Da en 10. klasse på Mårslet Skole, ved Århus, gennemførte sin obligatoriske projektopgave i slutningen af januar, skete det ikke i trygge rammer på klassen. Klassen inviterede byens børn og gamle indenfor i en ugelang kulturuge, der sprængte rammerne for den sædvanlige måde at lave projektopgaver på.

Hvor den enkelte elev plejer at lave sin opgave alene eller sammen med en kammerat, var klassens 16 elever fælles om at idéudvikle og gennemføre den 30 timer lange kulturuge.

Tilbuddene spændte fra børneteater og bankospil over fortælledage og gymnastik til en modeopvisning, sminkebod og vinsmagning.

Bag efterårets forberedelser og kulturugens succesoplevelser for de unge ligger en læringsproces for både elever og lærere.

- Den type projektopgaver kan skabe plads til andre kvaliteter hos eleverne end danskkundskaber og staveevner. Vi har set skoletrætte unge blive fyldt af en stærk energi gennem arbejdet med projektopgaven, siger Birgit Frederiksen. Hun er en af tre lærere bag projektarbejdet.

- Normalt tænker vi som lærere først og fremmest i processen. Det gør eleverne ikke, de tænker mere i slutproduktet, så vi skal passe meget på ikke at gøre projektarbejdet til endnu et lærerprojekt, der dræber elevernes lyst til at deltage. Vi har lært at møde eleverne der, hvor de og deres idéer er, siger hun.

De tre involverede lærere på Mårslet Skole krøb derfor om på bagsædet, da projektet for alvor begyndte at tage form i efteråret 1997.

Øget elevansvar

Birgit Frederiksen, Søren Fanø og Lotte Møller valgte at droppe den skabelon, som 10.-klassernes projektopgave var ved at udvikle sig til. De satte eleverne i gang med et klasseprojekt, som fra efterårsferiens afslutning blev rettet ind mod en åben kulturuge, der gerne måtte knytte generationerne sammen i lokalsamfundet.

- Vi ville lave et projekt, der tvang de unge til at tage et større ansvar og påtage sig et reelt ejerskab for arbejdet. Projektet skulle ligge så tæt op ad virkeligheden og være såægte, at det også kunne kikse, siger Søren Fanø om intentionen for projektet.

Den ambition var ikke blot ny for eleverne, men også for lærerne. Birgit Frederiksen og Søren Fanø havde i flere år arbejdet med at udvide rammerne for projektopgaven og endda udgivet et par hæfter om udvikling af projektarbejdet. Men at gå så vidt som at invitere byens borgere indenfor havde de aldrig prøvet før.

- Vi har lært, at eleverne laver megen kvalitet i deres projekter, når vi ikke styrer dem så meget. Men vi ville gerne slippe styringen endnu mere, forklarer Søren Fanø.

Birgit Frederiksen uddyber:

- Vores opgave som lærere har i første omgang været at stå til rådighed for elevernes spørgsmål, sikre overholdelsen af tidsfrister og aftaler samt at motivere dem til at fortsætte deres eget arbejde. Men vi skulle da lære at overgive ejerskabet for projektet til eleverne i fuld tillid.

Tostrenget projekt

Hovedformålet med den nye form for projektopgave var dels at motivere eleverne ud af aldersgruppens gængse skoletræthed, dels at motivere lærerne til at fastholde en dynamisk proces, der sikrer dem en konstant faglig udvikling.

Souschefen på Mårslet Skole, Mogens Christensen, siger:

- Den form for projektopgave, som 10.-klassen her har lavet, er hverken udtryk for værkstedstænkning eller en prøveform. Den er et klart udtryk for det, lærerne kalder projektfaglighed.

- Den traditionelle undervisning og projektformen er forskellige, men lige gangbare måder at arbejde på. Udtrykket 'ansvaret for egen læring' kommer til at stå lysende klart for eleverne i den nye projektform.

- Nogle af eleverne oplever øget selvværd, som smitter af på deres optræden i de øvrige timer. På den anden side kan elever ikke i samme grad putte sig i projektarbejdet som under 'røv-til-bænk-undervisning', siger Mogens Christensen.

Igangsættende arbejde

10. klasseeleverne udtrykker deres erfaringer således i deres evaluering:

'Noget af det, man har lært i skolen, bliver gjort til virkelighed. Du bliver nødt til at lave noget, så du fungerer i projektet. Når man sidder i en klasse, får du jo på en måde det hele foræret.'

'Man lærer noget, som man i forvejen interesserer sig for, og man skal være aktiv. Man bliver mere selvstændig, man lærer at udføre en ide, og man arrangerer det meste selv, så det ikke bliver så kedeligt og ensformigt.'

Lærerne synes, den dynamiske proces har lagret sig i eleverne i form af engagement, hjælpsomhed og stolthed.

- Mange af dem har flyttet sig menneskeligt i løbet af projektet. En ellers meget genert dreng stillede sig uden tøven op som leder af ugens bankospil, ligesom en række af pigerne har lært at tale for sig selv over for andre, siger Lotte Møller om sidegevinsten ved projektet.

Da hun satte sig ned med de to øvrige lærere for at formulere deres skriftlige kritik og give hver af de 16 unge karakterer, blev et nøglebegreb netop spørgsmålet om, hvorvidt de unge har bevæget sig menneskeligt undervejs.

- De har lagt deres hjerteblod i arbejdet, så vi må fremadrette vores kritik for at understøtte den stærke energi, de har oplevet vokse ud af deres eget arbejde, siger Birgit Frederiksen.

Den ene af lærerne, Lotte Møller, havde nær forladt projektet i efteråret.

- I vores lærerliv har vi normalt styr på tingene, så jeg blev frustreret over det langstrakte forarbejde og følelsen af kaos i efteråret. Men vi kom igennem, og nu håber jeg, at vi kan få en til to hele projektdage om ugen i stedet for spredte timer.

- Problemet her er blot, at to af os også virker som klasselærere. I sidste ende ligger problemet i folkeskolens struktur med opdelingen i timer og fag. Den opdeling hindrer den frihed, der hører med til projektopgaverne, hvis altså ikke skolen, ligesom vores, er med på ideen om en udvidet projektopgave, pointerer Lotte Møller.

Steen Bille er freelancejournalist