Det kneb med finmotorikken, da jeg skulle klippe og skrive navneskilte til en kommende 1. klasse. Jeg rystede på hænderne på grund af abstinenser og var bange for, at det blev opdaget, hver gang jeg løftede min kop, fortæller lærer Kurt Crilles Christensen.

Sommerferien i 1994 er netop slut. Sammen med en kollega er han ved at forberede skolestarten for en 1. klasse på Kirke Såby Skole på Sjælland. Han er nyskilt og flyttet fra kone og tre børn. Fra en landlig stråtækt idyl til en lejlighed i et socialt boligbyggeri.

- Kollegaen havde valgt mig, fordi vi havde en god kemi sammen. Hun forventede, at jeg var på toppen, og blev meget skuffet. Hun sagde til mig, at druk var en dårlig måde at løse problemerne på, men jeg mente ikke, at jeg havde et problem.

- Mine kolleger skulle ikke blande sig i, hvad jeg gjorde i mit privatliv. Jeg drak ikke i arbejdstiden, men hver aften drak jeg mellem 15 og 20 genstande.

Omkring efterårsferien får Kurt Crilles Christensen en advarsel fra inspektøren. Han bliver kaldt ind på lederens kontor, hvor de aftaler, at Kurt skal gå på antabus, og at lægen skal ringe til inspektøren, hvis Kurt svigter aftalen.

Kurt tager sin antabus, men drikker alligevel. Derfor får han et tilbud om en uges ophold på et behandlingshjem i Middelfart. I den uge drikker han ikke, men det første, han gør, da han skal hjem, er at fylde sin taske med øl til togturen.

Hans indsats på skolen bliver mere og mere ustabil. Han er ofte sygemeldt, og selv om en kollega ofte kommer hjem til Kurt i håb om at hjælpe ham, så lykkes det ikke. Fastelavnsmandag 1995 er tålmodigheden opbrugt. Kurt Crilles Christensen bliver fyret.

- Jeg havde drukket sammen med de lokale sutter hele weekenden, så jeg var ved siden af mig selv, da jeg gik over i gymnastiksalen til de udklædte børn og mine kolleger. Kort efter blev jeg kaldt over på inspektørens kontor.

- Efter samtalen, hvor jeg blev fyret, tænkte jeg: Så er det slut. Jeg tog min cykel, kørte hjem og drak videre. På en måde var jeg lidt lettet. Så skulle jeg ikke op og konfronteres med min dårlige samvittighed hele tiden. Og lyve over for kollegerne, når de kom med spørgsmål og velmente råd.

Opmuntring fra forældre

Efter fyringen fortsætter Kurt Crilles Christensen med at drikke. En dag modtager han en gave fra forældrene til eleverne i en af de klasser, han har undervist. Det er et par dyre løbesko og et brev med håb om, at han igen vil satse på løb. Kurt Crilles Christensen har nemlig adskillige maratonløb bag sig, men foreløbig bliver de nye sko lagt væk. Han bevæger sig ikke langt omkring.

Efter at have været sygemeldt et par måneder begynder han at læse stillingsannoncer. Når han på maskine har skrevet en ansøgning, må han over til sin gamle nabokone på 80 år for at få den skrevet under - alkoholen har spoleret finmotorikken.

I foråret 1995 lykkes det. Han skal til samtale på Løjtegårdsskolen i Kastrup, hvor han selv har været elev. Kurt Crilles Christensen har søgt en vikarstilling. Han forsøger at gøre sig 'clean' til samtalen, og han bliver antaget til at begynde efter sommerferien. Ifølge ham selv krævede det et mindre skuespil ikke at blive afsløret som alkoholiker allerede under samtalen.

- Jeg skulle kvittere for nogle nøgler og sad bare og kiggede uden at skrive under. Så da viceinspektøren kiggede væk et øjeblik, lavede jeg en ulæselig underskrift.

En enkelt øl

I sommerferien inden vikarjobbet forsøger Kurt Crilles Christensen at stabilisere sit alkoholforbrug, og den første tid i den nye stilling forløber uden store problemer.

- Jeg havde en fornemmelse af, at nu var det sidste udkald i forhold til lærergerningen, så jeg begyndte på antabus. Omkring efterårsferien følte jeg, at det gik rigtig godt. Jeg bildte mig selv ind, at jeg havde løst problemet, og det ville jeg fejre med en enkelt bajer.

Samme aften går Kurt Crilles Christensen over på den lokale tank og køber en hele pose øl. Dagen efter får han et blackout på skolen. Han går hjem. Ringer og melder sig syg, og under sygemeldingen drikker han videre. Når det er værst, er han oppe på 40 til 50 genstande om dagen, og et par gange er han til afrusning på hospitalet. Han stikker af så hurtigt som muligt og er så langt ude, at han en sen aften forsøger at sætte noget af sit tøj i pant for at få penge til øl.

