Der skal ske en forbedring af folkeskolen. Bedre basis i grundskolen. Kvaliteten skal i højsædet i folkeskolen. Større faglighed i folkeskolen.

Folkeskolen er et af de emner, som de fleste partier har en mening om i debatten op til Folketingsvalget den 11. marts. Men uanset partifarve vil den kommende regering næppe gennemføre store ændringer på skoleområdet. Partierne vil bare gerne markere, at de tænker på den opvoksende generations ve og vel. Det mener blandt andre Lars-Henrik Schmidt, direktør for Danmarks Pædagogiske Institut.

- Vi har ikke længere fælles tv-programmer, men vi har fælles erfaringer fra folkeskolen. Folkeskolen er et rum, som alle har en mening om, og da det, der bærer en valgkamp, er almene sager, som vi alle sammen kan forholde os til, kommer skolen til at spille en vigtig psykologisk rolle. Inkarnationen af politik er dét at give noget til den næste generation. Derfor bliver det et enormt vigtigt spørgsmål, om børnene lærer det, de skal, siger han.

Valgforskeren lektor Ole Tonsgaard, Aarhus Universitet, er enig:

- Det er ret oplagt, at politikerne nævner folkeskolen i deres forskellige indlæg. Ganske mange danskere har børn i folkeskolen, og den har været debatteret temmelig meget i den forløbne valgperiode. Det har ikke ligefrem været en strøm af roser. De internationale undersøgelser har jo ikke været flatterende, siger han.

Få vil ændre loven

De manglende intentioner om for alvor at ændre på folkeskolen efter et valg afspejler sig ifølge Lars-Henrik Schmidt i, at kun ganske få politikere vil have folkeskoleloven lavet om.

Den mest markante er Centrum-Demokraternes leder Mimi Jakobsen, der, kort tid før valget blev udskrevet, gik ud med et budskab om, at loven skulle ændres, fordi den ikke har været i stand til at føre skolen ajour med samfundsudviklingen, og som siden har gjort en forbedring af folkeskolen til et af Centrum-Demokraternes fire hovedkrav for at støtte en eventuel borgerlig regering efter valget.

- Mimi Jakobsen vil bare markere, at hun vil gøre noget for skolen, siger Lars-Henrik Schmidt. For mig at se er det varm luft, fordi der næppe findes politikere, der vil det modsatte. Ingen politiker spekulerer for alvor på at lave folkeskoleloven om. Den er også vældig godt konstrueret som et kompromis mellem de individuelle og de kollektive interesser. Man kan sige, at det har været undervisningsminister Ole Vig Jensens mesterstykke at lave et kompromis, som ingen har noget imod, hvilket ikke er det samme som, at man støtter det varmt.

Ifølge en Gallup-undersøgelse foretaget for Berlingske Tidende og Danmarks Radio mener kun fem procent af vælgerne, at uddannelse er et af de vigtigste emner, som politikerne skal beskæftige sig med. Det kan være medvirkende årsag til, at snakken om folkeskolen er blevet på markeringsplanet i valgkampen.

- Nok er folkeskolen blevet nævnt, men den har ikke været det store tema i debatten hidtil. Den har ikke trukket de store overskrifter, fordi emnet formentlig er uddebatteret i medierne. Der er ikke noget sprængstof i, at børn skal lære at læse og regne, siger Ole Tonsgaard.

-Årsagen til, at folkeskolen er gået fra hot til mindre hot, som Lars-Henrik Schmidt udtrykker det, er, at valgkampen hurtigt er blevet domineret af blokke. Og inde i blokkene er man uenige på dette område. Der er uenigheder mellem Venstre og De Konservative, og de samme uenigheder er der mellem De Radikale og Socialdemokratiet. Derfor er diskussionen om folkeskolen i virkeligheden ikke egnet til en blokpolitisk valgkamp.

- Flygtningepolitik egner sig langt bedre til valgkampen, fordi man kan tage udgangspunkt i, hvad den siddende regering har gjort. Det kan man så klandre eller rose den for, alt efter hvilken observans man er af, siger han.

Hvordan forbedringerne af folkeskolen skal betales, er der ikke blevet snakket ret meget om.

Først da Danmarks Lærerforening skrev et åbent brev til statsminister Poul Nyrup Rasmussen og Venstres leder Uffe Ellemann-Jensen (se side 20), blev finansieringen draget ind i valgkampen. Det har Ole Tonsgaard denne forklaring på:

- Vælgerne og politikerne har nok den opfattelse, at hvis det drejer sig om at udskifte den ene undervisningsmetode med den anden, så behøver det ikke koste så meget. Indtil man kan forklare vælgerne, at man ikke kan nå frem til noget brugbart, uden at der afsættes ekstra penge, interesserer økonomien ikke nogen, siger han.

Jan Kaare er freelancejournalist

Synspunkter på Nettet:

Flere partier fortæller om deres synspunkter på folkeskolen på deres hjemmesider.

Socialdemokratiet: www.home.socialdemokratiet.dk

Venstre: www.venstre.dk

Det Konservative Folkeparti: www.konservative.dk

Socialistisk Folkeparti: www.sf.dk

Fremskridtspartiet: www.frp.dk

Det Radikale Venstre: www.radikale.dk

Centrum-Demokraterne: www.centrumdemokraterne.dk

Dansk Folkeparti: www.danskfolkeparti.dk

Kristeligt Folkeparti: www.krf.dk

Enhedslisten: www.valgkamp.dk

Demokratisk Fornyelse: www.image.dk/\0 dem-for

På Undervisningsministeriets hjemmeside bringes dagligt et uddrag af dagspressens dækning af uddannelsesområdet:

Undervisningsministeriet: www.uvm.dk

Væk med lovforslag

To lovforslag vedrørende folkeskolen er bortfaldet i forbindelse med udskrivningen af valget. De drejer sig om:

- En ændring af folkeskoleloven, der giver mulighed for skolestartforsøg, hvor ikke-læreruddannede deltager.

- Et forslag, der pålægger kommunerne at fremme tosprogede børns sproglige udvikling blandt andet i førbørnehaveklasser.

Begge forslag blev behandlet første gang den 6. februar, men er nu bortfaldet.

To forslag, som undervisningsminister Ole Vig Jensen havde bekendtgjort, at han ville fremsætte i folketingssamlingen 1997/1998, nåede ikke at blive fremsat:

- Undervisningspligtens opfyldelse på sociale institutioner.

- Afklaring af vilkårene for betaling i forbindelse med lejrskoler og ekskursioner i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.