Danske gymnasieelever helt i top

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

- Det er en stor dag. Først og fremmest for elever og lærere, men sandelig også for mig, sagde undervisningsminister Ole Vig Jensen i en pressemeddelelse i sidste uge. Undervisningsministerens glæde skyldtes præsentationen af tredje og sidste del af den internationale Timss-undersøgelse. Denne gang handler det om 'Matematik og naturvidenskab i ungdomsuddannelser', og resultaterne viser, at danske elever på sidste år i ungdomsuddannelserne klarer sig markant bedre end gennemsnittet i de lande, vi normalt sammenligner os med.

På alment niveau ligger Danmark i top sammen med lande som Sverige og Holland.

Når sammenligningen sker inden for elevernes evner på højt niveau, ligger Danmark i top i matematik og naturvidenskab. Til gengæld kniber det lidt i de naturvidenskabelige fag på alment niveau.

Danmark markerer sig i undersøgelsen som det land, hvor der er størst forskel på placeringen mellem matematik og naturvidenskab og som det land, hvor pigerne klarer sig mest markant dårligere end drengene.

Undervisningsministeren mente, at undersøgelsens resultater blandt andet skyldes, at den danske grundskole fungerer godt og sætter eleverne i stand til at tilegne sig viden.

- Videnskabeligt må man tørt konstatere, at den slutning er der ikke belæg for i tallene, siger statistiker Peter Allerup fra Danmarks Pædagogiske Institut, der har stået for den danske del af undersøgelsen.

Danske studerendes placering i forhold til andre lande

Matematik på

alment niveau

Holland

Sverige

Danmark

Schweiz

Island

Norge

Frankrig

Australien

New Zealand

Canada

Østrig

Slovenien

Tyskland

Ungarn

Italien

Rusland

Litauen

Tjekkiet

USA

Cypern

Sydafrika

Naturvidenskabelige fag på alment niveau

Sverige

Holland

Island

Norge

Canada

New Zealand

Australien

Schweiz

Østrig

Slovenien

Danmark

Tyskland

Frankrig

Tjekkiet

Rusland

USA

Italien

Ungarn

Litauen

Cypern

Sydafrika

Matematik på højt niveau

Frankrig

Rusland

Schweiz

Australien

Danmark

Cypern

Litauen

Grækenland

Sverige

Canada

Slovenien

Italien

Tjekkiet

Tyskland

USA

Østrig

Fysik

Norge

Sverige

Rusland

Danmark

Slovenien

Tyskland

Australien

Cypern

Schweiz

Letland

Grækenland

Canada

Frankrig

Tjekkiet

Østrig

USA

Signifikant højere end gennemsnittet

Ingen signifikant forskel fra gennemsnittet

Signifikant lavere end gennemsnittet