Skolernes bestyrelser skal have kompetence til at bruge ressourcerne, som de vil. Det kan for eksempel betyde, at en bestyrelse i en periode vælger at opprioritere indkøb af edb-udstyr og dermed IT-undervisningen (informationsteknologi) mod en lidt højere klassekvotient.

Sådan skriver Det Radikale Venstres uddannelsespolitiske ordfører Elsebeth Gerner Nielsen i et forslag med overskriften 'En stærkere og mere selvstændig folkeskole'. Her argumenterer hun for at give skolerne status som selvejende institutioner og overdrage det økonomiske ansvar til skolebestyrelserne. Hun mener, at det skal være slut med 'betonstyringen' af den danske folkeskole.

At give folkeskolerne status som selvejende institutioner betyder, at den danske folkeskole forsvinder, mener professor Kurt Klaudi Klausen fra institut for statskundskab ved Odense Universitet. Han varetager en toårig uddannelse for ledere i det offentlige og siger:

- Forslaget er klart i tråd med den type forestillinger, man har om at modernisere den offentlige sektor. At skabe større ledelsesmæssigt råderum og større intern prioritering. Men hvis man gør det, så vinker man farvel til den ensartethed, som har karakteriseret folkeskolens udbud hidtil.

- Modellen kan være en styrke for de stærke skoler. De vil kunne profilere sig endnu bedre og dermed også tiltrække den bedste arbejdskraft. De svage skoler vil blive endnu svagere, og slutresultatet bliver, at vi får A- og B-skoler, vurderer Kurt Klaudi Klausen.

1.700 private skoler

De samme betænkeligheder har Socialdemokratiets uddannelsespolitiske ordfører Anne-Marie Meldgaard.

- Allerede i dag er der stor forskel på skoler, og jeg så hellere en stramning af rammereglerne, så den enkelte skole får mindre indflydelse på fagrækker og timetal, end den har i dag. Med forslaget fra Det Radikale Venstre har vi ingen garanti for, at det bliver en national skole, så det får et blankt nej fra Socialdemokratiet.

- Folkeskolen skal være en skole for alle og ikke en kopimodel af privatskolen. En folkeskole skal være rimelig homogen og ensartet, og den skal ikke være præget af ideologier. Hvis lille Peter flytter fra en del af landet til en anden, skal han være sikker på ikke at skulle gå et år om, fordi skolen har et andet niveau, siger Anne-Marie Meldgaard.

Formanden for Danmarks Lærerforening Anni Herfort er overrasket over forslaget.

- Det er et meget udansk forslag, og det ville være et farvel til den danske skoletradition. I forvejen mener jeg, at det er gået alt for vidt med decentraliseringen, når man på nogle skolers klassetrin har 50 procent flere dansktimer end på andre.

- Det er utrolig vigtigt, at vi fastholder fundamentet i den danske folkeskole. Hvis vi lægger kompetencen helt ud på den enkelte skole, hvordan får man så helhed i skoleudviklingen? Der er i forvejen mulighed for at lave privatskoler i Danmark, og vi skal ikke have 1.700 private folkeskoler.

Fortryder ordvalg

På baggrund af den voldsomme kritik, som det radikale forslag har været udsat for, siger Elsebeth Gerner Nielsen:

- Jeg har fortrudt, at jeg har brugt begrebet selvejende institutioner, fordi det opfatter folk som privatisering. Ellers står jeg ved forslaget.

- Men vi ønsker ikke, at skolerne skal privatiseres. Vi ønsker, at bestyrelserne skal have den fulde økonomiske kompetence. Det er nødvendigt at give skolebestyrelserne reel indflydelse, hvis vi skal få forældrene til at interessere sig for folkeskolens udvikling og ikke kun for deres eget barns skolegang.

- Det er langt bedre, at det er lærere og forældre, som bestemmer, hvad vores penge skal bruges til. De er absolut lige så kloge som kommunalbestyrelsen. Det vil styrke ansvarligheden, og det vil også blive en sjovere skole, mener Elsebeth Gerner Nielsen.