Rødovre-modellen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Efter sommerferien skal børnehaveklasserne i Rødovre have 25 lektioner om ugen. Der skal være to voksne til stede hele tiden. I 15 af timerne skal børnene undervises af lærere, mens pædagoger skal tage sig af de resterende 35 timer.

I skoleåret 1999/2000 skal lærerne undervise i mindst 15 og højst 25 timer i børnehaveklasserne. Samtidig skal pædagogerne deltage i undervisningen i 1. klasse i 14-15 timer om ugen.

Året efter igen kommer 2.-klasserne med, og her skal pædagogerne have syv-otte timer. I dag deltager pædagoger fra skolefritidsordningen, SFO, i tre ugentlige timer.

Pædagogerne skal være i klasserne samtidig med lærerne, men de skal ikke være der på lige fod, da lærerne har ansvaret for undervisningen.

I modellen skelner Rødovre Kommune ikke mellem nuværende børnehaveklasseledere og SFO-pædagoger.

Der er tale om et treårigt forsøgs- og udviklingsarbejde. Før det kan sættes i værk, skal Undervisningsministeriet give kommunen dispensation for folkeskolelovens krav om, at lederen af en børnehaveklasse skal være uddannet pædagog.