- Jeg forsumpede i druk. Jeg lå på en madras og drak og kunne dårligt gå, så meget rystede mine ben. Det svinede i min lejlighed. Køkkenvasken var grøn af mug fra gammel opvask.

- Livet gjorde ondt, men det gjorde mindre ondt, når jeg drak.

Nærmere kan han ikke komme en forklaring på, hvorfor han begyndte at drikke. Måske har det også haft betydning, at der i hans familie var mange situationer, hvor det var oplagt og hyggeligt at tage en øl.

- På den måde kan man sige, at jeg er flasket op med alkohol. Min far sagde altid: Drik og glem, men glem ikke at drikke.

En anden aften tager han igen turen over på tanken, og der møder han skoleinspektøren Charlotte Groftved.

- Jeg kunne ikke kende hende, og så var hun klar over, at jeg havde et alkoholproblem. Hun havde allerede forsøgt at kontakte mig, men jeg tog ikke telefonen. Nu sendte hun mig et brev, hvor hun indkaldte mig til samtale.

Samtalen varer cirka halvanden time. Inspektøren, som selv har haft alkoholproblemer i familien, stiller Kurt Crilles Christensen over for valget om at gå i behandling eller blive fyret. Han vælger behandling.

- Jeg var sikker på, at hun havde tillid til mig. Desuden var hun så stærk en personlighed, at hun var svær at komme uden om. Og hendes kendskab til alkoholisme betød, at jeg ikke kunne snyde hende.

Et par dage senere kører to af hans kolleger ham ud til Blå Kors' behandlingshjem i Tåstrup.

Tæt på døden

Den dag er der særligt stille på behandlingshjemmet. En af de tidligere patienter - en lærer på 50 år - er netop død.

- Lige pludselig gik det op for mig, at man kunne dø af det, og jeg var ved at erkende, at jeg havde et problem. Desuden havde jeg ikke set mine børn i over en måned, og jeg havde fået brev fra min yngste datter, hvor hun kaldte mig verdens bedste far. Men verdens bedste far kunne altså ikke selv gå op ad trapperne, men måtte støttes.

Under opholdet på behandlingshjemmet har Kurt Crilles Christensen et enkelt tilbagefald, men ellers går det fremad. En stor del af behandlingen er samtaleterapi.

- Det var nogle meget dygtige terapeuter, som sagde nogle sandheder. Vi deltog også i gruppeterapi og havde mange samtaler med tidligere alkoholikere, som nu var behandlere. Og så dyrkede vi intensiv motion og fik god mad. Men det vigtigste var nok, at jeg var parat til at modtage hjælp, fordi jeg var bange for at dø fra mine børn.

Han sætter sig det mål at kunne løbe ti kilometer, når han afslutter behandlingen. Den 31. januar 1996 forlader han behandlingshjemmet - og kan løbe de ti kilometer. Han begynder på skolen igen. De første to måneder er han på antabus. Godt tre måneder efter han har afsluttet sin behandling, løber han en hel maraton på 42 kilometer sammen med en kollega.

Uværdighed og ydmygelse

I dag har Kurt Crilles Christensen været alkoholfri i to år, og han kunne ikke drømme om at tage en enkelt genstand. Når han tænker tilbage på forløbet, er det begreber som uværdighed og ydmygelse, som dukker op.

- Jeg oplever ikke nogen skam, selv om jeg i dag omgås de mennesker, som har set mig være så langt ude. Men jeg har ydmyget mig selv.

Han mener, at han undervejs har fået stor hjælp og opbakning fra sine kolleger, men at han ikke var parat til at tage imod hjælpen. Han erkender, at det måske kunne have hjulpet ham, hvis han tidligere i forløbet havde fået et længerevarende behandlingstilbud som det, han fik på Blå Kors.

- Alle misbrugere skal have muligheden for at blive hjulpet. Lærerforeningens lokale kredse burde kunne henvise til personer, der har prøvet misbruget på egen krop, siger Kurt Crilles Christensen.

Han har selv stillet sig til rådighed som rådgiver for sin lokalkreds, men har endnu ikke fået svar på, om de er interesserede.

- Jeg prøver at være konstruktiv og håber, at både børn og voksne, som har kendskab til alkoholproblemer, kan bruge mig som positiv rollemodel.

Kurt Crilles Christensen er aktiv foredragsholder i Blå Kors, og han holder også foredrag for folkeskoleelever. Desuden har han taget en massageuddannelse og vil begynde at læse til cand. pæd.psych. efter sommerferien og senere uddanne sig til familieterapeut.

- Mit misbrug har været mit livs dyreste uddannelse, og det skal bruges.