profeten tier i en fase, hvor forståelsen for læringsbegrebet skal slås fast for at få solgt budskabet om, at det er praktisk muligt at sætte hvert barn i centrum og der imødekomme individuelle tempi.

Tavsheden bliver helt grotesk, når Steen Larsen tages til indtægt for, at når blot der skabes et godt solidt kaos hos eleverne, så vil det være en god grobund for læring. Det søger en læser fra Viborg at belære mig om i Folkeskolen.

Mod efterlyses, mod til at stå ved sine holdninger. Dette burde ikke være noget problem, hvis der også er indhold, men hvis indholdet altid formidles af folk, der reproducerer Steen Larsen, går det galt. Den ægte vare efterlyses.

Torben Thomsen

Aars