Læsning
0   314

Flere sikre læsere i 1. klasse

Nyeste læseundersøgelse fra maj 1997 viser flere 'hurtige og sikre' læsere end tidligere, men godt en fjerdedel af eleverne er stadig 'usikre' læsere

Eleverne i 1. klasse er blevet bedre læsere. Det viser den nyeste læseundersøgelse fra maj 1997 bearbejdet af læseforsker cand.pæd. Jørgen Chr. Nielsen og seniorforsker Jan Mejding fra Danmarks Pædagogiske Institut.

Der er tale om en ret stor dataindsamling, da undersøgelsen omfatter knap 5000 elever fra 253 klasser. Resultaterne bygger på frivillig medvirken, og de to forskere understreger, at det samlede resultat derfor bør tages med et vist forbehold, fordi nogle skoler og klasser måske har undladt at deltage.

Jørgen Chr. Nielsen kalder resultaterne for en velunderbygget hypotese. De viser, at 46 procent af eleverne kan betegnes som 'hurtige og sikre' læsere. Det er en klar forbedring i forhold til undersøgelsen i 1995, hvor kun 35 procent af eleverne faldt i den kategori. 28 procent betegnes som 'langsomme, men sikre' læsere (36 procent i 1995), og 26 procent betegnes som 'usikre' læsere (29 procent i 1995).

Danske elever i 1. klasse er altså blevet bedre. Det skyldes ifølge Jørgen Chr. Nielsen og Jan Mejding formentlig, at mange kommuner har satset kraftigt på begynderundervisningen. Antallet af usikre læsere er for nedadgående, samtidig med at andelen af hurtige og sikre læsere er steget markant. Der er altså sat en udvikling i gang.

Artiklen fortsætter under banneret

- Men resultatet er kun delvist tilfredsstillende, mener de to forskere. Hvis danske børns læsefærdighed skal forbedres, må det ske både blandt de bedste og blandt de svageste læsere. Der er stadig godt en fjerdedel af eleverne, som i slutningen af 1. klasse har stort besvær med at læse enkeltord.

Der er meget store forskelle fra klasse til klasse. Den bedste 1. klasse har 100 procent hurtige og sikre læsere, mens den svageste klasse har nul procent. De to forskere understreger på den baggrund, at den læsepædagogiske udfordring må bestå i både at hæve andelen af de gode læsere og mindske andelen af usikre læsere. Det er ikke nok at gøre middelgode læsere hurtigere, hvis restgruppen ikke bliver bedre.

- Kommunerne må foretage årlige opgørelser og sammen med skoleledere og dansklærere finde ud af, hvad der skal til for at forbedre læsefærdigheden, siger Jørgen Chr. Nielsen til Folkeskolen.

- Det er vigtigt at kunne stille nogle meget konkrete spørgsmål til, hvorfor forskellene opstår, inden man tildeler flere ressourcer. Har man for eksempel en klasse med mange tosprogede elever, skal der massiv sproglig træning til. Er der mange social-emotionelle problemer, drejer det sig om at få lært eleverne nogle sociale færdigheder. Er læreren ny, trænger vedkommende måske til kurser i læseundervisning, siger Jørgen Chr. Nielsen.

Klasse-læsekonference

Jan Mejding og Jørgen Chr. Nielsen foreslår, at skolerne afholder en årlig eller halvårlig klasse-læsekonference for at få styr på, hvordan de hver især ligger læsemæssigt. Her bliver eleverne og undervisningen gjort til genstand for drøftelse, beskrivelse og analyse. Samtidig må skolen ud fra en solid viden om de lokale forhold forbedre læseundervisningen ved at spørge, om der kan gøres noget ekstra for eleverne, dansklæreren, klassen, skolen eller på det kommunale plan.

Hvis man lokalt kan nå frem til en kortlægning af forholdene, kan en sammenligning med 1997-undersøgelsen danne grundlag for nye initiativer på læsefærdighedsområdet.

- Jeg forestiller mig, at det er dansklæreren, medarbejderen fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, skolelederen og en repræsentant fra specialcentret, der deltager i en sådan klasse-læsekonference, siger Jørgen Chr. Nielsen.

- Man ser på, hvordan undervisningen foregår i klasser med gode resultater, og udarbejder en opskrift at gå frem efter. Vi har i Danmark viden nok til at få de svage læsere med. Det danske læseproblem består ikke i gennemsnitstal, men i, at en fjerdedel af børnene i 1. klasse er usikre læsere. Vi skal langt væk fra den generelle lærerholdning om, at det kommer nok, understreger Jørgen Chr. Nielsen.

Han foreslår flere dansktimer til de svageste læsere. Ikke specialundervisning, men tre-fire ekstra dansktimer om ugen med dansklæreren.

Jørgen Chr. Nielsen og Jan Mejding mener, at der fortsat skal arbejdes på at gøre danske børn til bedre læsere, men at læseresultater skabes af mange faktorer, og vi bør derfor ikke ligge under for en kvantitetstænkning, hvor den højeste procent 'sikre læsere' er udtryk for den mest kvalificerede læseundervisning.

Charlotte Bach er freelancejournalist


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.267 andre er allerede tilmeldt