De tider er forbi, hvor et overenskomstkrav om barns første sygedag blev mødt af rå mandelatter. Tidligere drejede overenskomstforhandlingerne sig primært om løn og arbejdstid, men gennem de sidste ti år er temaer som familiepolitik, personalepolitik, arbejdsmiljø og efteruddannelse også blevet vigtige.

Samtidig er der sket en udvikling, hvor en større del af de centrale overenskomstforhandlinger fører til rammeaftaler, som skal forhandles lokalt. Og kravene til de lokale forhandlere stiger voldsomt i takt med, at flere og flere faggrupper går over på de nye lønformer.

Men hvordan undgår man kaos i de lokale forhandlingsrum, når de mest erfarne forhandlere per tradition opererer centralt, og det også er her, ressourcerne administreres? Det var et af hovedspørgsmålene, da Danmarks Lærerforening i sidste uge holdt konference om aftalesystemets muligheder og perspektiver. Konferencen blev holdt på Lærerforeningens kursusejendom Gammel Avernæs på Fyn.

Forskningsleder på Københavns Universitet dr.phil. Jesper Due indviede kursusdeltagerne, som primært bestod af kredsformænd og kredsstyrelsesmedlemmer, i disse overvejelser:

- Hvis man i forbindelse med decentraliseringen ikke lokalt reproducerer nogle af de kulturer og strukturer, som har gjort sig gældende på det centrale niveau, så er der stor risiko for, at aftalesystemet falder fra hinanden. Udviklingen stiller de faglige organisationer over for en række afgørende problemstillinger. Hvor er kompetencerne henne? Hvorledes skal kompetencer og ressourcer fordeles mellem fagforeningen, de lokale kredse og tillidsrepræsentanterne?

- Det bliver interessant at følge, om forholdene i kommunerne bliver en fordelingskamp, eller om der opstår strukturer, der på tværs af forskellige uddannelser og arbejdsmarkedssituationer bliver i stand til samlet at formulere lønpolitiske strategier.

- Man skal være meget opmærksom på, at det offentlige arbejdsmarked ikke fungerer som det private. De organisationer, som tror, at 'først til mølle får først malet', glemmer, at udbud og efterspørgsel på det offentlige arbejdsmarked også er relateret til politiske beslutninger, sagde Jesper Due.

Støt lokale folk

Direktør for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) Jens Kragh pegede på, at udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at arbejdet lokalt kommer til at spille en større rolle.

- Der er ingen tvivl om, at man lokalt får betydeligt mere at se til i de kommende år. Det gælder naturligvis ikke mindst de organisationer, som er gået over på det nye lønsystem.

Om decentraliseringen fortsætter, vil ifølge Jens Kragh blandt andet afhænge af, om arbejdsgiverne og organisationerne vil acceptere store forskelle i løn- og ansættelsesvilkår mellem de enkelte ansatte, arbejdspladser og kommuner. Og om decentraliseringen vil være acceptabel for arbejdsgiverne, hvis de ikke kan styre lønudviklingen. Og endelig: Kan arbejdsgiverne og tillidsrepræsentanterne klare den omfattende opgave, som er en følge af decentraliseringen?

- Hvis svarene er nej på et eller flere af spørgsmålene, så kan det ikke afvises, at der igen sker en vis centralisering af forhandlingssystemet. Men forhandlingssystemet bliver aldrig så centralistisk, som det var for bare 10 til 15 år siden, vurderede Jens Kragh.

Ny løn

Organisationerne vil også fremover have en vigtig rolle at spille centralt. Det understregede Poul Winckler, som foruden at være formand for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) er formand for både Det Kommunale Kartel og Forbundet af Offentligt Ansatte.

Som et eksempel gav han et rids af det forhandlingsarbejde, som lå forud for aftalerne om de nye lønformer ved overenskomstforhandlingerne i 1997.

- Da det kom til stykket omkring de nye lønformer, viste det sig, at der var politisk handlekraft i forhandlingsudvalget i og med, at vi i enighed kunne fremsætte 28 krav til det nye lønsystem. Det var en af de væsentligste årsager til, at så mange som 56 procent af de kommunalt ansatte går over på nye lønformer.

KTO-formanden opfordrede DLF's medlemmer til at gå over på ny løn.

- Det er nu, I har den høje gennemsnitsløn, som er løngarantien for gruppen. Det ny lønsystem vil faktisk betyde en udvidelse af den lokale aftaleret. Af samme årsag ser vi nu tendenser til, at flere uorganiserede melder sig ind i organisationerne.

Solidaritet

Formanden for Danmarks Lærerforenings faglige udvalg Stig Andersen erklærede sig enig i, at det lokale samarbejde mellem organisationerne skal styrkes.

- Det er afsættet til også at få kommunerne til at forstå, at aftalesystemets spilleregler også skal accepteres lokalt. Det kan man kun tvinge kommunerne til, hvis man står sammen. Og det er vi nødt til, hvis det ikke skal blive ren magtkamp, hvilket i sidste ende blot vil føre til, at alle organisationer bliver tabere.

- Om aftalesystemet bryder sammen, bliver ikke afgjort af arbejdsgiverne. Det bliver afgjort af de faglige organisationers evne til at bygge på fagbevægelsens basis, nemlig solidariteten, konkluderede Stig Andersen.