Fremstrakt hånd

Grønlands Lærerforening bør have forhandlingsret, siger landsstyreformand Jonathan Motzfeldt

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt erkender nu, at Grønlands Lærerforening (GLF) bør have indflydelse på sine medlemmers løn- og ansættelsesvilkår. Alligevel vil GLF ikke møde op til den forhandling, Landsstyret har inviteret til.

- Det er et lille skridt på vejen, at Jonathan Motzfeldt nu siger offentligt, at vi skal have forhandlingsretten. Men samtidig vil han have os til at deltage i et møde med NAK. Det vil vi ikke, siger GLF's formand Claus Jochimsen.

Kort før jul blev GLF smidt ud af NAK, der er den centrale forhandlingsorganisation for tjenestemænd i Grønland. Derfor vil GLF anerkendes som en centralorganisation med ret til at forhandle løn for sine medlemmer.

- Vi vil først mødes med NAK, når vi er på lige fod, siger Claus Jochimsen.

Den holdning forstår Jonathan Motzfeldt ikke.

- Vi erkender, at lærerne udgør en stor gruppe inden for tjenestemændene. Da GLF samtidig er langt den største fagforening for lærere, har den naturligvis ret til indflydelse. Derfor har vi bedt GLF, NAK og den anden fagforening for lærere, IK, om at sætte sig sammen med vores personaledirektorat, så de i fællesskab kan finde ud af, hvordan GLF kan få overdraget forhandlingsretten for sine medlemmer, siger Jonathan Motzfeldt. Han gør opmærksom på, at NAK og GLF blandt andet skal lave en grænseaftale.

Direktør Peter Schultz fra personaledirektoratet undrer sig over, at GLF meldte afbud til mødet, som skulle være foregået i sidste uge.

- GLF kan få forhandlingsretten på to måder. Den nemmeste er, at NAK og GLF mødes og deler i porten. Den besværlige er, at vi følger de almindelige spilleregler og siger vores aftale med NAK op. Det er en langvarig procedure, der ikke altid fører til det bedste resultat, siger Peter Schultz.

Ifølge Claus Jochimsen er der en tredje mulighed.

- Loven siger, at en centralorganisation skal give repræsentation til alle tjenestemænd i Grønland. Da de andre fagforeninger i NAK har smidt os ud, opfylder NAK ikke længere lovens krav. Det argument kan politikere bruge over for NAK og derefter give os retten til at forhandle løn og arbejdsvilkår for vores medlemmer, siger Claus Jochimsen. Han tilføjer, at loven så vil være opfyldt, fordi NAK og GLF tilsammen vil repræsentere alle tjenestemænd.

- Så jeg kan ikke se, hvorfor vi skal dele i porten. Landsstyret sidder med retten til at gøre os til forhandlingsorganisation, og i det øjeblik, det er sket, forhandler vi gerne en grænseaftale med NAK, siger Claus Jochimsen.

Henrik Stanek er freelancejournalist