Jeg elsker at undervise, elsker at formidle min viden og kunnen til andre. Jeg synes, det er spændende og udfordrende at fordybe mig i mine fag, som derved bliver mig en kilde til bestandig større glæde. Jeg er faktisk en ret god lærer, der vægter kvalitet højt.

Når jeg selv skal sige det!

Og det skal jeg, fordi det er det eneste middel, der kan styrke mig i at holde ud som lærer. Der er slet ingen grænser for, hvad man skal lægge ører til af uhyrligheder over for lærerstanden. Folkeskolen har bragt mange eksempler. Lige for tiden skal vi nok en gang plages med partiernes letfærdige udtalelser om, at de ønsker en bedre folkeskole. Hurra! Tænk, hvis der fulgte en stor pose penge sammen med alle de store idéer. Men nej, i stedet for penge følges idéerne af mistro og mistænkeliggørelse og med krav, der er så indbyrdes modstridende, at man må slå sig på lårene af grin over dem, hvis man da ikke vælger at græde.

Hvordan kan ansvarlige myndigheder tro, at man kan fremme engagementet hos lærerstanden ved at stille umulige krav og dernæst nedvurdere den? Hvilken privat virksomhed ville slippe godt fra sådan en personalepolitik? Hvis en lærer behandlede sine elever på samme måde, ville forargelsens overskriftstyper i Ekstra-Bladet ikke kunne blive store nok. Mit håb står til de højere magter: Vores forening? Unge nye kræfter? Glade forældre til velunderviste børn? Håbet går på, at denne treenighed måtte omvende denne supertanker fyldt med sure arbejdsbetingelser til en lystsejler.

Imedens installerer jeg et mentalt filter, der lader de negative frekvenser gå ind ad det ene øre og ud ad det andet, medens de positive vibrationer opsamles og akkumuleres. Filteret er ikke helt driftsikkert endnu. Imedens må jeg som en anden Münchhausen hive mig selv op ved hårene og hver dag recitere mine indledende ord.

Således håber jeg at holde mig glad og munter i lærerembedet indtil den glædens dag, jeg fylder 60.

Birgit Nielsen

Frederikssund